1Jeg er den mann som har sett elendighet under hans vredes ris.
1Jaz sem tisti mož, ki okuša bridkost po šibi togote njegove.
2Mig har han ledet og ført i mørke og ikke i lys.
2Mene vodi in goni po temi, ne pa po svetlobi.
3Bare mot mig vender han atter og atter sin hånd den hele dag.
3Samo meni nasprotujoč, obrača proti meni roko svojo ves dan.
4Han lot mitt kjøtt og min hud fortæres; han knuste mine ben.
4Storil je, da se je postaralo meso moje in koža moja, kosti moje je potrl.
5Han bygget en mur mot mig og omringet mig med bitterhet og møie.
5Zidal je zoper mene in me obdal s strupeno grenkobo in nadlogo.
6På mørke steder lot han mig bo som de for lenge siden døde.
6Velel mi je bivati v temnih krajih, kakor tisti, ki so mrtvi za vselej.
7Han murte igjen for mig, så jeg ikke kan komme ut; han gjorde mine lenker tunge.
7Ogradil me je, da ne morem uiti, dejal me je v težko železje.
8Om jeg enn ropte og skrek, lukket han sitt øre for min bønn.
8Ko tudi kličem in vpijem, ne pusti k sebi prošnje moje.
9Han tilmurte mine veier med hugne stener, mine stier gjorde han krokete.
9Pota moja je zagradil z rezanim kamenjem, steze mi je izprevrgel.
10En lurende bjørn var han mot mig, en løve i skjul.
10Kakor prežeč medved mi je, kakor lev v zasedi.
11Mine veier gjorde han til avveier, han sønderrev mig og ødela mig.
11Pota moja je napravil tavajoča in me je raztrgal, me opustošil.
12Han spente sin bue og stilte mig op til mål for sin pil.
12Napel je lok svoj in me je postavil pšici svoji za cilj.
13Han lot sitt koggers sønner fare inn i mine nyrer.
13V ledice moje je izpustil tula svojega strelice.
14Jeg er blitt til latter for alt mitt folk, til en spottesang for dem hele dagen.
14V smeh sem vsemu ljudstvu svojemu, njih pesmica ves dan.
15Han mettet mig med bitre urter, han gav mig rikelig malurt å drikke.
15Nasitil me je z najhujšo bridkostjo, upijanil me je s pelinom.
16Han knuste mine tenner, han gav mig småsten å ete, han trykte mig ned i asken.
16In s kamenjem mi je zdrobil zobe, povalil me je v pepel.
17Du forkastet mig og tok bort min fred; jeg glemte det som godt er,
17In vržena je daleč od miru duša moja, pozabil sem, kar je sreča.
18og jeg sa: Det er forbi med min kraft og mitt håp til Herren.
18In rekel sem: Izginila je moč moja in moje upanje v GOSPODA.
19Kom i hu min elendighet og min landflyktighet - malurt og galle!
19Spomni se edinščine moje in tavanja mojega, pelina in grenkega strupa!
20Min sjel kommer det i hu og er nedbøiet i mig.
20Spominja se tega vedno duša moja in je potrta v meni.
21Dette vil jeg ta mig til hjerte, derfor vil jeg håpe:
21To si hočem vtisniti v srce, zato bom upal:
22Herrens miskunnhet er det at det ikke er forbi med oss; for hans barmhjertighet har ennu ikke ende.
22Prevelika dobrotljivost GOSPODOVA je, da nismo docela pokončani, ker nima konca usmiljenje njegovo,
23Den er ny hver morgen, din trofasthet er stor.
23novo je vsako jutro; preobila je zvestoba tvoja.
24Herren er min del, sier min sjel; derfor håper jeg på ham.
24Delež moj je GOSPOD, govori duša moja, zato bom upal vanj.
25Herren er god mot dem som bier efter ham, mot den sjel som søker ham.
25Dober je GOSPOD njim, ki ga čakajo, duši, ki ga išče.
26Det er godt at en bier i stillhet efter Herrens frelse.
26Dobro je možu, da upa in tiho čaka rešitve GOSPODOVE.
27Det er godt for en mann at han bærer åk i sin ungdom,
27Dobro je možu, da je nosil jarem v mladosti svoji.
28at han sitter ene og tier, når han* legger byrder på ham, / {* Herren.}
28Samoten naj sedi in molči, ker mu ga je naložil Gospod.
29at han trykker sin munn i støvet og sier: Kanskje det ennu er håp -
29V prah naj položi usta: morda je še upanje.
30at han vender sitt kinn til den som slår ham, lar sig mette med hån.
30Njemu, ki ga bije, naj pomoli lice svoje; nasiti se naj s sramoto.
31For Herren forkaster ikke til evig tid,
31Kajti Gospod ne zameta vekomaj;
32men om han bedrøver, så forbarmer han sig igjen efter sin rike miskunnhet;
32marveč, ko je užalostil, se tudi usmili po obilosti dobrot svojih.
33for det er ikke av hjertet han plager eller bedrøver menneskenes barn.
33Nikakor ne muči iz srca, ne žali otrok človeških.
