¹Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:

¹In Job je nadaljeval govor svoj in rekel:

²Å, om jeg hadde det som i fordums måneder, som i de dager da Gud vernet om mig,

²O da bi bil še kakor v nekdanjih mesecih, kakor v dneh, ko me je Bog varoval,

³da hans lampe skinte over mitt hode, da jeg ved hans lys vandret gjennem mørket,

³ko mi je svetilnica njegova sijala nad glavo in ko sem pri njegovi luči hodil po temi;

⁴slik som jeg hadde det i min modne manndoms dager, da Guds vennskap hvilte over mitt telt,

⁴kakor sem bil v dneh zrelosti svoje, ko je bilo prijateljstvo Božje nad šatorom mojim,

⁵da den Allmektige ennu var med mig, og jeg hadde mine barn omkring mig,

⁵ko je bil še Vsemogočni z menoj, otroci moji okoli mene;

⁶da mine føtter badet sig i melk, og berget ved mitt hus lot bekker av olje strømme frem!

⁶ko sem si umival noge v smetani in je skala poleg mene izlivala potoke olja!

⁷Når jeg gikk op til porten i byen og inntok mitt sete på torvet,

⁷Ko sem šel skozi vrata v mesto, stol svoj si postavil na ulici,

⁸da drog de unge sig unda ved synet av mig, og de gråhårede reiste sig og blev stående;

⁸mladeniči so me videli in se skrili, in starci so se vzdignili in stali,

⁹høvdinger lot være å tale og la hånden på sin munn;

⁹knezi so zadrževali besede, položivši roko na usta svoja,

¹⁰de fornemme tidde stille, og deres tunge blev hengende ved ganen.

¹⁰plemenitnikov glas je onemel in jezik se jim je k nebesu prilepil.

¹¹Enhver som hørte om mig, priste mig lykkelig, og hver den som så mig, gav mig lovord.

¹¹Ker ko je uho slišalo o meni, je blagrovalo mene, in ko me je oko videlo, je pričalo zame.

¹²For jeg berget armingen som ropte om hjelp, og den farløse som ingen hjelper hadde.

¹²Zakaj otel sem ubožca, ki je vpil za pomoč, in siroto, ki ji ni bilo pomočnika.

¹³Den som var sin undergang nær, velsignet mig, og enkens hjerte fikk jeg til å juble.

¹³Blagoslov tistega, ki bi bil skoro poginil, je prišel nadme, in srce vdove sem spravil v radostno petje.

¹⁴Jeg klædde mig i rettferdighet, og den opslo sin bolig i mig; rettsinn bar jeg som kappe og hue.

¹⁴Oblačil sem pravičnost – bila mi je v obleko, in gorečnost za pravico mi je bila kakor plašč in venec.

¹⁵Øine var jeg for den blinde, og føtter var jeg for den halte.

¹⁵Slepcu sem bil oko in noga hromcu.

¹⁶En far var jeg for de fattige, og ukjente folks sak gransket jeg.

¹⁶Oče sem bil potrebnim in pravdo tistega, ki ga nisem poznal, sem preiskoval.

¹⁷Jeg knuste den urettferdiges kjever og rev byttet bort fra hans tenner.

¹⁷Strl sem nepravičniku kočnike in zobom njegovim sem iztrgal plen.

¹⁸Jeg tenkte da: I mitt rede skal jeg få dø, og mine dager skal bli tallrike som sand.

¹⁸Zato sem dejal: V gnezdu svojem bom umrl in pomnožim kakor pesek dni svoje.

¹⁹Min rot skal ligge åpen for vann, og nattens dugg skal falle på mine grener.

¹⁹Korenina moja se bo raztezala kraj vode in rosa bo nočevala na mojem vejevju;

²⁰Min ære blir alltid ny, og min bue forynges i min hånd.

²⁰slava moja ostane vedno nova pri meni in lok moj se bo pomlajeval v roki moji.

²¹Mig hørte de på, de ventet og lyttet i taushet til mitt råd.

²¹Mene so poslušali in čakali in molče na uho vlekli moj svet.

²²Når jeg hadde talt, tok de ikke til orde igjen, og min tale dryppet ned over dem.

²²Po mojih besedah ni nihče govoril, in govorjenje moje je nanje kapljalo.

²³De ventet på min tale som på regn, de åpnet sin munn som for vårregn.

²³Čakali so me kakor dežja in odpirali usta svoja kakor zemlja, hrepeneč po poznem dežju.

²⁴Når de var motløse, smilte jeg til dem, og mitt åsyns lys kunde de ikke formørke.

²⁴Nasmehljaval sem se jim, kadar so obupavali, in svetlobe obličja mojega niso mogli omračiti.Rad sem krenil na pot k njim in sedel kot glava, in stoloval sem pri njih kakor kralj med vojsko, kot tisti, ki tolaži žalujoče.

²⁵Fikk jeg lyst til å gå til dem, da satt jeg der som høvding og tronte som en konge i sin krigerskare, lik en som trøster de sørgende.

²⁵Rad sem krenil na pot k njim in sedel kot glava, in stoloval sem pri njih kakor kralj med vojsko, kot tisti, ki tolaži žalujoče.