¹Og Elihu blev ved og sa:

¹Še je Elihu nadaljeval, govoreč:

²Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.

²Počakaj še malo, in te poučim, kajti še imam besed za Boga.

³Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.

³Prinesem znanje svoje iz daljave in pripoznam pravičnost Stvarniku svojemu.

⁴For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.

⁴Kajti zares, besede moje niso lažnive; popoln v spoznanju je, ki stoji pred teboj!

⁵Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.

⁵Glej, Bog je mogočen, vendar ne zaničuje nikogar; mogočen je v moči razuma.

⁶Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.

⁶Brezbožnih ne hrani v življenju, trpinom pa pridobiva pravico.

⁷Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.

⁷Ne odvrača oči svojih od pravičnih, ampak s kralji na prestolu jim da sedeti za vedno, da so povišani.

⁸Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,

⁸In ko so zvezani v sponah in ujeti v vezeh revščine,

⁹så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,

⁹tedaj jim oznani njih dejanje in njih prestopke, da so prevzetovali,

¹⁰og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.

¹⁰in jim odpre uho za svarilo in veli, naj se preobrnejo od krivice.

¹¹Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.

¹¹Ako poslušajo in se mu podvržejo, prežive dni svoje v blaginji in leta svoja v prijetnostih.

¹²Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.

¹²Ako pa ne poslušajo, lete v strelo in mrjo v nerazumu.

¹³Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd*. / {* JBS 36, 8.}

¹³Kateri pa so bogapozabni v srcu, gojé jezo: ne kličejo za pomoč, kadar jih je zvezal.

¹⁴De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes*. / {* 1KG 14, 24.}

¹⁴Njih duša umrje v mladosti in njih življenje pogine med nečistosti prodanimi.

¹⁵Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.

¹⁵A trpina otimlje v trpljenju njegovem in po stiski jim odpira uho.

¹⁶Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.

¹⁶Tudi tebe bi bil iz žrela stiske odpeljal v prostranost, kjer ni tesnobe, in kar se postavi na mizo tvojo, bi bilo polno tolščobe.

¹⁷Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.

¹⁷Ali napolnjen si s sodbo brezbožnikovo: sodba in obsodba te zadeneta.

¹⁸La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot* lokke dig på avvei! / {* d.e. den store trengsel Gud har pålagt dig for dine synders skyld.}

¹⁸Zato glej, da te togota ne zapelje v zasmehovanje Boga, in obilost podkupnine naj te ne prekani!

¹⁹Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?

¹⁹Pomore ti li tvoje vpitje tja, kjer ni stiske, in vse napenjanje moči tvoje?

²⁰Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!

²⁰Ne žéli si noči, v kateri bodo ljudstva iztrebljena z mesta svojega.

²¹Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.

²¹Varuj se, ne obračaj se h krivici, kajti njo rajši voliš nego trpljenje.

²²Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?

²²Glej, Bog mogočni ravna vzvišeno v moči svoji; kdo je tak učitelj kakor On?

²³Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?

²³Kdo Mu je predpisal pot Njegovo in kdo sme reči: Nepravo si storil?

²⁴Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!

²⁴Pomisli, da ti je poveličevati delo Njegovo, katero opevajo ljudje.

²⁵All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.

²⁵Vsi ljudje je z veseljem gledajo, smrtnik je zagleda oddaleč.

²⁶Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;

²⁶Glej, Bog mogočni je prevzvišen za naše spoznanje, število let Njegovih je nedoumno.

²⁷han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;

²⁷Kajti On dviga gori kapljico vode; od sopare, ki jo napravlja, solzé kot dež,

²⁸fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.

²⁸ki ga visoki oblaki izlivajo in kapljajo na človeka v obilosti.

²⁹Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt*? / {* d.e. skyene.}

²⁹In ume li kdo razprostrtje oblakov, prasketanje šatora Njegovega?

³⁰Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.* / {* d.e. skyer som stiger op av havets dyp.}

³⁰Glej, On razširja svetlobo svojo okoli sebe in s koreninami morja se ogrinja;

³¹For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.

³¹kajti s tem sodi narode, s tem daje jedi v izobilju.

³²Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.

³²Roke svoje odeva z bliskom in ga pošilja, da zadene protivnika.Njegovo grmenje Ga naznanja, celo živina čuti, da prihaja.

³³Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.

³³Njegovo grmenje Ga naznanja, celo živina čuti, da prihaja.