¹Men de usyrede brøds høitid, som kalles påske, var nær;

¹Bližal se je pa praznik presnih kruhov, ki s imenuje Velika noč.

²og yppersteprestene og de skriftlærde søkte råd til å få ryddet ham av veien; for de fryktet for folket.

²In višji duhovniki in pismarji so gledali, kako bi ga umorili; bali so se namreč ljudstva.

³Men Satan fór inn i Judas med tilnavnet Iskariot, som var en av de tolv,

³Satan pa je šel v Juda s priimkom Iškariota, ki je bil iz števila dvanajsterih.

⁴og han gikk bort og talte med yppersteprestene og høvedsmennene om hvorledes han skulde forråde ham til dem.

⁴In odide in se dogovori z višjimi duhovniki in glavarji templja, kako jim ga izda.

⁵Og de blev glade, og lovte å gi ham penger,

⁵In razvesele se in se zavežejo, dati mu denarja.

⁶og han gav sitt tilsagn og søkte leilighet til å forråde ham til dem uten opstyr.

⁶In da jim besedo in išče pripravnega čas, da jim ga izda v nepričujočnosti množice.

⁷Så kom de usyrede brøds dag, da påskelammet skulde slaktes.

⁷Pride pa dan presnih kruhov, ko je bilo treba klati velikonočno jagnje.

⁸Og han sendte Peter og Johannes avsted og sa: Gå bort og gjør i stand påskelammet for oss, så vi kan ete det!

⁸In pošlje Petra in Janeza, rekoč: Pojdita, pripravita nam velikonočno jagnje, da bomo jedli.

⁹De sa til ham: Hvor vil du vi skal gjøre det i stand?

⁹Ona pa mu rečeta: Kje hočeš, da pripraviva?

¹⁰Han sa til dem: Se, når I kommer inn i byen, skal det møte eder en mann som bærer en krukke vann; følg ham til det hus hvor han går inn,

¹⁰A on jima reče: Glej, ko prideta v mesto, vaju bo srečal človek, ki bo nesel vrč vode; sledita za njim v hišo, v katero pojde,

¹¹og si til husbonden: Mesteren sier til dig: Hvor er det herberge der jeg kan ete påskelammet med mine disipler?

¹¹in recita hišnemu gospodarju: Učenik ti pravi: Kje je obednica, kjer bom jedel velikonočno jagnje z učenci svojimi?

¹²Så skal han vise eder en stor sal med benker og hynder; der skal I gjøre det i stand.

¹²In on vama pokaže veliko izbo pogrnjeno; tam pripravita.

¹³De gikk da avsted, og fant det så som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand påskelammet.

¹³Pa odideta in najdeta, kakor jima je bil rekel, in pripravita velikonočno jagnje.

¹⁴Og da timen kom, satte han sig til bords, og apostlene med ham.

¹⁴In ko pride ura, sede za mizo in dvanajsteri apostoli ž njim.

¹⁵Og han sa til dem: Jeg har hjertelig lengtet efter å ete dette påskelam med eder før jeg lider;

¹⁵In reče jim: Željno sem hrepenel jesti to velikonočno jagnje z vami, preden bom trpel;

¹⁶for jeg sier eder: Jeg skal aldri mere ete det før det er blitt fullkommet i Guds rike.

¹⁶kajti pravim vam, da ga ne bom več jedel, dokler se v kraljestvu Božjem ne dopolni.

¹⁷Og han tok en kalk, takket og sa: Ta dette og del det mellem eder!

¹⁷In prejme kelih, zahvali in reče: Vzemite ga in razdelite med seboj.

¹⁸For jeg sier eder: Fra nu av skal jeg aldri mere drikke av vintreets frukt før Guds rike er kommet.

¹⁸Kajti pravim vam, da ne bom več pil od trtnega sadu, dokler ne pride kraljestvo Božje.

¹⁹Og han tok et brød, takket og brøt det, gav dem og sa: Dette er mitt legeme, som gis for eder; gjør dette til minne om mig!

¹⁹In vzame kruh, zahvali in prelomivši ga, jim da, rekoč: To je moje telo, ki se za vas daruje. To delajte v moj spomin!

