¹I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget å ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:

¹Tiste dni, ko je bilo zopet vse polno ljudstva pri njem in niso imeli kaj jesti, pokliče Jezus učence svoje in jim reče:

²Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete;

²Ljudstvo se mi smili, ker že tri dni so pri meni in nimajo kaj jesti;

³og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte på veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.

³in če jih pustim lačne na njih dom, obnemorejo na poti; in nekateri od njih so prišli od daleč.

⁴Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen få brød nok til å mette disse her i ørkenen?

⁴Pa mu odgovore učenci: Odkod bi jih mogel kdo tu v puščavi nasititi s kruhom?

⁵Og han spurte dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv.

⁵In vpraša jih: Koliko imate hlebov? Oni pa reko: Sedem.

⁶Da bød han folket sette sig ned på jorden, og han tok de syv brød, takket og brøt dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.

⁶In zapove ljudstvu, naj posedejo po tleh. In vzame sedmere hlebe, zahvali, prelomi in podaje učencem svojim, naj polože prednje; in oni polagajo pred ljudstvo.

⁷Og de hadde nogen få småfisker, og han velsignet dem og bød at også de skulde deles ut.

⁷In imeli so nekaj ribic; in blagoslovi jih in reče, naj polože tudi te prednje.

⁸Og de åt og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.

⁸In jedli so in se nasitili; in pobrali so ostanke koscev sedem košev.

⁹Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.

⁹Bilo jih je pa kake štiri tisoč. In jih razpusti.

¹⁰Og straks gikk han ut i båten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.

¹⁰In precej stopi v ladjo z učenci svojimi in pride v okraj Dalmanutski.

¹¹Og fariseerne kom der ut og begynte å tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for å friste ham.

¹¹In farizeji izidejo in se začno ž njim prepirati, in so ga izkušali ter zahtevali od njega znamenje z neba.

¹²Og han sukket i sin ånd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.

¹²In vzdihnivši v duhu svojem, reče: Kaj zahteva ta rod znamenja? Resnično vam pravim: Ne bo se dalo znamenje temu rodu.

¹³Og han forlot dem og gikk atter i båten, og fór over til hin side.

¹³In pusti jih ter stopi zopet v ladjo in odide na drugo stran.

¹⁴Og de hadde glemt å ta brød med, og hadde ikke mere enn et eneste brød med sig i båten.

¹⁴In pozabili so vzeti kruha in niso imeli več nego en hleb s seboj v ladji.

¹⁵Og han bød dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!

¹⁵Naroča jim pa, govoreč: Glejte, varujte se kvasu farizejskega in kvasu Herodovega.

¹⁶Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har brød med.

¹⁶In premišljajo sami pri sebi in govore: To pravi, ker kruha nimamo.

¹⁷Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har brød med? Skjønner og forstår I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?

¹⁷In ko Jezus to opazi, jim reče: Kaj premišljujete, da nimate kruha? ali še niste spoznali in še ne umejete? ali vam je še okamenelo srce?

¹⁸Har I øine og ser ikke, har I ører og hører ikke? Kommer I ikke i hu

¹⁸Oči imate, in ne vidite? ušesa imate, in ne slišite? in ne pomnite li?

¹⁹da jeg brøt de fem brød til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.

¹⁹Ko sem pet hlebov razlomil med pet tisoč ljudi, koliko polnih košev ste nabrali drobtin? Reko mu: Dvanajst.

²⁰Og da jeg brøt de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.

²⁰Ko sem jih pa sedem med štiri tisoč, koliko polnih pletenic ste nabrali drobtin? In reko mu: Sedem.

²¹Og han sa til dem: Hvorledes går det da til at I ennu ikke forstår?

²¹In jim reče: Ali še ne umejete?

²²Og de kom til Betsaida. Og de førte en blind til ham og bad ham røre ved ham.

²²In pridejo v Betsaido. In pripeljejo mu slepca in ga prosijo, naj se ga dotakne.

²³Og han tok den blinde ved hånden og førte ham utenfor byen, og han spyttet i hans øine og la sine hender på ham, og spurte ham om han så noget.

²³In prime slepca za roko in ga pelje ven iz vasi ter pljune v oči njegove, in položivši roke nanj, ga vpraša, če kaj vidi?

²⁴Og han så op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk gå omkring likesom trær.

²⁴In izpregleda ter reče: Vidim ljudi, kajti kakor drevesa jih vidim, da okoli hodijo.

²⁵Så la han atter sine hender på hans øine, og han så klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig på frastand.

²⁵Potem mu zopet položi roke na oči, in on vidi razločno, in je ozdravel in videl bistro vse.

²⁶Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke gå inn i byen eller si det til nogen i byen.

²⁶In ga odpravi na dom njegov, rekoč: Nikar ne hodi v vas!

²⁷Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og på veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?

²⁷In odide Jezus in učenci njegovi v vasi Cesareje Filipove, in po poti vpraša učence svoje, rekoč jim: Kdo pravijo ljudje, da sem jaz?

²⁸De svarte ham: Nogen sier døperen Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.

²⁸Oni mu pa povedo, rekoč: Janez Krstnik, in drugi: Elija, drugi pa: eden od prorokov.

²⁹Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.

²⁹In jih vpraša: Kdo pa pravite vi, da sem jaz? Peter odgovori in mu reče: Ti si Kristus.

³⁰Og han bød dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.

³⁰In zapreti jim, naj nikomur ne pripovedujejo o njem.

³¹Og han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og ihjelslåes og opstå tre dager efter.

³¹In začne jih učiti, da mora Sin človekov mnogo pretrpeti in biti zavržen od starejšin in višjih duhovnikov in pismarjev in umorjen biti in v treh dneh od smrti vstati.

³²Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham.

³²In to besedo je govoril prostosrčno. In Peter ga potegne na stran in ga začne odvračati.

³³Men han vendte sig om og så på sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.

³³On pa se obrne in pogleda učence svoje in zapreti Petru in reče: Poberi se od mene, satan! ker ne misliš, kar je Božjega, ampak kar je človeškega.

³⁴Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil følge efter mig, han må fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.

³⁴In pokliče ljudstvo z učenci svojimi ter jim reče: Kdor hoče za menoj iti, naj zataji samega sebe in vzame križ svoj nase in gre za menoj.

³⁵For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.

³⁵Kajti kdorkoli hoče življenje svoje ohraniti, ga izgubi, kdor pa izgubi življenje svoje zaradi mene in evangelija, ta ga ohrani.

³⁶For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade på sin sjel?

³⁶Kaj namreč pomaga človeku, če ves svet pridobi, duši svoji pa škoduje?

³⁷For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?

³⁷Kajti kaj more dati človek v zameno za dušo svojo?Zakaj kdor se sramuje mene in besed mojih v tem prešeštnem in grešnem rodu, sramoval se bo tudi Sin človekov njega, kadar pride v slavi Očeta svojega s svetimi angeli.

³⁸For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.

³⁸Zakaj kdor se sramuje mene in besed mojih v tem prešeštnem in grešnem rodu, sramoval se bo tudi Sin človekov njega, kadar pride v slavi Očeta svojega s svetimi angeli.