¹Da kalte Josva til sig rubenittene og gadittene og den halve Manasse stamme

¹Tedaj pokliče Jozue Rubenske in Gadske in polovico Manasejevega rodu

²og sa til dem: I har holdt alt det Moses, Herrens tjener, bød eder, og I har vært lydige mot mig i alt det jeg har befalt eder;

²in jim reče: Ohranili ste vse, kar vam je bil zapovedal Mojzes, hlapec GOSPODOV, in ste poslušali glas moj v vsem, kar sem vam zapovedal.

³I har ikke sviktet eders brødre i denne lange tid, like til denne dag, men I har tatt vare på alt det Herren eders Gud har befalt eder å vareta.

³Niste zapustili svojih bratov vse tiste mnoge dni do dandanes, a zvesto ste pazili na zapoved GOSPODA, Boga svojega.

⁴Og nu har Herren eders Gud gitt eders brødre ro, således som han hadde tilsagt dem; så vend nu om og dra til eders telt, til eders eget land, det som Moses, Herrens tjener, gav eder på hin side Jordan.

⁴Ker pa je zdaj pripravil GOSPOD, vaš Bog, pokoj vašim bratom, kakor jim je bil obljubil, zato pojdite sedaj in se vrnite v svoje šatore, v posestva svojega deželo, ki vam jo je dal Mojzes, hlapec GOSPODOV, onostran Jordana.

⁵Men gi nøie akt på å holde det bud og den lov Moses, Herrens tjener, gav eder, å elske Herren eders Gud og å vandre på alle hans veier og holde hans bud og holde fast ved ham og tjene ham av alt eders hjerte og av all eders sjel.

⁵Samo prizadevajte si skrbno, da izpolnjujete zapoved in postavo, ki vam jo je zapovedal Mojzes, hlapec GOSPODOV: da ljubite GOSPODA, Boga svojega, ter hodite po vseh potih njegovih in hranite zapovedi njegove in se njega oklepate in njemu služite iz vsega srca svojega in z vso dušo svojo.

⁶Så velsignet Josva dem og lot dem fare, og de drog til sine telt.

⁶In blagoslovil jih je Jozue ter jih odpustil, in šli so k svojim šatorom.

⁷Den ene halvdel av Manasse stamme hadde Moses gitt deres arvelodd i Basan, og den andre halvdel hadde Josva gitt arvelodd sammen med deres brødre på den andre side av Jordan - på vestsiden. Da Josva nu lot dem fare til sine telt, velsignet han dem også

⁷Polovici Manasejevega rodu je bil dal Mojzes dediščino v Basanu, a drugi polovici je dal Jozue med njih brati tostran Jordana, proti zahodu. Vrhutega jih je Jozue, ko jih je odpuščal v njih šatore, blagoslovil

⁸og sa til dem: Vend nu tilbake til eders telt med eders store rikdommer, med store mengder av fe, med sølv og gull og kobber og jern og med klær i stor mengde! Del med eders brødre det hærfang I har tatt fra eders fiender!

⁸in jim govoril, rekoč: Vrnite se z mnogim blagom v svoje šatore, z jako mnogoštevilno živino, s srebrom, zlatom, bronom in z železom in z mnogimi oblačili; delite plen sovražnikov svojih s svojimi brati.

⁹Så vendte Rubens barn og Gads barn og den halve Manasse stamme tilbake; de skiltes fra Israels barn og brøt op fra Silo, som ligger i Kana'ans land, for å dra til Gilead, sitt eget land, hvor de hadde fått sin eiendom efter den befaling Herren hadde gitt ved Moses.

⁹In vrnili so se sinovi Rubenovi in sinovi Gadovi in polovica Manasejevega rodu, in ko so se odpravili od Izraelovih sinov iz Sila, ki je v deželi Kanaanski, so šli v Gileadsko pokrajino, v svojega posestva deželo, ki so jo bili posedli s poveljem GOSPODOVIM po Mojzesu.

¹⁰Og da de kom til landet ved Jordan, den del derav som hører til Kana'ans land, bygget Rubens barn og Gads barn og den halve Manasse stamme et alter der ved Jordan, et stort alter, som såes lang vei.

¹⁰In ko pridejo v kraje pri Jordanu, ki so v deželi Kanaanski, zgrade ondi ob Jordanu oltar sinovi Rubenovi in Gadovi in polovica Manasejevega rodu, velik in očiten oltar.

¹¹Da hørte Israels barn at folk sa: Se, Rubens barn og Gads barn og den halve Manasse stamme har bygget et alter lengst fremme i Kana'ans land, i landet ved Jordan, midt imot Israels barn.

¹¹In zaslišijo sinovi Izraelovi, da se govori: Glej, sinovi Rubenovi in sinovi Gadovi in polovica Manasejevega rodu so zgradili oltar na pročelju Kanaanske dežele, v krajih pri Jordanu, nasprotno Izraelovim sinovom.

¹²Og da Israels barn hørte dette, samlet hele Israels barns menighet sig i Silo for å dra op til strid mot dem.