²⁰Likeså kalken, efterat de hadde ett, og sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod, som utgydes for eder.

²⁰Ravno tako tudi kelih po večerji, rekoč: Ta kelih je nova zaveza v moji krvi, ki se za vas preliva.

²¹Men se, hans hånd som forråder mig, er med mig over bordet.

²¹Toda glej, izdajalca mojega roka je z menoj na mizi.

²²For Menneskesønnen går vel bort, som bestemt er; men ve det menneske ved hvem han blir forrådt!

²²Sin človekov sicer gre, kakor je določeno, ali gorje tistemu človeku, ki ga izdaja.

²³De begynte da å spørre hverandre om hvem av dem det vel kunde være som skulde gjøre denne gjerning.

²³In oni začno vpraševati med seboj, kdo je mar izmed njih, ki bo to storil.

²⁴Det blev også en trette mellem dem om hvem av dem skulde gjelde for å være størst.

²⁴Vname pa se tudi prepir med njimi, kdo izmed njih velja li za večjega.

²⁵Da sa han til dem: Kongene hersker over sine folk, og de som bruker makt over dem, kalles deres velgjørere.

²⁵On jim pa reče: Kralji narodov tem gospodujejo, in kateri imajo oblast, se imenujejo dobrotniki.

²⁶Så er det ikke med eder; men den største blandt eder skal være som den yngste, og den øverste som den som tjener.

²⁶Vi pa ne tako: ampak kdor je največji med vami, bodi kakor najmanjši, in kdor je vodnik, bodi kakor služabnik.

²⁷For hvem er størst, den som sitter til bords, eller den som tjener? Er det ikke den som sitter til bords? Men jeg er som en tjener iblandt eder.

²⁷Kdo namreč je večji: kdor sedi za mizo, ali kdor streže? Ali ne, kdor sedi za mizo? Jaz pa sem med vami kakor kdor streže.

²⁸Men I er de som har holdt ut hos mig i mine prøvelser,

²⁸A vi ste, ki ste vztrajali z menoj v izkušnjavah mojih.

²⁹og jeg tilsier eder riket, likesom min Fader har tilsagt mig det,

²⁹In jaz vam volim kraljestvo, kakor ga je meni Oče moj volil,

³⁰så I skal ete og drikke ved mitt bord i mitt rike, og sitte på troner og dømme Israels tolv stammer.

³⁰da jeste in pijete pri mizi moji v kraljestvu mojem in sedite na prestolih ter sodite dvanajstere rodove Izraelove.

³¹Simon! Simon! se, Satan krevde å få eder i sin vold for å sikte eder som hvete;

³¹Simon, Simon! glej, satan si je izprosil, da vas sme presejati kakor pšenico;

³²men jeg bad for dig at din tro ikke måtte svikte, og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre!

³²ali jaz sem prosil zate, naj ne izgine vera tvoja; in ti, ko se nekdaj izpreobrneš, potrjuj brate svoje.

³³Men han sa til ham: Herre! med dig er jeg rede til å gå både i fengsel og i død.

³³On pa mu reče: Gospod, pripravljen sem iti s teboj tudi v ječo in v smrt.

³⁴Da sa han: Jeg sier dig, Peter: Hanen skal ikke gale idag før du tre ganger har nektet at du kjenner mig.

³⁴A on mu reče: Pravim ti, Peter, danes ne zapoje petelin, dokler trikrat ne utajiš, da me poznaš.

³⁵Og han sa til dem: Da jeg sendte eder ut uten pung og skreppe og sko, fattedes eder da noget? De sa: Nei, intet.

³⁵In vpraša jih: Ko sem vas poslal brez mošnje in torbe in obuvala, ali vam je česa zmanjkalo? Oni pa odgovore: Ničesar.

³⁶Han sa da til dem: Men nu skal den som har pung, ta den med, likeså skreppe, og den som ikke har sverd, han selge sin kappe og kjøpe sig et!

³⁶On pa jim reče: Ali sedaj, kdor ima mošnjo, naj jo vzame, ravno tako tudi torbo, a kdor nima meča, naj proda suknjo in si ga kupi.

³⁷For jeg sier eder at dette som er skrevet, må opfylles på mig, dette ord: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn; for det som er sagt om mig, er til ende.

