1Og Herren svarte Job ut av stormen og sa:
1In GOSPOD odgovori Jobu in reče:
2Omgjord dine lender som en mann! Jeg vil spørre dig, og du skal lære mig.
2Pravdal se li bo grajač z Vsemogočnim? Kdor svari Boga, odgovóri na to!
3Vil du endog gjøre min rettferdighet til intet? Vil du dømme mig skyldig, så du får rett?
3In Job odgovori GOSPODU in reče:
4Har du slik en arm som Gud, og kan du tordne med en røst som hans?
4Glej, premajhen sem, kaj naj odgovorim? Roko denem na usta svoja.
5Pryd dig med majestet og høihet og klæ dig i glans og herlighet!
5Enkrat sem govoril, pa nočem izpregovoriti več, da, dvakrat, a ne bom zopet.
6La din vrede strømme frem og se på alle overmodige og ydmyk dem!
6Tedaj odgovori GOSPOD Jobu iz viharja in reče:
7Se på alle overmodige og bøi dem og tred de ugudelige ned der de står!
7Opaši, pravim, kakor mož ledja svoja; jaz te bom vprašal, in ti me pouči!
8Skjul dem alle i støvet, bind deres ansikter fast i mørket!
8Hočeš li celó ovreči mojo pravico, mene li obsoditi, da bodeš ti pravičen?
9Da skal også jeg prise dig, fordi din høire hånd kan hjelpe dig.
9Ali pa imaš ramo kakor Bog mogočni in moreš grmeti z glasom kakor on?
10Se på Behemot*, som jeg har skapt like så vel som dig; den eter gress som en okse. / {* flodhesten.}
10Odeni se torej z močjo in visokostjo in obleci diko in veličastvo!
11Se hvad kraft den har i sine lender, og hvad styrke den har i sine bukmuskler!
11Izlij reke jeze svoje, in poglej vsakega ošabneža in ga ponižaj!
12Den strekker sin hale som en seder; senene i dens lår er sammenslynget.
12Poglej vsakega ošabneža in ga potlači, in pogazi brezbožnike na njih mestu!
13Dens ben er som kobberrør, dens knokler som jernstenger.
13Skrij jih v prah vse vkup, njih obličja zakleni v skritost!
14Den er den ypperste av Guds skapninger; av sin skaper fikk den sitt sverd*. / {* d.e. dens tenner.}
14Potem bom tudi jaz te hvalil, da te more rešiti desnica tvoja!
15Fjellene bærer fôr for den, og alle ville dyr leker der.
15Glej vendar behemota [Domnevno: povodni konj.], ki sem ga storil kakor tebe: travo muli kakor vol.
16Under lotusbusker hviler den, i ly av rør og siv.
16Glej, pravim, moč svojo ima v ledjih in silo svojo v kitah podtrebušnih.
17Lotusbusker gir den tak og skygge, piletrærne ved bekken omgir den.
17Pregiblje rep kakor cedro, kite na bedru so mu gosto spletene.
18Selv om strømmen går stri blir den ikke redd; den er trygg om så en Jordan fosser frem mot dens gap.
18Kosti njegove so kakor piščali brončene, rebra njegova kakor palice železne.
19Kan nogen fange den så den ser det? Kan nogen dra en snare gjennem dens nese?
19On je prvina tvornosti Boga mogočnega; On, ki ga je naredil, mu je oskrbel meč njegov.
20Kan du dra Leviatan* op med en krok og trykke dens tunge ned med et snøre? / {* krokodillen.}
20Kajti krmo mu prinašajo gore, koder se igrajo vse divje zveri.
21Kan du sette en sivline i dens nese og gjennembore dens kjeve med en krok?
21Pod lotosovo drevje leže počivat, v skrivališča trstja in močvirja;
22Vil den rette mange ydmyke bønner til dig eller tale blide ord til dig?
22lotosovo drevje ga pokriva s senco svojo, vrbje ob potoku ga obdaja.
23Vil den gjøre en pakt med dig, så du kan få den til din træl for all tid?
23Glej, reka močno narašča – ne zbeži plašno, dobre volje je, če pridere Jordan do žrela njegovega!Ulove ga njemu pred očmi, prevrta mu li kdo nas z lovilnimi vrvmi?
24Kan du leke med den som med en fugl og binde den fast for dine små piker?
24Ulove ga njemu pred očmi, prevrta mu li kdo nas z lovilnimi vrvmi?
25Kan et lag av fiskere kjøpslå om den, stykke den ut mellem kjøbmennene?
26Kan du fylle dens hud med spyd og dens hode med harpuner?
27Prøv å legge hånd på den! Den strid skal du komme til å minnes og ikke gjøre det igjen!
28Nei, den som våger slikt, hans håp blir sveket; allerede ved synet av den styrter han til jorden.