¹Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:

¹Nato odgovori Bildad Šuhec in reče:

²Hvor lenge vil du tale så? Hvor lenge skal din munns ord være som et veldig vær?

²Doklej še boš tako govoril in doklej bodo besede tvoje kakor silovit veter?

³Skulde vel Gud forvende retten, eller den Allmektige forvende rettferdigheten?

³Ali Bog mogočni prevrača sodbo in Vsegamogočni prevrača li pravičnost?

⁴Har dine sønner syndet mot ham, så har han gitt dem deres brøde i vold.

⁴Ako so grešili sinovi tvoji zoper njega, jih je izročil kazni za njih pregreho.

⁵Hvis du vender dig til Gud og beder den Allmektige om nåde,

⁵Ako boš zgodaj iskal Boga mogočnega in milosti prosil pri Vsegamogočnem,

⁶hvis du er ren og opriktig, da vil han våke over dig og gjenreise din rettferds bolig,

⁶če si čist in pošten: res se prebudi on tebi v prid in blagostanje povrne hiši pravičnosti tvoje;

⁷og din forrige lykke vil bli ringe mot din senere lykke, for den skal være overmåte stor.

⁷in prejšnja sreča tvoja bode majhna proti poslednji, ki silno vzraste.

⁸For spør bare fremfarne slekter og akt på det som deres fedre har gransket ut

⁸Kajti vprašaj, prosim, prejšnji rod in premisli, kar so preiskali njih očetje

⁹- for vi er fra igår og vet intet; for en skygge er våre dager på jorden -

⁹(zakaj mi smo od včeraj in ničesar ne vemo, ker so naši dnevi le senca na zemlji):

¹⁰de skal lære dig og si dig det og bære frem ord fra sitt hjerte.

¹⁰te li ne bodo poučili in ti povedali, ne prineso li besed iz srca svojega?

¹¹Vokser sivet op hvor det ikke er myrlendt? Blir starrgresset stort uten vann?

¹¹Kjer ni močvirja, zraste li trstičje? in brez vode obrodi li bičje,

¹²Ennu står det friskt og grønt og blir ikke skåret; da visner det før alt annet gress.

¹²ki prej nego druge rastline, še neporezano, usahne?

¹³Således går det alle dem som glemmer Gud, og den gudløses håp går til grunne;

¹³Take so poti vsakemu, ki zabi Boga mogočnega, in kdor Ga zaničuje, njemu izgine upanje;

¹⁴hans tillit avskjæres, og det han trøster sig til, er spindelvev.

¹⁴česar se nadeja, se mu izjalovi, pajčevinast je vsak njegov up.

¹⁵Han støtter sig på sitt hus, men det står ikke; han holder sig fast i det, men det står ikke fast.

¹⁵Nasloni se na hišo svojo, pa ne bo stala, trdno se je oprime, pa se ne bo vzdržala.

¹⁶Frodig står han der i solens skinn, og hans skudd breder sig ut over hans have;

¹⁶Čvrst in sočnat na solncu se greje in po vsem vrtu razteza veje,

¹⁷om en stenrøs slynger sig hans røtter, mellem stener trenger han sig frem.

¹⁷po kupu kamenja razvija svoje korenine, navzgor se oklepa hiše kamenene.

¹⁸Ryddes han bort fra sitt sted, så kjennes det ikke ved ham, men sier: Jeg har aldri sett dig.

¹⁸Ko ga pa iztrebi Gospodar, kraj njegov ga zataji: Nisem te videl nikdar!

¹⁹Se, det er gleden på hans vei, og av mulden spirer andre frem.

¹⁹Glej, to je pota njegovega slast! In iz prahu za njim zrastejo drugi.

²⁰Nei, Gud forkaster ikke en som er ulastelig, og han holder ikke ugudelige ved hånden.

²⁰Glej, Bog mogočni ne zavrže popolnega in ne bo podpiral roke hudobnežem.

²¹Ennu vil han fylle din munn med latter og dine leber med jubel.

²¹Kadar ti napolni usta s smehom in ustnice z radostnim ukanjem,bodo v sramoto oblečeni tvoji sovražilci, in šatora brezbožnikov ne bode več.

²²De som hater dig, skal klædes med skam, og de ugudeliges telt skal ikke mere finnes.

²²bodo v sramoto oblečeni tvoji sovražilci, in šatora brezbožnikov ne bode več.