³⁷Kajti pravim vam, da se mora izpolniti na meni še to, kar je pisano: „In hudodelnikom je bil prištet“. Zakaj to, kar je pisano zame, se bliža dopolnitvi.

³⁸Da sa de: Herre! se, her er to sverd. Men han sa til dem: Det er nok.

³⁸Oni pa reko: Gospod glej, tu sta dva meča! A on jim reče: Dosti je!

³⁹Og han gikk ut og vandret efter sedvane til Oljeberget; men hans disipler fulgte og med ham.

³⁹In gre ven in se napoti kakor navadno na Oljsko goro; za njim pa gredo tudi učenci njegovi.

⁴⁰Og da han kom til stedet, sa han til dem: Bed at I ikke må komme i fristelse!

⁴⁰In ko pride na mesto, jim reče: Molite, da ne zajdete v izkušnjavo.

⁴¹Og han slet sig fra dem så lang som et stenkast, og falt på kne, bad og sa:

⁴¹In sam se odmakne od njih za lučaj kamena in pokleknivši na kolena, moli

⁴²Fader! om du vil, da la denne kalk gå mig forbi! Dog, skje ikke min vilje, men din!

⁴²in reče: Oče, ako hočeš, vzemi ta kelih od mene, toda ne moja volja, ampak tvoja se zgodi!

⁴³Og en engel fra himmelen åpenbarte sig for ham og styrket ham.

⁴³Prikaže pa se mu angel iz nebes in ga krepča.

⁴⁴Og han kom i dødsangst og bad enda heftigere, og hans sved blev som blodsdråper, som falt ned på jorden.

⁴⁴In ko se bori z grozo smrti, moli še gorečneje; in njegov pot postane kakor kaplje krvi, ki so padale na zemljo.

⁴⁵Så stod han op fra bønnen og kom til sine disipler og fant dem sovende av bedrøvelse,

⁴⁵In vstane od molitve ter pride k učencem svojim in jih najde speče od žalosti.

⁴⁶og han sa til dem: Hvorfor sover I? Stå op og bed at I ikke må komme i fristelse!

⁴⁶In jim reče: Kaj spite? Vstanite in molite, da ne zajdete v izkušnjavo!

⁴⁷Mens han ennu talte, se, da kom en flokk, og han som hette Judas, en av de tolv, gikk foran dem og trådte nær til Jesus for å kysse ham.

⁴⁷Ko je še govoril, glej, množica in oni, ki se je imenoval Juda, eden dvanajsterih, gre pred njimi in se približa Jezusu, da ga poljubi.

⁴⁸Men Jesus sa til ham: Judas! forråder du Menneskesønnen med et kyss?

⁴⁸Jezus mu pa reče: Juda, s poljubom izdajaš Sina človekovega?

⁴⁹Da nu de som var om ham, så hvad som vilde skje, sa de: Herre! skal vi slå til med sverd?

⁴⁹Ko pa vidijo ti, ki so bili okoli njega, kaj da bo, mu reko: Gospod, ali naj udarimo z mečem?

⁵⁰Og en av dem slo til yppersteprestens tjener og hugg det høire øre av ham.

⁵⁰In eden izmed njih udari hlapca velikega duhovnika in mu odseka desno uho.

⁵¹Men Jesus svarte og sa: La dem bare gå så vidt! Og han rørte ved hans øre og lægte ham.

⁵¹Jezus pa odgovori in reče: Nehajte, dotlej! In doteknivši se ušesa njegovega, ga ozdravi.

⁵²Og Jesus sa til yppersteprestene og høvedsmennene over tempel-vakten og de eldste som var kommet imot ham: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker;

⁵²A višjim duhovnikom in poglavarjem templja in starejšinam, ki so bili prišli nadenj, reče Jezus: Kakor nad razbojnika ste prišli z meči in koli?

⁵³da jeg daglig var hos eder i templet, rakte I ikke eders hender ut mot mig. Men dette er eders time og mørkets makt.

⁵³Ko sem bil vsak dan z vami v templju, niste iztegnili rok zoper mene. Ali to je vaša ura in oblast teme.

⁵⁴Da de nu hadde grepet ham, drog de avsted med ham og førte ham inn i yppersteprestens hus; og Peter fulgte langt bakefter.