34Når nogen knuser alle jordens fanger under sine føtter,
34Če kdo gazi vse zvezane na zemlji,
35bøier mannens rett for den Høiestes åsyn
35če zavija pravico možu pred obličjem Najvišjega,
36eller gjør en mann urett i hans sak - mon Herren ikke ser det?
36če prekanja človeka v pravdi njegovi: ne bo li Gospod pazil na to?
37Hvem talte så det skjedde, uten at Herren bød det?
37Kdo je, ki je velel, in se je zgodilo, če ni tega zapovedal Gospod?
38Er det ikke fra den Høiestes munn både de onde og de gode ting utgår?
38Ali ne prihaja iz ust Najvišjega hudo in dobro?
39Hvorfor klager et menneske som lever? Enhver klage over sin egen synd!
39Kaj bi tožil človek, dokler živi? Vsakdo naj toži zaradi svojih grehov!
40La oss ransake våre veier og granske dem, og la oss vende om til Herren!
40Preiskujmo ter izsledujmo pota svoja in vrnimo se do GOSPODA!
41La oss løfte vårt hjerte og våre hender til Gud i himmelen!
41Povzdignimo dušo svojo z rokami vred k Bogu mogočnemu v nebesih!
42Vi har syndet og vært gjenstridige; du har ikke tilgitt.
42Mi, mi smo se pregrešili in se uprli; ti nisi odpustil.
43Du innhyllet dig i vrede og forfulgte oss; du slo ihjel, du sparte ikke.
43Ogrnil si se z jezo in preganjal nas, moril si brez milosti.
44Du innhyllet dig i skyer, så ingen bønn trengte igjennem.
44Z oblakom si se ogrnil, da ne predere molitev.
45Til skarn og utskudd gjorde du oss midt iblandt folkene.
45Za nesnago in izmeček si nas postavil sredi ljudstev.
46De spilte op sin munn mot oss alle våre fiender.
46Vsi sovražniki naši so usta svoja razširili zoper nas.
47Gru og grav er blitt oss til del, ødeleggelse og undergang.
47Groza in jama sta blizu nas, razdejanje in poguba.
48Bekker av tårer rinner fra mitt øie fordi mitt folks datter er gått under.
48Potoke vodá toči oko moje zavoljo pogube hčere mojega ljudstva.
49Mitt øie rinner og har ikke ro, det får ingen hvile,
49Oko moje se solzi in ne neha, ni nobenega prestanka,
50før Herrens øie ser ned fra himmelen.
50dokler se GOSPOD iz nebes ne ozre in ne vidi.
51Mitt øie volder min sjel smerte for alle min stads døtres skyld.
51Oko moje mi žali srce zavoljo vseh hčer mesta mojega.
52Hårdt jaget de mig som en fugl de som var mine fiender uten årsak.
52Lovili so me hudo kakor ptičico, kateri me sovražijo brez vzroka.
53De vilde gjøre ende på mitt liv, de vilde kaste mig i brønnen, og de kastet sten på mig.
53V jamo so pehnili življenje moje, da me uničijo, in kamenje so lučali v me.
54Vannene strømmet over mitt hode; jeg sa: Jeg er fortapt.
54Vode so mi kipele čez glavo, dejal sem: Pokončan sem!
55Jeg påkalte ditt navn, Herre, fra den dypeste brønn.
55Klical sem ime tvoje, o GOSPOD, iz jame pregloboke.
56Du hørte min røst; lukk ikke ditt øre for mitt rop, men la mig få lindring!
56Glas moj si čul; ne skrivaj ušesa svojega zdihovanju mojemu, vpitju mojemu.
57Du var nær den dag jeg kalte på dig; du sa: Frykt ikke!
57Približal si se tisti dan, ko sem klical; rekel si: Ne boj se!
58Herre, du har ført min sjels sak, du har frelst mitt liv.
58Sodil si, Gospod, pravdo duše moje, odrešil si življenje moje.
59Herre, du har sett den urett jeg har lidt; døm i min sak!
59Videl si, o GOSPOD, krivico, ki se mi godi; razsodi pravdo mojo!
60Du har sett all deres hevn, alle deres onde råd mot mig.
60Videl si vse njih maščevanje in vse njih naklepe zoper mene.
61Du har hørt deres hån, Herre, alle deres onde råd mot mig,
61Slišal si njih zasramovanje, o GOSPOD, in vse njih namere zoper mene,
62mine motstanderes tale og deres tanker mot mig den hele dag.
62govorjenje tistih, ki so vstali nadme, in njih izmišljevanje zoper mene ves dan.
63Akt på dem når de sitter, og når de står op! De synger spottesanger om mig.
63Glej jih, ko sede in ko vstajajo, da jim sem za pesmico!
64Du vil gjøre gjengjeld mot dem, Herre, efter deres henders gjerning.
64Plačaj jim povračilo, GOSPOD, po njih rok delu.
65Du vil legge et dekke over deres hjerte, din forbannelse vil bli dem til del.
65Daj jim zaslepljenost srca, prokletje tvoje pridi nadnje!Preganjaj jih v jezi in zatri jih izpod nebes GOSPODOVIH!
66Du vil forfølge dem i vrede og ødelegge dem, så de ikke mere finnes under Herrens himmel.
66Preganjaj jih v jezi in zatri jih izpod nebes GOSPODOVIH!