¹²In ko so to slišali, se zbere vsa občina Izraelovih sinov v Silo, da bi šli zoper nje v boj.

¹³Og Israel sendte Pinehas, presten Eleasars sønn, til Rubens barn og Gads barn og den halve Manasse stamme i Gileads land

¹³In sinovi Izraelovi pošljejo k Rubenovim in Gadovim sinovom in k polovici Manasejevega rodu v Gileadsko pokrajino Pinehasa, sina Eleazarja duhovnika,

¹⁴og sammen med ham ti høvdinger, én familiehøvding for hver av Israels stammer, og hver av dem var overhode for sin familie blandt Israels tusener.

¹⁴in ž njim deset knezov, po enega kneza očetovske hiše za vsak Izraelov rod; in vsak izmed njih je bil poglavar očetovske hiše med tisoči Izraelovimi.

¹⁵Og da de kom til Rubens barn og Gads barn og den halve Manasse stamme i Gileads land, talte de til dem og sa:

¹⁵In ko pridejo k Rubenovim in Gadovim sinovom in k polovici Manasejevega rodu v Gileadsko pokrajino, jih ogovore, rekoč:

¹⁶Således sier hele Herrens menighet: Hvad er dette for en troløshet I har gjort mot Israels Gud, at I idag har vendt eder bort fra Herren og bygget eder et alter - at I idag har satt eder op mot Herren?

¹⁶Tako pravi vsa občina GOSPODOVA: Kakšna je to nezvestoba, ki ste jo zagrešili proti Izraelovemu Bogu, ko ste se odvrnili danes, da ne bi hodili za GOSPODOM, in ste si zgradili oltar, upirajoč se danes GOSPODU?

¹⁷Var det ikke nok med den misgjerning vi gjorde da vi holdt oss til Peor, en misgjerning som vi like til den dag idag ikke har renset oss fra, og for hvis skyld hjemsøkelsen kom over Herrens menighet?

¹⁷Majhna li nam je pregreha s Peorjem, ki se je nismo očistili do današnjega dne in zaradi katere je šiba zadela občino GOSPODOVO,

¹⁸Og I vender eder idag bort fra Herren! Sannelig, setter I eder idag op mot Herren, så vil han imorgen la sin vrede bryte løs mot hele Israels menighet.

¹⁸da se odvračate danes, da ne bi šli za GOSPODOM? In zgodi se, ker se danes upirate GOSPODU, da se bo jutri jezil nad vso občino Izraelovo!

¹⁹Og synes I eders eiendomsland er urent, så kom bare over til Herrens eiendomsland, der hvor Herrens tabernakel står, og få eder eiendom midt iblandt oss, men sett eder ikke op mot Herren og sett eder ikke op mot oss ved å bygge eder et alter foruten Herrens, vår Guds alter!

¹⁹Ali če je dežela vašega posestva nečista, preidite v deželo posestva GOSPODOVEGA, kjer je prebivališče GOSPODOVO, in vzemite si last med nami; samo ne bodite uporni GOSPODU in nam s tem, da si gradite oltar razen oltarja GOSPODA, Boga našega.

²⁰Bar ikke Akan, Serahs sønn, sig troløst at med det bannlyste gods? Og det kom vrede over hele Israels menighet, og han var ikke den eneste som omkom for hans misgjernings skyld.

²⁰Ni li se pregrešil Ahan, sin Zerahov, z nezvestobo, ko je vzel od prokletega, in jeza GOSPODOVA je prišla nad vso občino Izraelovo? In on ni poginil sam v svoji pregrehi!

²¹Da svarte Rubens barn og Gads barn og den halve Manasse stamme og sa til høvdingene for Israels tusener:

²¹Nato odgovore Rubenovi in Gadovi sinovi in polovica Manasejevega rodu ter reko poglavarjem tisoč Izraelovih:

²²Gud, Gud Herren, ja, Gud, Gud Herren, han vet det, og Israel skal vite det: Sannelig, det var ikke i tross eller i troløshet mot Herren - da frelse du oss ikke idag! -

²²Bog bogov, Jehova, Bog bogov, Jehova, On ve, in tudi Izrael naj ve: Ako se je storilo v upornosti ali iz nezvestobe proti GOSPODU, ne bodi nam v pomoč danes!

²³at vi bygget oss et alter, som om vi vilde vende oss bort fra Herren; og sannelig, ikke for å ofre brennoffer og matoffer på det, og sannelig, ikke for å frembære takkoffer på det - da straffe Herren selv oss! -

²³Ako smo si zgradili oltar z namenom, da se odvrnemo ter ne bomo hodili za GOSPODOM, ali da bomo na njem darovali žgalne in jedilne daritve ali pokladali nanj mirovne žrtve, naj nas kaznuje zato GOSPOD!

²⁴men sannelig, vi gjorde det av frykt for hvad som kunde hende, for vi tenkte at eders barn engang kunde komme til å si til våre barn: Hvad har I å gjøre med Herren, Israels Gud?

