¹Og da han så op, fikk han se de rike legge sine gaver i tempelkisten.

¹Pogleda pa gori in vidi bogatine, da mečejo darove svoje v zakladnico.

²Og han så en fattig enke legge to skjerver i den.

²Vidi pa tudi vdovo ubožno, da vrže tja dva vinarja,

³Da sa han: Sannelig sier jeg eder: Denne fattige enke har lagt mere enn alle.

³ter reče: Resnično vam pravim, da je ta uboga vdova vrgla več nego vsi:

⁴For alle disse la sine gaver av sin overflod; men hun la av sin fattigdom alt det hun hadde å leve av.

⁴zakaj vsi ti so vrgli od obilosti svoje v dar Bogu, a ta je od uboštva svojega vrgla ves živež svoj, ki ga je imela.

⁵Og da nogen sa om templet at det var prydet med fagre stener og tempelgaver, sa han:

⁵In ko so nekateri pravili o templju, da je olepšan z lepim kamenjem in darovi, reče:

⁶Dette som I ser - de dager skal komme da det ikke skal levnes sten på sten som ikke skal brytes ned.

⁶Pridejo dnevi, ko od tega, kar vidite, ne ostane kamen na kamenu, ki se ne bi podrl.

⁷Da spurte de ham og sa: Mester! når skal da dette skje? og hvad skal tegnet være når dette skal skje?

⁷In vprašajo ga, rekoč: Učenik, kdaj pa bode to? in kaj bo znamenje, kadar se ima to zgoditi?

⁸Og han sa: Se til at I ikke føres vill! for mange skal komme i mitt navn og si: Det er mig, og: Tiden er nær. Gå ikke efter dem!

⁸On pa reče: Varujte se, da vas ne zapeljejo. Zakaj veliko jih pride z imenom mojim in poreko: Jaz sem! in: Čas se je približal. Ne hodite za njimi!

⁹Og når I får høre om krig og oprør, da la eder ikke skremme! for dette må først skje, men enden kommer ikke med det samme.

⁹Kadar boste pa slišali o vojskah in vstajah, ne uplašite se; zakaj to se mora prej zgoditi: ali konec ne pride precej.

¹⁰Da sa han til dem: Folk skal reise sig mot folk og rike mot rike,

¹⁰Tedaj jim je pravil: Vstane narod zoper narod in kraljestvo zoper kraljestvo;

¹¹og store jordskjelv skal det være og hunger og sott både her og der, og det skal skje forferdelige ting og store tegn fra himmelen.

¹¹in bodo veliki potresi ter po raznih krajih lakote in kuge, tudi bodo grozote in znamenja velika z neba.

¹²Men før alt dette skjer, skal de legge hånd på eder og forfølge eder og overgi eder til synagoger og fengsler, og I skal føres frem for konger og landshøvdinger for mitt navns skyld;

¹²A pred vsem tem polože roke svoje na vas in bodo vas preganjali, in izdajali vas bodo shodnicam in ječam in vodili pred kralje in poglavarje zavoljo imena mojega.

¹³det skal falle ut til godt vidnesbyrd for eder.

¹³A to vam dá priložnost za pričanje.

¹⁴Legg eder derfor på hjerte at I ikke forut skal grunde på hvorledes I skal forsvare eder!

¹⁴Vtisnite si torej v srce, da vam ni skrbeti naprej, kako se boste zagovarjali;

¹⁵for jeg skal gi eder munn og visdom som alle eders motstandere ikke kan motstå eller motsi.

¹⁵zakaj jaz vam dam usta in modrost, kateri se ne bodo mogli upirati, ne ugovarjati vsi nasprotniki vaši.

¹⁶Men I skal forrådes endog av foreldre og brødre og frender og venner, og de skal volde nogen av eder døden,

¹⁶Izdajali vas pa bodo celo roditelji in bratje in sorodniki in prijatelji, in nekatere izmed vas umore;

¹⁷og I skal hates av alle for mitt navns skyld.

¹⁷in sovražili vas bodo vsi zavoljo imena mojega.

¹⁸Og ikke et hår på eders hode skal gå tapt.

¹⁸Pa las z glave vam ne pogine.

¹⁹Vær tålmodige, så skal I vinne eders sjeler!

¹⁹S potrpljenjem svojim pridobivajte duše svoje!

²⁰Men når I ser Jerusalem bli kringsatt av krigshærer, da skal I vite at dets ødeleggelse er nær.

