¹Og Herren svarte Job ut av et stormvær og sa:

¹Tedaj spregovori GOSPOD iz viharja in reče Jobu:

²Hvem er han som formørker mitt råd med ord uten forstand?

²Kdo je ta, ki v mrak zavija Božje sklepe z besedami brez spoznanja?

³Nuvel, omgjord dine lender som en mann! Så vil jeg spørre dig, og du skal lære mig.

³Opaši, pravim, kakor mož ledja svoja! jaz te bom vprašal, in ti me pouči!

⁴Hvor var du da jeg grunnfestet jorden? Si frem hvis du vet det!

⁴Kje si bil, ko sem postavljal temelje zemlji? Povej, če kaj imaš razuma!

⁵Hvem fastsatte vel dens mål? Vet du det? Eller hvem spente målesnor ut over den?

⁵Kdo je določil mero njeno, če menda veš? ali kdo je čeznjo potegnil merno vrvico?

⁶Hvor blev dens støtter rammet ned, eller hvem la dens hjørnesten,

⁶V kaj so vtaknjeni podstavni stebri njeni? ali kdo je položil njen vogelni kamen,

⁷mens alle morgenstjerner jublet, og alle Guds sønner ropte av fryd?

⁷ko so pele vkup jutranje zvezde in vsi sinovi Božji radostno ukali?

⁸Og hvem lukket for havet med dører, da det brøt frem og gikk ut av mors liv,

⁸In kdo je zaprl morje z zatvornicami, ko je ven pridrlo kakor iz materinega telesa,

⁹da jeg gjorde skyer til dets klædebon og skodde til dets svøp

⁹ko sem mu naredil oblake za oblačilo in megleno tmino za plenice,

¹⁰og merket av en grense for det og satte bom og dører

¹⁰in sem mu določil stalno mejo in postavil zapahe in vrata

¹¹og sa: Hit skal du komme og ikke lenger, her skal dine stolte bølger legge sig?

¹¹in velel: Dotod pojdeš in nikar naprej, in tu bodi mejnik kljubovalnim valovom tvojim!

¹²Har du i dine dager befalt morgenen å bryte frem, har du vist morgenrøden dens sted,

¹²Ali si kdaj, odkar živiš, ukazal jutru se svitati, si li odkazal jutranji zarji mesto njeno,

¹³forat den skulde gripe fatt i jordens ender, og de ugudelige rystes bort fra den?

¹³veleč, naj zgrabi robove zemlje in ž nje otrese brezbožnike?

¹⁴Jorden tar da form likesom ler under seglet, og tingene treder frem som et klædebon,

¹⁴Kakor pečatna glina se premenjuje zemlja in vse na njej se kaže kakor v oblačilu;

¹⁵og de ugudelige unddras sitt lys*, og den løftede arm knuses. / {* d.e. mørket; JBS 24, 17.}

¹⁵a brezbožnim se jemlje njih luč, in povzdignjena rama bo strta.

¹⁶Er du kommet til havets kilder, og har du vandret på dypets bunn?

¹⁶Ali si stopil v studence morja, si li prehodil dno globočine?

¹⁷Har dødens porter vist sig for dig, og har du sett dødsskyggens porter?

¹⁷Odprla so se ti vrata smrti in videl si vrata smrtne sence?

¹⁸Har du sett ut over jordens vidder? Si frem dersom du kjenner alt dette!

¹⁸Si li prav pregledal širjavo zemlje? Povej, če vse to veš!

¹⁹Hvor er veien dit hvor lyset bor? Og mørket - hvor er dets sted,

¹⁹Katera je pot do bivališča luči in kje je temi rodni kraj?

²⁰så du kunde hente det frem til dets område, så du kjente stiene til dets hus?

²⁰da bi ju pripeljal do njiju mej in da bi znal steze k njiju hiši?

²¹Du vet det vel; dengang blev du jo født, og dine dagers tall er stort.

²¹Pač to veš? saj si bil takrat rojen in dni tvojih število je veliko!

²²Er du kommet til forrådskammerne for sneen, og har du sett forrådshusene for haglet,

²²Si li dospel do skladišč snega in videl zaloge toče,

²³som jeg har opspart til trengselens tid, til kampens og krigens dag?

²³ki sem jih prihranil za čas nadloge, za dan boja in vojske?

²⁴Hvad vei følger lyset når det deler sig, og østenvinden når den spreder sig over jorden?

²⁴Kateri je pot, ki se na njem svetloba delí, vzhodni veter se razširja nad zemljo?

²⁵Hvem har åpnet renner for regnskyllet og vei for lynstrålen

²⁵Kdo je razklal v oblakih lijaku tok in odpira pot blisku in grmenju,

²⁶for å la det regne over et øde land, over en ørken hvor intet menneske bor,

²⁶da bi deževalo na zemljo brez ljudi, na puščavo, kjer ni človeka,

²⁷for å mette ørk og øde og få gressbunnen til å gro?

²⁷da se nasiti pušča in puščava in poganja zelena trava.

²⁸Har regnet nogen far? Eller hvem har avlet duggens dråper?

²⁸Ima li dež očeta in kdo plodi rosne kapljice?

²⁹Av hvis liv er vel isen gått frem, og himmelens rim - hvem fødte det?

²⁹Iz čigavega telesa prihaja led in kdo rodi slano nebeško?

³⁰Vannet blir hårdt som sten, og havets overflate stivner.

³⁰Vode se zgoščujejo, da so kakor kamen, in gladina globočine se stakne vkup.

³¹Kan du knytte Syvstjernens bånd, eller kan du løse Orions lenker?

³¹Moreš li zvezati zveze gostosevcev ali razdreti spojine rimščic?

³²Kan du føre Dyrekretsens stjernebilleder frem i rette tid, og Bjørnen med dens unger* - kan du styre deres gang? / {* JBS 9, 9.}

³²Storiš li, da se prikažejo znamenja zverokroga o svojem času, moreš li voditi medveda ž njegovimi mladiči?

³³Kjenner du himmelens lover? Fastsetter du dens herredømme over jorden?

³³Poznaš li postave neba, ali pa urejaš vlado njegovo nad zemljo?

³⁴Kan din røst nå op til skyen, så en flom av vann dekker dig?

³⁴Moreš li povzdigniti glas svoj do oblakov, da te množina vode pokrije?

³⁵Kan du sende ut lynene, så de farer avsted, så de sier til dig: Se, her er vi?

³⁵Moreš li bliske izpuščati, da švigajo, da ti reko: Tu smo!

³⁶Hvem har lagt visdom i de mørke skyer, eller hvem har lagt forstand i luftsynet?

³⁶Kdo je del v notranjščino modrost, ali kdo je dal duhu razum?

³⁷Hvem teller skyene med visdom, og himmelens vannsekker - hvem heller vannet ut av dem,

³⁷Kdo šteje najvišje oblake z modrostjo in kdo izliva nebeške mehove,

³⁸når støvet flyter sammen til en fast masse, og jordklumpene henger fast ved hverandre?

³⁸ko se strdi prah, da je kakor ulitina, in se grude prilepijo druga drugi.

³⁹Mar levinji loviš plen in tešiš mladih levov glad,

⁴⁰ko čepe v brlogih svojih, v goščavi na preži sede?Kdo pripravlja vranu hrano njegovo, ko mladiči njegovi kriče k Bogu mogočnemu, letajo semtertja, ker nimajo živeža?

⁴¹Kdo pripravlja vranu hrano njegovo, ko mladiči njegovi kriče k Bogu mogočnemu, letajo semtertja, ker nimajo živeža?