²⁴Marveč storili smo to v skrbi za dobro stvar, meneč: V prihodnjih časih bi lahko rekli otroci vaši našim otrokom: Kaj vam je do GOSPODA, Boga Izraelovega?

²⁵Herren har jo satt Jordan til grense mellem oss og eder, Rubens barn og Gads barn; I har ingen del i Herren. Således kunde eders barn få våre barn til å holde op med å frykte Herren.

²⁵Saj je GOSPOD naredil Jordan v mejo med nami in vami, sinovi Rubenovi in sinovi Gadovi: nimate deleža v GOSPODU! S tem bi vaši otroci odvrnili otroke naše od strahu GOSPODOVEGA.

²⁶Derfor sa vi: La oss ta oss fore å bygge et alter, ikke til brennoffer eller til slaktoffer,

²⁶Zato smo rekli: Dejte, zgradimo si oltar, ne za žgalne žrtve, ne za klalne daritve,

²⁷men det skal være et vidne mellem oss og eder og mellem våre efterkommere om at vi vil tjene Herren for hans åsyn med våre brennoffer og slaktoffer og takkoffer, forat ikke eders barn engang skal si til våre barn: I har ingen del i Herren.

²⁷ampak da bodi priča med nami in vami in za naše rodove za nami, da smemo opravljati GOSPODU službo pred Njim s svojimi žgalnimi, klalnimi in mirovnimi žrtvami, ter da ne smejo vaši otroci reči našim otrokom v prihodnjih časih: Nimate deleža v GOSPODU.

²⁸Og vi sa: Hvis de engang skulde si noget sådant til oss og våre efterkommere, da vil vi svare: Se på den efterligning av Herrens alter som våre fedre gjorde, ikke til brennoffer eller til slaktoffer, men til et vidne mellem oss og eder!

²⁸Rekli smo torej: Ako nam tako poreko ali rodovom našim za nami v prihodnjih časih, bomo dejali: Glejte podobščino GOSPODOVEGA oltarja, ki so ga postavili očetje naši, ne za žgalno, ne za klalno daritev, ampak da bodi priča med nami in vami.

²⁹Det være langt fra oss å sette oss op mot Herren og idag vende oss bort fra Herren ved å bygge et alter til brennoffer eller matoffer eller slaktoffer foruten Herrens, vår Guds alter, som står foran hans tabernakel.

²⁹Bog ne daj, da bi se uprli zoper GOSPODA in se danes odvrnili, ne hoteč hoditi za GOSPODOM, da si zgradimo oltar za žgalno, jedilno in klalno daritev, razen oltarja GOSPODA, Boga našega, ki je pred njegovim prebivališčem!

³⁰Da Pinehas, presten, og menighetens høvdinger og overhodene for Israels tusener, som var med ham, hørte de ord som Rubens barn og Gads barn og Manasses barn talte, syntes de godt om det.

³⁰Ko so pa slišali Pinehas duhovnik in knezi občine, poglavarji tisoč Izraelovih, ki so bili ž njim, te besede, ki so jih govorili Rubenovi in Gadovi in Manasejevi sinovi, se jim je dobro videlo.

³¹Og Pinehas, presten Eleasars sønn, sa til Rubens barn og Gads barn og Manasses barn: Idag skjønner vi at Herren er midt iblandt oss, siden I ikke har gjort denne troløshet mot Herren; dermed har I frelst Israels barn av Herrens hånd.

³¹In Pinehas, Eleazarjev sin, duhovnik, reče Rubenovim in Gadovim in Manasejevim sinovom: Danes spoznavamo, da je GOSPOD med nami, ker niste zagrešili te nezvestobe zoper GOSPODA. Sedaj ste rešili Izraelove sinove roke GOSPODOVE!

³²Så skiltes Pinehas, presten Eleasars sønn, og høvdingene fra Rubens barn og Gads barn i Gileads land og vendte om til Kana'ans land, til Israels barn, og kom tilbake med svar til dem.

³²Tedaj se vrnejo Pinehas, sin Eleazarja duhovnika, in knezi od Rubenovih in Gadovih sinov iz Gileadske pokrajine v Kanaansko deželo k Izraelovim sinovom in jim prineso poročilo.

³³Og Israels barn syntes godt om svaret; de lovet Gud og tenkte ikke mere på å dra op til strid mot dem og ødelegge det land hvor Rubens barn og Gads barn bodde.

³³In stvar se je dobra videla sinovom Izraelovim; in Izraelovi sinovi so hvalili Boga in niso več omenili, da pojdejo zoper nje v boj ugonabljat deželo, ki prebivajo v njej sinovi Rubenovi in sinovi gadovi.In Rubenovi in Gadovi sinovi so imenovali oltar Priča, zakaj „on je priča med nami, da je Jehova Bog“.

³⁴Og Rubens barn og Gads barn gav alteret navn og sa: Et vidne er det mellem oss om at Herren er Gud.

³⁴In Rubenovi in Gadovi sinovi so imenovali oltar Priča, zakaj „on je priča med nami, da je Jehova Bog“.