¹Og han sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Nogen av dem som her står, skal ikke smake døden før de ser at Guds rike er kommet med kraft.

¹In jim reče: Resnično vam pravim, da so nekateri med tukaj stoječimi, ki ne bodo okusili smrti, dokler ne vidijo kraljestva Božjega, da je prišlo z močjo.

²Og seks dager derefter tok Jesus med sig Peter og Jakob og Johannes og førte dem avsides op på et høit fjell for sig selv alene. Og han blev forklaret for deres øine,

²In čez šest dni vzame Jezus Petra in Jakoba in Janeza in jih odpelje na visoko goro same posebe; in izpremeni se pred njimi.

³og hans klær blev skinnende, aldeles hvite, så ingen bleker på jorden kan gjøre klær så hvite.

³In oblačila njegova postanejo bleščeča in zelo bela kakor sneg, kakor jih noben belilec na zemlji ne more ubeliti.

⁴Og Elias viste sig for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus.

⁴In prikaže se jim Elija z Mojzesom, in pogovarjata se z Jezusom.

⁵Og Peter tok til orde og sa til Jesus: Rabbi! det er godt at vi er her; la oss gjøre tre boliger, en til dig, og en til Moses, og en til Elias!

⁵In Peter izpregovori in reče Jezusu: Rabi, dobro nam je tu biti; pa naredimo tri šatore, tebi enega in Mojzesu enega in Eliju enega.

⁶Han visste ikke hvad han skulde si; for de blev meget forferdet.

⁶Ni namreč vedel, kaj bi odgovoril, kajti bili so zelo uplašeni.

⁷Og en sky kom og overskygget dem, og det kom en røst ut av skyen: Dette er min Sønn, den elskede; hør ham!

⁷In nastane oblak in jih obsenči, in glas pride iz oblaka: Ta je Sin moj ljubljeni; njega poslušajte.

⁸Og med ett, da de så sig om, så de ikke lenger nogen hos sig uten Jesus alene.

⁸In nagloma se ozro in nikogar več ne vidijo razen Jezusa samega s seboj.

⁹Og da de gikk ned av fjellet, bød han dem at de ikke skulde fortelle nogen hvad de hadde sett, før Menneskesønnen var opstanden fra de døde.

⁹Ko so pa stopali z gore, jim zapove, naj nikomur ne pripovedujejo, kar so videli, dokler Sin človekov ne vstane iz mrtvih.

¹⁰Og de holdt fast ved det ord, og de talte sig imellem om hvad det er å opstå fra de døde.

¹⁰In to besedo so ohranili, in vpraševali so med seboj, kaj bi to bilo: vstati iz mrtvih?

¹¹Og de spurte ham og sa: De skriftlærde sier jo at Elias først må komme?

¹¹In vprašajo ga, rekoč: Saj pravijo pismarji, da mora Elija poprej priti?

¹²Han sa til dem: Elias kommer først og setter alt i rette skikk, og hvad står det skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og bli foraktet.

¹²On pa jim reče: Elija res pride poprej in uravna vse vnovič. A kako je pisano o Sinu človekovem, da mora mnogo pretrpeti in ga bodo za nič šteli?

¹³Men jeg sier eder at Elias er kommet, og de gjorde med ham alt det de vilde, som skrevet er om ham.

¹³Ali pravim vam, da je Elija že prišel, in so mu storili, karkoli so hoteli, kakor je pisano o njem.

¹⁴Og da de kom til disiplene, så de meget folk om dem, og nogen skriftlærde som trettet med dem.

¹⁴In ko pridejo k učencem, ugledajo veliko množico okoli njih in pismarje, da se ž njimi prepirajo.

¹⁵Og straks alt folket så ham, blev de forferdet, og løp til og hilste ham.

¹⁵In vsa množica se precej, ko ga ugleda, začudi, in hité k njemu in ga pozdravljajo.

¹⁶Og han spurte dem: Hvad er det I tretter med dem om?

¹⁶In jih vpraša: Kaj se prepirate ž njimi?

¹⁷Og en blandt folket svarte: Mester! jeg har ført til dig min sønn, som er besatt av en målløs ånd;

¹⁷In eden iz množice odgovori: Učenik, pripeljal sem k tebi sina svojega, ki ima nemega duha.

¹⁸og når den griper ham, sliter den i ham, og han fråder og skjærer tenner og visner bort; og jeg bad dine disipler drive den ut, og de var ikke i stand til det.

