¹Og da de kom nær til Jerusalem, til Betfage og Betania ved Oljeberget, sendte han to av sine disipler avsted og sa til dem:

¹In ko so se približevali Jeruzalemu, Betfagi in Betaniji pri Oljski gori, pošlje dva izmed učencev svojih

²Gå bort til den by som ligger rett for eder, og straks I kommer inn i den, skal I finne en fole bundet, som ennu aldri noget menneske har sittet på; løs den, og før den hit!

²in jima reče: Pojdita v vas, ki vama je nasproti, in precej, ko prideta vanjo, najdeta žrebe privezano, ki na njem še noben človek ni sedel: odvežita ga in pripeljita.

³Og dersom nogen sier til eder: Hvad er det I gjør? da skal I si: Herren har bruk for den, og han sender den straks tilbake igjen.

³In če vama kdo reče: Kaj delata to? recita: Gospod ga potrebuje in precej ga zopet pošlje sem.

⁴Og de gikk avsted, og fant folen bundet ved døren utenfor på gaten og løste den.

⁴In odideta ter najdeta žrebe privezano pri vratih zunaj na ulici in ga odvežeta.

⁵Og nogen av dem som stod der, sa til dem: Hvad er det I gjør? løser I folen?

⁵In nekateri tistih, ki so ondi stali, jima reko: Kaj delata, da odvezujeta žrebe?

⁶Men de sa til dem så som Jesus hadde sagt; og de lot dem få den.

⁶Ona pa jim rečeta, kakor je bil Jezus naročil; in ju puste.

⁷Og de førte folen til Jesus, og la sine klær på den; og han satte sig på den.

⁷In pripeljeta žrebe k Jezusu in denejo nanje oblačila svoja, in on sede nanje.

⁸Og mange bredte sine klær på veien, andre løvkvister, som de hadde hugget på markene.

⁸Mnogi pa pogrnejo oblačila svoja po cesti; a drugi steljejo mladičje, ki so ga nasekali po polju.

⁹Og de som gikk foran, og de som fulgte efter, ropte: Hosianna! Velsignet være han som kommer i Herrens navn!

⁹In tisti, ki ga spremljajo spredaj in zadaj, kličejo: Hosana! Blagoslovljen, ki prihaja v imenu Gospodovem!

¹⁰Velsignet være vår far Davids rike som kommer! Hosianna i det høieste!

¹⁰Blagoslovljeno kraljestvo, ki prihaja, kraljestvo očeta našega Davida! Hosana na višavah!

¹¹Og han gikk inn i Jerusalem i templet og så sig om overalt, og da det alt var sent på dagen, gikk han ut til Betania med de tolv.

¹¹In Jezus pride v Jeruzalem in v tempelj; in ko si je vse ogledal, odide, ker je bil že večer, z dvanajsterimi v Betanijo.

¹²Og den næste dag, da de gikk ut fra Betania, blev han hungrig.

¹²In ko so drugi dan šli iz Betanije, postane lačen.

¹³Og da han så et fikentre langt borte, som hadde blad, gikk han dit, om han kanskje kunde finne noget på det, og da han kom bort til det, fant han ikke noget uten blad; for det var ikke fikentid.

¹³In ugleda od daleč smokvo, ki je imela listje, pa pride, če morda kaj najde na njej; toda ko pristopi k njej, ne najde ničesar razen listja, kajti še ni bil čas za smokve.

¹⁴Og han tok til orde og sa til det: Aldri i evighet skal nogen mere ete frukt av dig! Og hans disipler hørte det.

¹⁴In Jezus izpregovori in ji reče: Na vekomaj nikoli nihče s tebe sadu ne jej! In slišali so to učenci njegovi.

¹⁵Og de kom til Jerusalem; og han gikk inn i templet og begynte å drive ut dem som solgte og kjøpte i templet, og pengevekslernes bord og duekremmernes stoler veltet han,

¹⁵In pridejo v Jeruzalem. In ko stopi Jezus v tempelj, začne izganjati tiste, si so v templju prodajali in kupovali, in prevrne mize menjalcem in stole prodajalcem golobov

¹⁶og han tillot ikke at nogen bar noget kar gjennem templet.

¹⁶in ne pusti, da bi kdo nesel posodo skozi tempelj.

¹⁷Og han lærte og sa til dem: Er det ikke skrevet: Mitt hus skal kalles et bedehus for alle folk? Men I har gjort det til en røverhule.

