¹Og han stod op derfra, og kom til Judeas landemerker og landet på hin side Jordan, og folket kom igjen sammen til ham, og han lærte dem atter, som han pleide.

¹In se odpravi odtod in pride v Judejsko pokrajino in za Jordan. In snidejo se zopet množice k njemu, in kakor je imel navado, jih je zopet učil.

²Og fariseerne kom til ham og spurte for å friste ham: Har en mann lov til å skille sig fra sin hustru?

²In pristopijo k njemu farizeji in ga vprašajo, izkušajoč ga: Ali je dovoljeno možu, ločiti se od žene?

³Han svarte og sa til dem: Hvad har Moses foreskrevet eder?

³On pa odgovori in jim reče: Kaj vam je zapovedal Mojzes?

⁴De sa: Moses har gitt lov til å skrive et skilsmissebrev og skille sig fra henne.

⁴Oni pa reko: Mojzes je dopustil ločitni list napisati in jo pustiti.

⁵Men Jesus sa til dem: For eders hårde hjertes skyld har han skrevet eder dette bud.

⁵Jezus pa jim reče: Zavoljo trdosrčnosti vaše vam je napisal to zapoved.

⁶Men fra skapningens begynnelse skapte Gud dem til mann og kvinne.

⁶Od začetka stvarjenja pa ju je kot moža in ženo ustvaril Bog.

⁷Derfor skal mannen forlate sin far og mor og holde sig til sin hustru,

⁷„Zato zapusti človek očeta svojega in mater svojo in se pridruži ženi svoji,

⁸og de to skal være ett kjød. Så er de da ikke lenger to, men ett kjød.

⁸in ta dva bodeta eno meso.“ Tako nista več dva, temuč eno meso.

⁹Derfor, det som Gud har sammenføiet, det skal et menneske ikke adskille.

⁹Kar je torej Bog združil, naj človek ne razdružuje.

¹⁰Og da de var kommet inn i huset, spurte disiplene ham atter om dette.

¹⁰In v hiši ga zopet učenci vprašajo o tej reči.

¹¹Og han sa til dem: Den som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en annen, han gjør sig skyldig i hor mot henne,

¹¹Pa jim reče: Kdor se loči od žene svoje in se oženi z drugo, prešeštvuje zoper njo;

¹²og dersom hustruen skiller sig fra sin mann og gifter sig med en annen, driver hun hor.

¹²in ako se žena loči od moža svojega in se omoži z drugim, prešeštvuje.

¹³Og de bar små barn til ham, forat han skulde røre ved dem; men disiplene truet dem som bar dem.

¹³In prinašali so k njemu otročiče, da bi se jih dotaknil; učenci pa jih okarajo.

¹⁴Men da Jesus så det, blev han vred og sa til dem: La de små barn komme til mig, hindre dem ikke! for Guds rike hører sådanne til.

¹⁴Videč pa to Jezus, se razhudi in jim reče: Pustite otročiče, naj pridejo k meni, ne branite jim; zakaj takih je kraljestvo Božje.

¹⁵Sannelig sier jeg eder: Den som ikke tar imot Guds rike som et lite barn, han skal ingenlunde komme inn i det.

¹⁵Resnično vam pravim: Kdor ne sprejme kraljestva Božjega kakor otrok, nikakor ne pride vanj.

¹⁶Og han tok dem i favn og la sine hender på dem og velsignet dem.

¹⁶In jemlje jih v naročje ter polagajoč nanje roke, jih blagoslavlja.

¹⁷Og da han gikk ut på veien, kom en løpende og falt på kne for ham og spurte ham: Gode mester! hvad skal jeg gjøre for å arve evig liv?

¹⁷In ko gre ven na cesto, pribeži eden k njemu, poklekne pred njim in ga vpraša: Dobri učenik, kaj naj storim, da podedujem večno življenje?

¹⁸Men Jesus sa til ham: Hvorfor kaller du mig god? Ingen er god uten én, det er Gud.

¹⁸Jezus pa mu reče: Kaj me imenuješ dobrega? Nihče ni dober razen eden, Bog.

¹⁹Budene kjenner du: Du skal ikke drive hor, du skal ikke slå ihjel, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd, du skal ikke frata nogen hvad hans er, hedre din far og din mor.

¹⁹Zapovedi znaš: „Ne ubijaj, ne prešeštvuj, ne kradi, ne pričaj po krivem, ne goljufaj, spoštuj očeta svojega in mater“.

²⁰Men han sa til ham: Mester! alt dette har jeg holdt fra min ungdom av.

²⁰On pa odgovori in mu reče: Učenik, vse to sem izpolnjeval od mladosti svoje.

²¹Da så Jesus på ham og fikk ham kjær og sa til ham: Ett fattes dig; gå bort, selg alt det du har, og gi det til de fattige, så skal du få en skatt i himmelen; kom så og følg mig!

