¹Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:

¹Tedaj odgovori Elifaz Temančan in reče:

²Kan vel en mann være til gagn for Gud? Nei, bare sig selv gagner den forstandige.

²More li mož koristiti Bogu mogočnemu? Marveč sebi koristi razumnik.

³Er det til nogen nytte for den Allmektige at du er rettferdig, eller til nogen vinning at du vandrer ulastelig?

³Hasni li Vsegamogočnemu, da si pravičen, ali pa ima kaj dobička, ko brezmadežne hraniš poti svoje?

⁴Er det for din gudsfrykts skyld han refser dig eller går i rette med dig?

⁴Je li zaradi tvoje bogaboječnosti, da te svari, s teboj hodi v pravdo?

⁵Er ikke din ondskap stor og dine misgjerninger uten ende?

⁵Ali ni velika tvoja hudobnost in krivic tvojih ni li brez konca?

⁶Du tok jo pant av dine brødre uten grunn og drog klærne av de nakne.

⁶Brate svoje si rubil brez vzroka in polunagim si slekel obleko.

⁷Du gav ikke den trette vann å drikke, og den sultne nektet du brød.

⁷Utrujenega nisi napojil z vodo in lačnemu si odrekel kruh.

⁸Men den som gikk frem med vold, han fikk landet i eie, og den som var høit aktet, bodde i det.

⁸A siloviti mož si je lastil deželo, in imenitnik je prebival v njej.

⁹Enker har du latt fare tomhendt, og farløses armer blev knust.

⁹Vdove si pošiljal prazne od sebe, in rame sirot so bile strte.

¹⁰Derfor er det snarer rundt omkring dig, og en hastig redsel forferder dig.

¹⁰Zato je okrog tebe zadrga za zadrgo in plaši te nagel strah.

¹¹Eller ser du ikke mørket og den vannflom som dekker dig?

¹¹Ali pa ne vidiš temine in povodnji, ki te zagrinja?

¹²Er ikke Gud høi som himmelen? Og se de øverste stjerner, hvor høit de står!

¹²Ni li Bog visok kakor nebesa? Poglej le najvišje zvezde, kako so vzvišene!

¹³Og du sier: Hvad vet Gud? Kan han vel dømme gjennem mørket?

¹³A ti praviš: Kaj bi vedel Bog mogočni? more li skozi oblačno temino soditi?

¹⁴Skyene er et dekke for ham, så han ikke ser noget, og på himmelens hvelving vandrer han.

¹⁴Oblačje Mu je ovoj, da ne vidi, in po okrožju nebes se izprehaja.

¹⁵Vil du følge den sti som syndens menn vandret på i de gamle dager,

¹⁵Hočeš se li držati davnega veka steze, po kateri so hodili hudobni,

¹⁶de som blev bortrykket før tiden, og under hvis føtter grunnen fløt bort som en strøm,

¹⁶ki so bili odpravljeni pred svojim časom? njih trdna tla so se razlila kakor reka –

¹⁷de menn som sa til Gud: Vik fra oss, og som spurte hvad den Allmektige vel skulde kunne gjøre for dem,

¹⁷ki so rekali Bogu mogočnemu: Pojdi od nas! in: Kaj more pač Vsemogočni storiti za nas?

¹⁸enda han hadde fylt deres hus med det som var godt? - Men de ugudeliges tanker er lang fra mine tanker. -

¹⁸In vendar je On napolnil njih hiše z blaginjo! – Toda svetovanje brezbožnih bodi daleč od mene!

¹⁹De rettferdige så det* og gledet sig, og de uskyldige spottet dem: / {* JBS 22, 16.}

¹⁹Pravični to vidijo in se vesele, in nedolžni jih zasmehuje,

²⁰Sannelig, våre fiender er tilintetgjort, og ild har fortært deres overflod.

²⁰govoreč: Res, iztrebljeni so, ki so se vzpenjali zoper nas, in ogenj je požrl, kar je ostalo za njimi.

²¹Forlik dig nu med ham, så vil du få fred! Og så skal lykke times dig.

²¹Sprijazni se, pravim, ž Njim in imej mir, in blagostanje ti s tem pride.

²²Ta imot lærdom av hans munn og legg dig hans ord på hjerte!

²²Sprejmi vendar pouk iz ust Njegovih in vtisni si besede Njegove v srce!

²³Vender du om til den Allmektige, da skal din lykke bli bygget op igjen; men du må få urett bort fra dine telt.

²³Ako se obrneš k Vsemogočnemu, te zopet ustanovi, če odpraviš nepravičnost iz šatorov svojih.

²⁴Kast ditt gull i støvet og ditt Ofir-gull blandt bekkenes stener!

²⁴In vrzi v prah drago kovino in med kamenčke v potoku ofirsko zlato:

²⁵Så skal den Allmektige være ditt gull, være som dynger av sølv for dig,

²⁵potem bode Vsemogočni zaklad tvoj in drago srebro tebi.

²⁶for da skal du glede dig i den Allmektige og løfte ditt åsyn til Gud.

²⁶Kajti tedaj se boš razveseljeval Vsemogočnega in k Bogu povzdigneš obličje svoje.

²⁷Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal opfylle dine løfter,

²⁷Molil boš k njemu, in te usliši, in obljube svoje boš opravljal.

²⁸og setter du dig noget fore, da skal det lykkes for dig, og over dine veier skal det skinne lys;

²⁸Ko ukreneš kako stvar, se ti uresniči, in luč ti bo sijala nad poti tvojimi.

²⁹når de fører nedover, skal du si: Opover! Han skal frelse den som slår sitt øie ned;

²⁹Ko bodo vodile doli, boš velel: Navzgor! in ponižanemu daje Bog pomoč.Rešil bo tudi njega, ki ni brez krivde, da, rešen bo po čistosti tvojih rok.

³⁰han skal redde endog den som ikke er uskyldig; ved dine henders renhet skal han bli reddet*. / {* når du beder for ham. 1TI 2, 8. JAK 5 16.}

³⁰Rešil bo tudi njega, ki ni brez krivde, da, rešen bo po čistosti tvojih rok.