¹⁷In uči jih in jim reče: Mar ni pisano: „Dom moj naj se imenuje dom molitve vsem narodom“? A vi ste naredili iz njega razbojniško jamo.

¹⁸Og yppersteprestene og de skriftlærde hørte det, og de søkte råd til å rydde ham av veien; for de fryktet for ham, fordi alt folket var slått av forundring over hans lære.

¹⁸In slišali so to višji duhovniki in pismarji in so iskali, kako bi ga pogubili; zakaj bali so se ga, ker se je vse ljudstvo čudilo nauku njegovemu.

¹⁹Og når det blev aften, gikk han ut av byen.

¹⁹In vsak večer je šel ven iz mesta.

²⁰Og da de gikk forbi tidlig om morgenen, så de at fikentreet var visnet fra roten av.

²⁰In ko gredo zjutraj mimo, ugledajo smokvo, da je suha do korenine.

²¹Og Peter kom det i hu og sa til ham: Rabbi! se, fikentreet som du forbannet, er visnet.

²¹In Peter se spomni in mu reče: Rabi, glej, smokva, ki si jo preklel, se je posušila.

²²Og Jesus svarte og sa til dem: Ha tro til Gud!

²²Jezus pa odgovori in jim veli: Imejte vero v Boga!

²³Sannelig sier jeg eder at den som sier til dette fjell: Løft dig op og kast dig i havet! og ikke tviler i sitt hjerte, men tror at det han sier skal skje, ham skal det vederfares.

²³Resnično vam pravim: Če kdo reče tej gori: Vzdigni se in vrzi se v morje, in ne dvomi v srcu svojem, temuč veruje, da se zgodi, kar pravi, zgodilo se mu bode.

²⁴Derfor sier jeg eder: Alt det I beder om og begjærer, tro bare at I har fått det, så skal det vederfares eder.

²⁴Zato vam pravim: Vse, karkoli v molitvi svoji prosite, verujte, da ste prejeli, in zgodi se vam.

²⁵Og når I står og beder, og I har noget imot nogen, da forlat ham det, forat også eders Fader i himmelen skal forlate eder eders overtredelser!

²⁵In kadar stopite k molitvi, odpustite, če imate zoper koga kaj, da tudi Oče vaš, ki je v nebesih, vam odpusti vaše pregrehe.

²⁶Men dersom I ikke forlater, da skal heller ikke eders Fader i himmelen forlate eders overtredelser.

²⁶Če pa vi ne odpustite, tudi vam ne odpusti Oče vaš, ki je v nebesih, vaših pregreškov.

²⁷Og de kom atter til Jerusalem. Og da han gikk omkring i templet, kom yppersteprestene og de skriftlærde og de eldste

²⁷In pridejo zopet v Jeruzalem. In ko se je v templju izprehajal, pridejo k njemu višji duhovniki in pismarji in starejšine

²⁸og sa til ham: Med hvad myndighet gjør du dette, og hvem har gitt dig denne myndighet til å gjøre det?

²⁸in mu reko: S kakšno oblastjo delaš to? ali kdo ti je dal to oblast, da to delaš?

²⁹Men Jesus sa til dem: Jeg vil spørre eder om én ting; svar mig, så skal jeg si eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

²⁹Jezus pa jim reče: Vprašal vas bom eno besedo, in odgovorite mi, pa vam povem, s kakšno oblastjo to delam.

³⁰Johannes' dåp, var den fra himmelen eller fra mennesker? Svar mig!

³⁰Krst Janezov, je li bil iz nebes ali od ljudi? Odgovorite mi!

³¹De tenkte da ved sig selv og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han: Hvorfor trodde I ham da ikke?

³¹In premišljevali so sami pri sebi, govoreč: Če rečemo: Iz nebes, poreče: Zakaj mu torej niste verovali?

³²Eller skal vi si: Fra mennesker? De fryktet for folket; for alle mente om Johannes at han i sannhet var en profet.

³²Če pa rečemo: Od ljudi – bali so se ljudstva; kajti vsi so mislili o Janezu, da je bil res prorok.Pa odgovore Jezusu in reko: Ne vemo. In Jezus jim reče: Tudi jaz vam ne povem, s kakšno oblastjo to delam.

³³De svarte da Jesus: Vi vet det ikke. Da svarte Jesus og sa til dem: Så sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

³³Pa odgovore Jezusu in reko: Ne vemo. In Jezus jim reče: Tudi jaz vam ne povem, s kakšno oblastjo to delam.