²¹Jezus pa pogleda nanj, in ker ga je ljubil, mu reče: Enega ti je še treba. Pojdi, prodaj, karkoli imaš, in daj ubogim, in imel boš zaklad v nebesih; ter pridi in hodi za menoj.

²²Men han blev ille til mote over den tale og gikk bedrøvet bort; for han var meget rik.

²²Njemu pa zagreni ta beseda in odide žalosten, zakaj imel je mnogo premoženja.

²³Og Jesus så sig om og sa til sine disipler: Hvor vanskelig det vil være for de rike å komme inn i Guds rike!

²³In Jezus pogleda okoli in reče učencem svojim: Kako težko pridejo tisti, ki imajo bogastvo, v kraljestvo Božje!

²⁴Disiplene blev forferdet over hans ord. Da tok Jesus atter til orde og sa til dem: Barn! hvor vanskelig det er for dem som setter sin lit til sin rikdom, å komme inn i Guds rike!

²⁴Učenci pa so se zavzeli ob besedah njegovih. Jezus pa zopet odgovori in jim reče: Otroci, kako težko je tistim, ki stavijo svoje upanje v bogastvo, priti v kraljestvo Božje!

²⁵Det er lettere for en kamel å gå gjennem et nåleøie enn for en rik å gå inn i Guds rike.

²⁵Laže je velblodu iti igli skozi ušesce nego bogatemu priti v kraljestvo Božje!

²⁶Da blev de ytterlig forferdet og sa til hverandre: Hvem kan da bli frelst?

²⁶Oni pa se zelo zgroze in govore med seboj: Kdo se potem more zveličati?

²⁷Jesus så på dem og sa: For mennesker er det umulig, men ikke for Gud; for alt er mulig for Gud.

²⁷Jezus pa pogleda nanje in reče: Pri ljudeh je nemogoče, ali ne pri Bogu; kajti vse je mogoče pri Bogu.

²⁸Peter tok til orde og sa til ham: Se, vi har forlatt alt og fulgt dig.

²⁸Peter mu začne praviti: Glej, mi smo zapustili vse in smo šli za teboj.

²⁹Jesus svarte og sa: Sannelig sier jeg eder: Det er ingen som har forlatt hus eller brødre eller søstre eller mor eller far eller barn eller akrer for min skyld og for evangeliets skyld,

²⁹Jezus reče: Resnično vam pravim, nikogar ni, ki je zapustil hišo, ali brate, ali sestre, ali očeta, ali mater, ali ženo, ali otroke, ali njive zavoljo mene in evangelija,

³⁰uten at han skal få hundrefold igjen, nu her i tiden hus og brødre og søstre og mødre og barn og akrer under forfølgelser, og i den kommende verden evig liv.

³⁰da ne bi prejel sedaj v tem času stokrat toliko: hiš in bratov in sester in mater in otrok in njiv s preganjanjem, in v prihodnjem svetu večnega življenja.

³¹Men mange som er de første, skal bli de siste, og de siste de første.

³¹Mnogi pa, ki so prvi, bodo zadnji, in ki so zadnji, prvi.

³²Men de var på veien op til Jerusalem, og Jesus gikk foran dem, og de var forferdet, og de som fulgte med, fryktet. Og han tok atter de tolv til sig og begynte å si dem hvorledes det skulde gå ham:

³²Bili pa so na poti, grede v Jeruzalem; in Jezus je šel pred učenci, in oni so se čudili. Tisti pa, ki so šli za njim, so se bali. In vzame zopet dvanajstere k sebi in jim začne praviti, kaj se mu ima zgoditi:

³³Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgis til yppersteprestene og de skriftlærde, og de skal dømme ham til døden og overgi ham til hedningene,

³³Glejte, gori v Jeruzalem gremo, in Sin človekov bo izdan višjim duhovnikom in pismarjem, in obsodijo ga na smrt in izroče poganom,

³⁴og de skal spotte ham og spytte på ham og hudstryke ham og slå ham ihjel, og tre dager efter skal han opstå.

³⁴in zasramovali ga bodo in pljuvali nanj in ga bičali in umorili; a tretji dan vstane od smrti.

³⁵Da gikk Jakob og Johannes, Sebedeus' sønner, til ham og sa: Mester, vi vil gjerne at du skal gjøre for oss det vi ber dig om.

³⁵In pristopita k njemu Jakob in Janez, sina Zebedejeva, ter mu rečeta: Učenik, hočeva, da nama storiš, kar bova prosila.

³⁶Han sa til dem: Hvad vil I da at jeg skal gjøre for eder?

³⁶On pa ju vpraša: Kaj hočeta, da naj vama storim?