¹⁸In kjerkoli ga zgrabi, ga meče, in on se peni in škriplje z zobmi, in se suši. Pa sem dejal učencem tvojim, naj ga izženo, a niso mogli.

¹⁹Men han svarte dem og sa: Du vantro slekt! hvor lenge skal jeg være hos eder? hvor lenge skal jeg tåle eder?

¹⁹On pa jim odgovori in reče: O neverni rod, doklej bom z vami? doklej vas bom trpel? Pripeljite ga k meni!

²⁰Før ham hit til mig! Og de førte gutten til ham, og da han så ham, rev og slet ånden straks i ham, og han falt på jorden, veltet sig og frådet.

²⁰In pripeljejo ga k njemu. Komaj ga pa duh ugleda, ga precej strese, da se zgrudi na tla ter se valja in peni.

²¹Og Jesus spurte hans far: Hvor lang tid har han hatt det slik? Han sa: Fra barndommen av;

²¹In vpraša očeta njegovega: Koliko časa je, odkar se mu je to zgodilo? Ta pa reče: Od malih nog.

²²og ofte har den kastet ham både i ild og i vann for å gjøre ende på ham; men om du formår noget, så ha medynk med oss og hjelp oss!

²²In mnogokrat ga vrže tudi v ogenj ali v vodo, da ga pogubi. Ali, če moreš kaj, usmili se nas in pomagaj nam.

²³Men Jesus sa til ham: Om jeg formår? - Alt er mulig for den som tror.

²³Jezus pa mu reče: Če moreš kaj! Vse je mogoče tistemu, ki veruje.

²⁴Straks ropte barnets far: Jeg tror; hjelp min vantro!

²⁴Precej zavpije dečkov oče in s solzami reče: Verujem, Gospod, pomagaj neveri moji!

²⁵Men da Jesus så at folket løp til, truet han den urene ånd og sa til den: Du målløse og døve ånd! jeg byder dig: Far ut av ham, og far aldri mere inn i ham!

²⁵Videč pa Jezus, da se steka ljudstvo, zapreti nečistemu duhu, rekoč mu: Duh nemi in gluhi, jaz ti ukazujem, zapusti ga in ne pridi več vanj!

²⁶Da skrek den og slet hårdt i ham, og fór ut av ham. Og han blev som død, så de fleste sa: Han er død.

²⁶In zakriči in ga močno strese in izide iz njega. In deček postane kakor mrtev, tako da mnogi pravijo, da je umrl.

²⁷Men Jesus tok ham ved hånden og reiste ham op; og han stod op.

²⁷Jezus pa ga prime za roko in ga vzdigne; in vstal je.

²⁸Og da han var kommet inn i et hus, spurte hans disipler ham i enrum: Hvorfor kunde ikke vi drive den ut?

²⁸In ko pride v hišo, ga vprašajo učenci njegovi na samem: Kako, da ga mi nismo mogli izgnati?

²⁹Og han sa til dem: Dette slag kan ikke drives ut uten ved bønn og faste.

²⁹In reče jim: Ta rod ne more iziti z ničimer razen z molitvijo in postom.

³⁰Og da de gikk derfra, drog de gjennem Galilea, og han vilde ikke at nogen skulde få vite om det;

³⁰In ko so se odpravili odtod, so šli skozi Galilejo, in ni hotel, da bi kdo zvedel.

³¹for han lærte sine disipler og sa til dem: Menneskesønnen skal overgis i menneskenes hender, og de skal slå ham ihjel, og når han er ihjelslått, skal han opstå tre dager efter.

³¹Kajti učil je učence svoje in jim pravil: Sin človekov bo izdan v človeške roke, in umorili ga bodo; in ko bo umorjen, vstane tretji dan od smrti.

³²Men de skjønte ikke dette ord, og de fryktet for å spørre ham.

³²Oni pa niso umeli tega govora, a bali so se ga vprašati.

³³Og de kom til Kapernaum, og da han var kommet inn i huset, spurte han dem: Hvad var det I talte om på veien?

³³In pridejo v Kafarnavm. In ko so bili v hiši, jih vpraša: Kaj ste se po poti med seboj menili?

³⁴Men de tidde; for de hadde talt med hverandre på veien om hvem som var den største.

³⁴Oni pa molče; spotoma so se bili namreč med seboj prepirali, kdo da je največji.

