¹Og Elihu tok atter til orde og sa:

¹Še izpregovori Elihu in reče:

²Hør mine ord, I vise, og lån mig øre, I forstandige!

²Poslušajte, modrijani, besede moje, in veščaki, naklonite mi posluh!

³Øret prøver jo ord, likesom ganen smaker mat.

³Kajti uho presoja besede kakor grlo okus jedi.

⁴La oss velge det som er rett; la oss sammen søke å finne ut hvad der er godt!

⁴Izvolímo zase, kar je prav, spoznajmo med seboj, kar je dobro!

⁵Job har jo sagt: Jeg er rettferdig, og Gud har tatt min rett fra mig;

⁵Kajti Job je rekel: „Pravičen sem, in Bog mogočni mi je vzel pravico mojo.

⁶tross min rett skal jeg være en løgner; en drepende pil har rammet mig, enda der ingen brøde er hos mig.

⁶Vkljub svoji pravici veljam za lažnika; rana moja je nezaceljiva, dasi sem brez prestopka.“

⁷Hvem er en mann som Job, han som drikker bespottelse som vann* / {* JBS 15, 16.}

⁷Kje je mož kakor Job, ki pije roganje kakor vodo

⁸og gir sig i lag med dem som gjør ondt, og søker omgang med ugudelige menn?

⁸in s hudodelniki hodi v družbi in občuje z brezbožnimi ljudmi?

⁹For han har sagt: En mann har intet gagn av at han holder vennskap med Gud.

⁹Zakaj dejal je: Nič ne hasni možu, če rad občuje z Bogom!

¹⁰Derfor, I forstandige, hør på mig! Det være langt fra Gud å gjøre noget syndig og fra den Allmektige å være urettferdig!

¹⁰Zato me poslušajte, možje razumni! Daleč bodi krivičnost od Boga silnega in od Vsemogočnega nepravičnost!

¹¹Han lønner mennesket efter dets gjerninger og gjengjelder mannen efter hans ferd.

¹¹Toda dejanje človekovo mu povrača in dela, da se mu godi po tem, kakor je živel.

¹²Ja sannelig, Gud gjør ikke noget syndig, og den Allmektige forvender ikke retten.

¹²Da zares, Bog mogočni ne ravna krivično in Vsemogočni ne skrivi pravice.

¹³Hvem har overgitt jorden til hans varetekt, og hvem har overlatt hele jorderike til ham?

¹³Kdo mu je poveril zemljo? in kdo je postavil ves zemeljski krog?

¹⁴Dersom han bare vilde tenke på sig selv og dra sin Ånd og sin ånde til sig igjen,

¹⁴Ako bi srce obrnil le na sebe, duha svojega in svoj dih potegnil nase,

¹⁵da skulde alt kjød opgi ånden på én gang, og mennesket bli til støv igjen.

¹⁵vse meso bi hkratu pomrlo in človek bi se povrnil v prah.

¹⁶Men gi nu akt og hør på dette, lytt nøye til mine ord!

¹⁶Ako si torej pameten, poslušaj to, čuj besed mojih glas!

¹⁷Kan vel en som hater retten, være hersker? Eller tør du fordømme den Rettferdige, den Mektige?

¹⁷More li tudi vladati, kdor sovraži pravico? ali hočeš obsoditi Njega, ki je pravičen in mogočen?

¹⁸Sier vel nogen til en konge: Din niding, eller til en fyrste: Du ugudelige?

¹⁸Sme se li reči kralju: Belijal! plemenitnikom: Brezbožniki!?

¹⁹Gud tar jo ikke parti for fyrster og akter ikke en rik høiere enn en fattig? De er jo alle hans henders verk.

¹⁹Koliko manj Njemu, ki se ne ozira na veljavo knezov in bogatina ne ceni više nego siromaka! Kajti vsi so rok Njegovih delo.

²⁰I et øieblikk dør de, midt om natten; folket raver og forgår, og den mektige rykkes bort, ikke ved menneskehånd.

²⁰V trenotku umirajo, kar sredi noči se pretrese ljudstvo in premine, in mogočne odpravljajo brez roke človeške.