⁵⁴In zgrabijo ga in odženo. In peljejo ga v hišo velikega duhovnika. A Peter je šel oddaleč za njim.

⁵⁵De hadde tendt en ild midt i gårdsrummet og satt der sammen, og Peter satt midt iblandt dem.

⁵⁵In ko so bili zanetili ogenj sredi dvorišča in so skupaj sedeli, sede Peter mednje.

⁵⁶Men en tjenestepike fikk se ham sitte mot lyset, og stirret på ham og sa: Også denne var med ham.

⁵⁶Neka dekla pa, ko ga vidi sedečega pri ognju, ga ostro pogleda in reče: Tudi ta je bil ž njim.

⁵⁷Men han fornektet ham og sa: Jeg kjenner ham ikke, kvinne!

⁵⁷A on zataji, rekoč: Žena, ne poznam ga.

⁵⁸Litt efter fikk en annen se ham og sa: Du er også en av dem. Men Peter sa: Menneske! jeg er ikke det.

⁵⁸In malo potem ga ugleda drugi in reče: Tudi ti si izmed njih. A Peter reče: Človek, nisem!

⁵⁹Og omkring én time efter stadfestet en annen det og sa: Sannelig, også denne var med ham; han er jo en galileer.

⁵⁹In eno uro ali nekaj pozneje trdi nekdo drugi, rekoč: Zares, tudi ta je bil ž njim; saj je tudi Galilejec.

⁶⁰Men Peter sa: Menneske! jeg forstår ikke hvad det er du mener! Og straks, mens han ennu talte, gol hanen.

⁶⁰Peter pa reče: Človek, ne vem, kaj praviš. In zdajci, ko še govori, zapoje petelin.

⁶¹Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu, hvorledes han hadde sagt til ham: Før hanen galer idag, skal du fornekte mig tre ganger.

⁶¹In Gospod se obrne in pogleda na Petra; in Peter se spomni besede Gospodove, kakor mu je bil rekel: Preden zapoje petelin, me zatajiš trikrat.

⁶²Og han gikk ut og gråt bitterlig.

⁶²In gre ven in se bridko razjoka.

⁶³Og mennene som holdt Jesus, spottet ham og slo ham,

⁶³In možje, ki so držali Jezusa, so ga zasramovali in bíli.

⁶⁴og de kastet et klæde over ham og spurte ham og sa: Spå nu: Hvem var det som slo dig?

⁶⁴In zakrivali so ga in vpraševali, govoreč: Prorokuj, kdo te je udaril?

⁶⁵Og mange andre spottord talte de til ham.

⁶⁵In še veliko drugega so preklinjaje govorili zoper njega.

⁶⁶Da det nu blev dag, samledes folkets eldste og yppersteprestene og de skriftlærde, og de førte ham frem i sitt rådsmøte

⁶⁶In ko napoči jutro, se zbere starejšinstvo ljudstva, višji duhovniki in pismarji; in odpeljejo ga v veliki zbor svoj in reko:

⁶⁷og sa: Er du Messias, da si oss det! Men han sa til dem: Om jeg sier eder det, tror I det ikke;

⁶⁷Če si ti Kristus, povej nam! On pa reče: Ako vam povem, nikakor ne boste verovali;

⁶⁸og om jeg spør, svarer I ikke.

⁶⁸ako pa vprašam, gotovo ne odgovorite.

⁶⁹Men fra nu av skal Menneskesønnen sitte ved Guds krafts høire hånd.

⁶⁹Odslej pa bo Sin človekov sedel na desnici moči Božje.

⁷⁰Da sa de alle: Er du da Guds Sønn? Han sa til dem: I sier det; jeg er det.

⁷⁰In reko vsi: Ti si torej Sin Božji? On jim pa reče: Vi pravite, da jaz sem.A oni reko: Kaj nam je še treba pričevanja? Saj smo sami slišali iz ust njegovih.

⁷¹Da sa de: Hvad skal vi mere med vidnesbyrd? Vi har jo selv hørt det av hans munn.

⁷¹A oni reko: Kaj nam je še treba pričevanja? Saj smo sami slišali iz ust njegovih.