¹Men hør nu, Job, på min tale og lytt til alle mine ord!

¹Sedaj pa, o Job, prosim, poslušaj govore moje in sprejmi v ušesa vse besede moje.

²Se, jeg har åpnet mine leber, allerede taler min tunge i min munn.

²Glej, odprl sem usta svoja, jezik moj govori v ustih mojih.

³Ærlige og opriktige er mine ord, og hvad jeg vet, skal mine leber uttale likefrem.

³Besede moje bodo izrekale srca mojega poštenost, in kar vedo ustne moje, čisto povedo.

⁴Guds Ånd har skapt mig, og den Allmektiges ånde holder mig live.

⁴Duh Boga mogočnega me je storil in dih Vsemogočnega me oživlja.

⁵Hvis du kan, så svar mig! Rust dig mot mig, tred frem!

⁵Ako moreš, mi odgovori, pripravi si besede proti meni, postavi se!

⁶Se, jeg er din like for Gud, også jeg er dannet av ler.

⁶Glej, Boga mogočnega sem stvar kakor ti, iz ila sem narejen tudi jaz.

⁷Redsel for mig skal ikke overvelde dig, og min myndighet ikke tynge dig.

⁷Glej, strah do mene te ne spravi v trepet in pest moja ti ne bode pretežka.

⁸Sannelig, du har sagt i mitt nærvær, så lød dine ord som jeg hørte:

⁸Zares, rekel si pred mojimi ušesi, in slišal sem glas besed:

⁹Ren er jeg, uten brøde, plettfri er jeg og fri for misgjerning;

⁹Čist sem, brez prestopka, nedolžen sem in krivice ni na meni.

¹⁰men Gud søker grunn til fiendskap mot mig, han akter mig for sin uvenn;

¹⁰Glej, On išče prilike v nasprotovanju meni, šteje me sebi za sovražnika.

¹¹han setter mine føtter i stokken og vokter på alle mine veier.

¹¹Noge mi stiska v klado, pazi na vse steze moje.

¹²Nei, i dette har du ikke rett, svarer jeg dig; Gud er jo større enn et menneske.

¹²Glej, o tem ne sodiš prav, ti odgovarjam, zakaj Bog je višji nego smrtni človek.

¹³Hvorfor går du i rette med ham? Han svarer jo ikke et eneste ord.

¹³Čemu se prepiraš ž Njim? kajti On ni dolžen odgovoriti za nobeno svojih dejanj.

¹⁴Men én gang taler Gud, ja to ganger hvis mennesket ikke akter på det.

¹⁴Pač govori Bog mogočni enkrat ali dvakrat, a človek ne opazi tega.

¹⁵I drøm, i nattlig syn, når dyp søvn faller på menneskene, når de slumrer på sitt leie,

¹⁵V sanjah, v nočni prikazni, kadar trdno spanje objema ljudi, ko dremljejo na ležišču:

¹⁶da åpner han deres ører og trykker sitt segl på advarselen til dem,

¹⁶tedaj odpira uho ljudem in pritiska pečat na pouk, ki jim ga daje,

¹⁷for å få mennesket til å la sin gjerning fare og for å utrydde overmotet hos mannen,

¹⁷da odvrne človeka od njegove nakane ter ga obvaruje napuha,

¹⁸for å berge hans sjel fra graven og hans liv fra å rammes av det drepende spyd.

¹⁸da odtegne dušo njegovo izpred jame in življenje njegovo, da ne leti v strelo.

¹⁹Mennesket tuktes også med smerter på sitt leie, og en stadig uro går gjennem marg og ben.

¹⁹Kaznovan je tudi z bolečinami na ležišču svojem in z neprestano borbo v kosteh svojih,

²⁰Han vemmes ved brød og hans sjel ved lekker mat.

²⁰tako da se mu studi kruh v življenju in duši njegovi najljubša jed.

²¹Hans kjøtt tæres bort, så en ikke ser det mere, og hans ben, som en før ikke så, ligger bare;

²¹Meso mu gine, da ga ni videti, in gole so kosti njegove, ki jih prej ni bilo videti;

²²hans sjel kommer nær til graven og hans liv til dødens engler.

²²in duša njegova se bliža jami in življenje njegovo pogubnikom.

²³Er det da hos ham en engel, en tolk, en av tusen, som forkynner mennesket dets rette vei,

²³Ako se zanj potegne angel posredovalec, eden iz tisoč, da pokaže človeku pravo pot njegovo,

²⁴da ynkes Gud over ham og sier: Fri ham fra å fare ned i graven! Jeg har fått løsepenger.

²⁴tedaj mu bo On milostiv in poreče: Reši ga, da ne pade v jamo; našel sem zanj odkupnino!

²⁵Hans kropp blir da frodigere enn i ungdommen, han blir atter som i sin ungdoms dager.

²⁵Potem bo meso njegovo bohotnejše nego otročje, povrne se k dnevom mladostne kreposti svoje.

²⁶Han beder til Gud, og han er ham nådig; han ser Guds åsyn med jubel, og han gir mennesket dets rettferdighet tilbake.

²⁶Prosil bo Boga, in On ga blagovoljno sprejme, da bo videl obličje Njegovo z veselim ukanjem; in Bog povrne človeku pravičnost njegovo.

²⁷Han synger for menneskene og sier: Jeg hadde syndet og gjort det rette kroket, men han gjengjeldte mig det ikke;

²⁷Pred ljudmi bo pel in govoril: „Grešil sem in izprevrnil, kar je bilo prav, a ni mi povrnil, kakor sem zaslužil.

²⁸han har fridd min sjel fra å fare ned i graven, og mitt liv ser lyset med lyst.

²⁸Odrešil je dušo mojo, da ne bi šla v jamo, in življenje moje z veseljem gleda svetlobo.“

²⁹Se, alt dette gjør Gud to ganger, ja tre, mot en mann

²⁹Glej, vse to stori Bog mogočni dvakrat, trikrat pri človeku,

³⁰for å frelse hans sjel fra graven, så han omstråles av de levendes lys.

³⁰da odvrne dušo njegovo od jame, da bi bila razsvetljena z lučjo življenja.

³¹Gi akt, Job, hør på mig! Ti, så jeg får tale.

³¹Pazi, Job, poslušaj me, molči, in jaz naj govorim!

³²Har du ord, så svar mig, tal! Jeg vil gjerne gi dig rett.

³²Ako imaš besede, odgovori mi, govóri, saj te želim opravičiti.Ako pa nimaš, poslušaj le mene, molči, in učil te bom modrosti.

³³Hvis ikke, så hør du på mig! Ti, så jeg får lære dig visdom.

³³Ako pa nimaš, poslušaj le mene, molči, in učil te bom modrosti.