¹Sølvet har jo sin grube, og gullet, som renses, sitt finnested;

¹Kajti srebro ima svoje žile in zlato kraj, kjer se čisti.

²jern hentes frem av jorden, og sten smeltes til kobber.

²Železo se dobiva iz zemlje in iz kamenja izpuščajo s topljenjem bron.

³De gjør ende på mørket, og inn i de innerste kroker gransker de stener som ligger i det sorte mørke;

³Temi napravljajo konec in preiskujejo do najskrajnejših mej kamene, skrite v temini in v smrtni senci.

⁴de bryter en sjakt langt borte fra menneskers bolig; der ferdes de glemt, dypt under menneskers føtter; der henger de og svever langt borte fra mennesker.

⁴Navpik izkopljejo predor, koder popotnik ne hodi, po stezah, ki nanje noga ne stopi, se spuščajo doli in zibljejo semtertja daleč od ljudi.

⁵Av jorden kommer det brød; men inne i den blir alt veltet om som av ild.

⁵Iz zemlje raste kruh, a pod njo rijejo kakor ogenj.

⁶Safiren har sin bolig i dens stener, og gullklumper finnes der.

⁶Med njenimi kameni se nahaja safir in gruče zlata so v njej.

⁷Ingen rovfugl kjenner stien dit ned, og intet falkeøie har sett den;

⁷Te steze ropna ptica ni poznala in kraguljevo oko je ni videlo;

⁸stolte rovdyr har ikke trådt på den, ingen løve har skredet frem over den.

⁸ni po njej stopala ponosna zver in lev rjoveči ni po njej hodil.

⁹På den hårde sten legger de sin hånd, de velter hele fjell om fra grunnen av.

⁹Trdega kamena se loti človek z roko svojo, izpodkopava gore od dna;

¹⁰I berget sprenger de ganger, og allehånde kostelige ting får de se.

¹⁰prekope izsekava skozi skalovje in raznotere dragocenosti ugleda oko njegovo.

¹¹De demmer for dryppet av vannårene og fører skjulte ting frem i lyset.

¹¹Zajezuje struge, da ne solzé, in kar je skrito, prinaša na luč.

¹²Men visdommen hvor skal den finnes? Og hvor har forstanden sin bolig?

¹²Ali modrost, kje se nahaja? in kje je kraj razumnosti?

¹³Intet menneske kjenner dens verd, og den finnes ikke i de levendes land.

¹³Smrtni človek ne pozna njene cene, in v deželi živečih je ni najti.

¹⁴Dypet sier: I mig er den ikke, og havet sier: Den er ikke hos mig.

¹⁴Brezno pravi: Ni je v meni, in morje govori: Ni je pri meni.

¹⁵Den kan ikke kjøpes for kostelig gull, og dens pris ikke opveies med sølv.

¹⁵Prečiščenega zlata ne moreš zanjo dati, ne dosti srebra odtehtati, da bi jo plačal.

¹⁶Den opveies ikke med Ofirs gull, med den dyre onyks og safir.

¹⁶Ne more se ceniti s čistim zlatom ofirskim, z dragocenim oniksom ali safirjem.

¹⁷Gull og glass kommer ikke op imot den, og en kan ikke bytte den til sig for kar av fint gull.

¹⁷Zlato in steklo se ji ne moreta primerjati, ne posoda iz prečiščenega zlata zanjo zamenjati.

¹⁸Koraller og krystall kan ikke engang nevnes, og det å eie visdom er bedre enn perler.

¹⁸Koraljev in kristala ni poleg nje omenjati, in pridobiti modrost je veliko dražje nego bisere.

¹⁹Etiopias topas kommer ikke op imot den; den kan ikke opveies med det reneste gull.

¹⁹Ne more se ji enačiti topas iz Etiopije, ne da se oceniti s čistim zlatom.

²⁰Hvor kommer da visdommen fra? Og hvor har forstanden sin bolig?

²⁰Odkod torej prihaja modrost, in kje je kraj razumnosti?

²¹Den er dulgt for alle levendes øine, den er skjult for himmelens fugler;

²¹Prikrita je očem vseh živih bitij in skrita pticam pod nebom.

²²avgrunnen og døden sier: Bare et frasagn om den er kommet oss for øre.

²²Pogubljenje in smrt pravita: Glas o njej smo čuli z ušesi svojimi.

²³Gud kjenner veien til den, og han vet hvor den har sin bolig.

²³Bog ve pot do nje, in on pozna njen kraj.

²⁴For hans øie når til jordens ender; allting under himmelen ser han.

²⁴Zakaj on gleda do koncev zemlje in vidi vse, kar je pod nebom.

²⁵Da han fastsatte vindens vekt og gav vannet dets mål,

²⁵Ko je vetru določal težo in vode tehtal in meril,

²⁶da han satte en lov for regnet og en vei for lynstrålen,

²⁶ko je ustanavljal postavo dežju in pot blisku in gromu:

²⁷da så han visdommen og åpenbarte den, da lot han den stå frem og utforsket den.

²⁷tedaj jo je videl in jo naznanil, jo postavil, pa tudi preizkusil.In človeku je dejal: Glej, strah Gospodov je modrost, in ogibati se hudega je razumnost.

²⁸Og han sa til mennesket: Se, å frykte Herren, det er visdom, og å fly det onde er forstand.

²⁸In človeku je dejal: Glej, strah Gospodov je modrost, in ogibati se hudega je razumnost.