³⁷De sa til ham: Gi oss at den ene av oss må sitte ved din høire og den andre ved din venstre side i din herlighet!

³⁷Ona pa mu rečeta: Daj nama, da bova sedela eden tebi na desnici in eden na levici v slavi tvoji.

³⁸Men Jesus sa til dem: I vet ikke hvad det er I ber om. Kan I drikke den kalk jeg drikker, eller døpes med den dåp jeg døpes med?

³⁸Jezus pa jima reče: Ne vesta, kaj prosita. Moreta li piti kelih, ki ga pijem jaz, in se krstiti s krstom, ki se jaz krstim ž njim?

³⁹De sa til ham: Det kan vi. Men Jesus sa til dem: Den kalk jeg drikker, skal I drikke, og den dåp jeg døpes med, skal I døpes med;

³⁹Ona pa rečeta: Moreva. A Jezus jima veli: Kelih, ki ga jaz pijem, bosta pila, in s krstom, ki se jaz krstim ž njim, se bosta krstila.

⁴⁰men å sitte ved min høire eller ved min venstre side, det tilkommer det ikke mig å gi nogen, men det gis dem som det er beredt.

⁴⁰Da bi pa sedela meni na desnici in na levici, ne morem dati jaz, a dá se to tistim, katerim je pripravljeno.

⁴¹Og da de ti hørte dette, begynte de å harmes på Jakob og Johannes.

⁴¹In ko slišijo to deseteri, se začno jeziti nad Jakobom in Janezom.

⁴²Da kalte Jesus dem til sig og sa: I vet at de som gjelder for å være fyrster, hersker over sine folk, og deres stormenn bruker makt over dem.

⁴²Jezus jih pa pokliče in jim reče: Veste, da tisti, ki veljajo za vladarje narodov, nad njimi gospodujejo, in njih velikaši jih siloma vladajo.

⁴³Men så er det ikke blandt eder; den som vil bli stor blandt eder, han skal være eders tjener,

⁴³Ni pa tako med vami: ampak kdorkoli hoče postati velik med vami, naj vam bode služabnik,

⁴⁴og den som vil bli den første blandt eder, han skal være alles træl;

⁴⁴in kdorkoli hoče med vami biti prvi, bodi vsem hlapec.

⁴⁵for Menneskesønnen er heller ikke kommet for å la sig tjene, men for selv å tjene og gi sitt liv til en løsepenge for mange.

⁴⁵Kajti tudi Sin človekov ni prišel, da njemu služijo, ampak da služi in dá življenje svoje v odkupnino za mnoge.

⁴⁶Og de kom til Jeriko; og da han gikk ut fra Jeriko med sine disipler og meget folk, satt Timeus' sønn, Bartimeus, en blind tigger, ved veien,

⁴⁶In pridejo v Jeriho. In ko so šli iz Jeriha, on in učenci njegovi in obilna množica, je sedel kraj poti slep berač, Bartimej, sin Timejev.

⁴⁷og da han hørte at det var Jesus fra Nasaret, begynte han å rope: Jesus, du Davids sønn! miskunn dig over mig!

⁴⁷In ko sliši, da je Jezus Nazarečan, začne vpiti in govoriti: Sin Davidov, Jezus, usmili se me!

⁴⁸Og mange truet ham at han skulde tie; men han ropte enda meget mere: Du Davids sønn! miskunn dig over mig!

⁴⁸In mnogi mu prete, naj umolkne; a on le še bolj kriči: Sin Davidov, usmili se me!

⁴⁹Og Jesus stod stille og sa: Kall ham hit! Og de kalte på den blinde og sa til ham: Vær frimodig, stå op! han kaller på dig.

⁴⁹In Jezus se ustavi in veli: Pokličite ga! In pokličejo slepca in mu reko: Srčen bodi, vstani, kliče te.

⁵⁰Og han kastet sin kappe av sig og sprang op og kom til Jesus.

⁵⁰On pa vrže s sebe plašč svoj, poskoči in pride k Jezusu.

⁵¹Og Jesus tok til orde og sa til ham: Hvad vil du jeg skal gjøre for dig? Den blinde sa til ham: Rabbuni! at jeg må få mitt syn igjen!

⁵¹In Jezus mu odgovori in reče: Kaj hočeš, da naj ti storim? Slepec pa mu reče: Rabuni [T. j. moj učenik.], da izpregledam!In Jezus mu veli: Pojdi, vera tvoja te je rešila. In precej je izpregledal, in za Jezusom je šel po poti.

⁵²Da sa Jesus til ham: Gå bort! din tro har frelst dig. Og straks fikk han sitt syn igjen og fulgte ham på veien.

⁵²In Jezus mu veli: Pojdi, vera tvoja te je rešila. In precej je izpregledal, in za Jezusom je šel po poti.