²¹For hans øine vokter på hver manns veier, og han ser alle hans skritt;

²¹Kajti oči Njegove so obrnjene na poti človekove in vidi vse korake njegove.

²²det finnes intet mørke og ingen dødsskygge hvor de som gjør ondt kan skjule sig;

²²Ni teme, ni smrtne sence, da bi se v njej skrili, ki delajo krivico.

²³Gud har ikke nødig å gi lenge akt på en mann før han må møte for Guds dom.

²³Ker ni Mu treba dolgo opazovati človeka, da bi prišel pred Boga mogočnega na sodbo.

²⁴Han knuser de mektige uten å granske deres sak og setter så andre i deres sted.

²⁴On pokončava mogočneže brez preiskovanja in stavi druge na njih mesto.

²⁵Ja, han kjenner deres gjerninger, og han slår dem ned om natten så de går til grunne.

²⁵Tako pozna njih dejanja, in podere jih po noči, da so strti.

²⁶Han tukter dem som ugjerningsmenn, på et sted hvor alle kan se det;

²⁶Tepe jih kakor hudodelnike na očitnem mestu,

²⁷for derfor vek de bort fra ham og aktet ikke på nogen av hans veier,

²⁷zato ker so vstran stopili, ne hoteč hoditi za Njim, in se niso menili za nobenega potov Njegovih

²⁸forat de skulde la de fattiges skrik komme for ham, forat han skulde høre de undertryktes rop.

²⁸in so storili, da je k Njemu doletelo vpitje ubožcev, da je slišal trpinov krik.

²⁹Lar han være å skride inn, hvem tør da fordømme ham? Skjuler han sitt åsyn, hvem får da se ham? Både med et folk og med et enkelt menneske gjør han jo således,

²⁹Ko On dodeli mir, kdo obsodi? in skriva li obličje svoje, kdo Ga more videti? Bodisi narod ali poedinec, vse enako vodi,

³⁰forat et gudløst menneske ikke skal herske, forat det ikke skal være snarer for folket.

³⁰da ne bi vladal človek bogapozabni, da nihče ne bo v zanko ljudstvu.

³¹For har vel et slikt menneske nogensinne sagt til Gud: Jeg har vært overmodig, jeg vil herefter ikke gjøre det som ondt er;

³¹Kajti rekel li je Job Bogu mogočnemu: „Trpim kazen, ne bom več napačno delal.

³²det jeg ikke ser, det må du lære mig; har jeg gjort urett, så vil jeg ikke gjøre det mere?

³²Česar ne vidim, pokaži mi ti; ako sem krivico storil, ne storim je več“?

³³Skulde han vel gjengjelde efter ditt tykke? Du har jo klandret ham*. Så må du velge og ikke jeg, og hvad du vet, får du si. / {* nemlig for hans gjengjeldelse.}

³³Mar naj povrača po tvoji misli? Saj si zavrgel plačilo Njegovo; zato moraš voliti ti, in ne jaz. Govóri torej, kar veš!

³⁴Forstandige menn vil si til mig, ja hver vismann som hører på mig:

³⁴Možje razumni mi poreko in moder mož, ki me čuje:

³⁵Job taler uten skjønnsomhet, og hans ord er ikke forstandige.

³⁵Job ne govori s spoznanjem in besede njegove so brez razsodnosti.

³⁶Gid Job måtte bli prøvd uavlatelig, fordi han har svart på onde menneskers vis!

³⁶Ah, da bi bil Job zopet in zopet izkušan zaradi svojih odgovorov po načinu krivičnikov!Zakaj grehu svojemu še prideva prestopek, ploska med nami zasmehljivo z rokami in množi besede zoper Boga mogočnega.

³⁷For til sin synd legger han brøde; her iblandt oss klapper han i hendene* og bruker mange ord om Gud. / {* d.e. han håner; JBS 27, 23.}

³⁷Zakaj grehu svojemu še prideva prestopek, ploska med nami zasmehljivo z rokami in množi besede zoper Boga mogočnega.