³⁵Og han satte sig og kalte på de tolv og sa til dem: Om nogen vil være den første, han skal være den siste av alle, og alles tjener.

³⁵In ko sede, pokliče dvanajstere in jim reče: Če kdo hoče biti prvi, bodi najzadnji od vseh in vsem služabnik.

³⁶Og han tok et lite barn og stilte det midt iblandt dem, og tok det i favn og sa til dem:

³⁶In vzame otročiča ter ga postavi v sredo mednje, in ga vzame v naročje in jim reče:

³⁷Den som tar imot et sådant lite barn for mitt navns skyld, han tar imot mig, og den som tar imot mig, han tar ikke imot mig, men imot ham som sendte mig.

³⁷Kdor sprejme enega takih otročičev v mojem imenu, mene sprejme, in kdor mene sprejme, ne sprejme mene, marveč njega, ki me je poslal.

³⁸Johannes sa til ham: Mester! vi så en som ikke er i følge med oss, drive ut onde ånder i ditt navn, og vi forbød ham det, fordi han ikke var i følge med oss.

³⁸Reče mu Janez: Učenik, videli smo nekoga, ki ne hodi za nami, da je z imenom tvojim izganjal hudiče, in smo mu zabranili, ker ne hodi za nami.

³⁹Men Jesus sa: Forbyd ham det ikke! for ingen som gjør en kraftig gjerning i mitt navn, vil snart efter kunne tale ille om mig.

³⁹Jezus mu pa reče: Ne branite mu, zakaj nikogar ni, ki bi storil čudež z imenom mojim in bi mogel brž slabo govoriti o meni.

⁴⁰For den som ikke er imot oss, er med oss.

⁴⁰Kdor namreč ni zoper nas, je z nami.

⁴¹For den som gir eder et beger vann å drikke i mitt navn, fordi I hører Kristus til, sannelig sier jeg eder: han skal ikke miste sin lønn.

⁴¹Kajti kdorkoli vas napoji s kupico vode v imenu mojem, ker ste Kristusovi, resnično vam pravim, ne izgubi plačila svojega.

⁴²Og den som forfører én av disse små som tror på mig, for ham var det bedre om det var hengt en kvernsten om hans hals, og han var kastet i havet.

⁴²In kdor pohujša enega teh malih, ki verujejo v me, bi mu bilo bolje, da mu obesijo mlinski kamen na vrat in da ga vržejo v morje.

⁴³Og om din hånd frister dig, da hugg den av! det er bedre at du går vanfør inn til livet enn at du har dine to hender og kommer i helvede i den uslukkelige ild,

⁴³In če te pohujšuje roka tvoja, odsekaj jo; bolje ti je brez roke priti v življenje nego imeti obe roki in oditi v pekel, v ogenj neugasljivi [

⁴⁴hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes.

⁴⁴kjer njih črv ne umira in ogenj ne ugasne].

⁴⁵Og om din fot frister dig, da hugg den av! det er bedre at du går halt inn til livet enn at du har dine to føtter og kastes i helvede,

⁴⁵In če te noga tvoja pohujšuje, odsekaj jo; bolje ti je hromemu priti v življenje nego imeti obe nogi in vrženemu biti v pekel ognjeni [

⁴⁶hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes.

⁴⁶kjer njih črv ne umira in ogenj ne gasne].

⁴⁷Og om ditt øie frister dig, da riv det ut! det er bedre at du går énøiet inn i Guds rike enn at du har to øine og kastes i helvede,

⁴⁷In če te oko tvoje pohujšuje, izderi ga; bolje ti je z enim očesom priti v kraljestvo Božje nego imeti dve očesi in vrženemu biti v pekel ognjeni,

⁴⁸hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes.

⁴⁸kjer njih črv ne umira in ogenj ne gasne.

⁴⁹For enhver skal saltes med ild, og ethvert offer skal saltes med salt.

⁴⁹Kajti vsak bo z ognjem osoljen, in vsaka žrtev bo s soljo osoljena.Dobra je sol, če pa sol postane neslana, s čim jo boste osolili? Imejte v sebi sol, in mir imejte med seboj.

⁵⁰Salt er en god ting; men når saltet mister sin kraft, hvad vil I da salte det med? Ha salt i eder selv, og hold fred med hverandre!

⁵⁰Dobra je sol, če pa sol postane neslana, s čim jo boste osolili? Imejte v sebi sol, in mir imejte med seboj.