²⁰Kadar boste pa videli, da vojske oblegajo Jeruzalem, tedaj vedite, da se je približalo razdejanje njegovo.

²¹Da må de som er i Judea, fly til fjells, og de som er inne i byen, må gå ut, og de som er ute på landet, ikke gå inn i den;

²¹Takrat naj, kateri so v Judeji, zbeže na gore, in kateri so sredi mesta, naj se izselijo, in kateri so na deželi, naj ne hodijo v mesto.

²²for dette er gjengjeldelsens dager, forat alt det som skrevet er, skal bli opfylt.

²²Zakaj ti dnevi bodo dnevi maščevanja, da se dopolni vse, kar je pisano.

²³Men ve de fruktsommelige, og dem som gir die, i de dager! for stor nød skal være på jorden, og vrede over dette folk,

²³Gorje pa nosečim in doječim v tistih dneh; kajti velika nadloga bo v tej deželi in jeza božja nad tem narodom.

²⁴og de skal falle for sverds egg og føres fangne til alle folkeslag, og Jerusalem skal ligge nedtrådt av hedninger, inntil hedningenes tid er til ende.

²⁴In padali bodo od ostrine meča, in gonili jih bodo v sužnost po vseh narodih, in Jeruzalem bodo teptali pogani, dokler se ne dopolnijo časi poganov.

²⁵Og det skal skje tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene engstes i fortvilelse når hav og brenninger bruser,

²⁵In znamenja bodo na solncu in na mesecu in na zvezdah, in na zemlji strah in obup narodov zavoljo strašnega šumenja morja in valov;

²⁶mens mennesker faller i avmakt av redsel og gru for det som kommer over jorderike; for himmelens krefter skal rokkes.

²⁶ljudje bodo omrtvevali od strahu in pričakovanja tega, kar ima priti čez ves svet: zakaj sile nebeške se bodo pregibale.

²⁷Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyen med kraft og megen herlighet.

²⁷In tedaj ugledajo Sina človekovega, da prihaja na oblaku z močjo in slavo veliko.

²⁸Men når dette begynner å skje, da rett eder op og løft eders hoder! for eders forløsning stunder til.

²⁸Ko se pa to začne goditi, ozrite se gori in povzdignite glave, ker se približuje odrešitev vaša.

²⁹Og han sa en lignelse til dem: Se på fikentreet og alle trær:

²⁹In pove jim priliko: Poglejte smokvo in vse drevje:

³⁰Så snart de springer ut og I ser det, da vet I av eder selv at nu er sommeren nær.

³⁰videč, da že brstje poganja, sami spoznavate, da je poletje že blizu.

³¹Således skal også I, når I ser dette skje, vite at Guds rike er nær.

³¹Tako tudi vi, kadar vidite, da se to godi, vedite, da je blizu kraljestvo Božje.

³²Sannelig sier jeg eder: Denne slekt skal ingenlunde forgå før det skjer alt sammen.

³²Resnično vam pravim, da ne preide ta rod, dokler se vse ne zgodi.

³³Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.

³³Nebo in zemlja preideta, a besede moje ne preidejo.

³⁴Men vokt eder at ikke eders hjerte nogen tid tynges av rus og svir og timelige bekymringer, så hin dag kommer uventet over eder som en snare!

³⁴Pazite pa nase, da ne bodo kdaj vaša srca obtežena s požrešnostjo in pijanstvom in skrbmi tega življenja, in vas ne zadene ta dan iznenada kakor zanka.

³⁵for den skal komme over alle dem som bor over den hele jord.

³⁵Kajti takó pride na vse, ki prebivajo na licu vse zemlje.

³⁶Men våk hver tid og stund, og bed, så I kan være i stand til å undfly alt dette som skal komme, og til å bli stående for Menneskesønnen!

³⁶Bedite torej vsak čas in molite, da boste mogli ubežati vsemu temu, kar se ima zgoditi, in stati pred Sinom človekovim.

³⁷Om dagene lærte han i templet, men om nettene gikk han ut av byen og overnattet på det berg som kalles Oljeberget.

³⁷In po dnevi je učil v templju, a zvečer je hodil prenočevat na goro, ki se imenuje Oljska.In prihajalo je vse ljudstvo zgodaj k njemu, poslušat ga v templju.

³⁸Og alt folket kom tidlig om morgenen til ham i templet for å høre ham.

³⁸In prihajalo je vse ljudstvo zgodaj k njemu, poslušat ga v templju.