¹Og da han gikk ut av templet, sa en av hans disipler til ham: Mester! se, hvilke stener og hvilke bygninger!

¹In ko je šel iz templja, mu reče eden učencev njegovih: Učenik, glej, kakšno kamenje in kakšne stavbe!

²Og Jesus sa til ham: Ser du disse store bygninger? Det skal ikke levnes sten på sten som ikke skal brytes ned.

²In Jezus mu reče: Vidiš te velike stavbe? Ne ostane tu kamen na kamenu, ki bi se ne podrl.

³Og da han satt på Oljeberget rett imot templet, spurte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham i enrum:

³In ko je sedel na Oljski gori templju nasproti, ga vprašajo posebe Peter in Jakob in Janez in Andrej:

⁴Si oss: Når skal dette skje? og hvad er tegnet når alt dette skal fullbyrdes?

⁴Povej nam, kdaj bode to? in kaj bode znamenje, ko se ima vse to dopolniti?

⁵Jesus tok til orde og sa til dem: Se til at ikke nogen fører eder vill!

⁵Jezus jim pa začne praviti: Varujte se, da vas kdo ne zapelje!

⁶For mange skal komme i mitt navn og si: Det er mig; og de skal føre mange vill.

⁶Kajti veliko jih pride z imenom mojim, govoreč: Jaz sem Kristus, in mnogo jih bodo zapeljali.

⁷Men når I hører krig og rykter om krig, da la eder ikke skremme! for det må så skje, men enden er ikke enda.

⁷Kadar pa zaslišite boje in glasove o bojih, ne ustrašite se; zakaj to mora biti, ali to še ni konec.

⁸For folk skal reise sig mot folk, og rike mot rike; det skal være jordskjelv både her og der; det skal være hunger og oprør. Dette er begynnelsen til veene.

⁸Kajti vstane narod zoper narod in kraljestvo zoper kraljestvo; potresi bodo po krajih, in bodo lakote. Začetek nadlogam je to.

⁹Men ta eder i vare! De skal overgi eder til domstolene, og I skal hudstrykes i synagoger og stilles for landshøvdinger og konger for min skyld, til vidnesbyrd for dem.

⁹Vi pa varujte sebe! Kajti izročali vas bodo sodiščem in v shodnicah vas bodo pretepali in pred vladarje in kralje vas postavljali zavoljo mene, njim za pričevanje.

¹⁰Og først må evangeliet forkynnes for alle folkeslag.

¹⁰In med vsemi narodi se mora poprej oznaniti evangelij.

¹¹Og når de fører eder frem og overgir eder, da vær ikke forut bekymret for hvad I skal tale! men det som gis eder i samme stund, det skal I tale; for det er ikke I som taler, men den Hellige Ånd.

¹¹Kadar vas pa popeljejo, da vas izroče, ne skrbite naprej, kaj bi govorili, temuč kar vam bo dano tisto uro, to govorite; ker niste vi, ki govorite, ampak sveti Duh.

¹²Og bror skal overgi bror til døden, og en far sitt barn, og barn skal reise sig mot foreldre og volde deres død.

¹²Izdajal pa bo brat brata na smrt in oče sina, in otroci bodo vstali zoper roditelje in jih bodo morili.

¹³Og I skal hates av alle for mitt navns skyld; men den som holder ut inntil enden, han skal bli frelst.

¹³In vsi vas bodo sovražili zaradi imena mojega. Kdor pa pretrpi do konca, ta bo zveličan.

¹⁴Men når I ser ødeleggelsens vederstyggelighet stå der hvor den ikke bør - den som leser det, han se til å skjønne det! - da må de som er i Judea, fly til fjells,

¹⁴A kadar ugledate gnusobo razdejanja [Ali: gnusobo opustošenja..], da stoji, kjer ne bi smela (kdor bere, naj razume!), tedaj naj tisti, ki so v Judeji, zbežé na gore;

¹⁵og den som er på taket, ikke stige ned i huset og ikke gå inn for å hente noget fra sitt hus,

¹⁵a kdor je na strehi, ne stopaj doli in ne hodi noter, da bi kaj vzel iz hiše svoje;

¹⁶og den som er ute på marken, ikke vende tilbake for å hente sin kappe.

¹⁶in kdor je na polju, naj se ne vrača, da vzame plašč svoj.

¹⁷Ve de fruktsommelige og dem som gir die, i de dager!

¹⁷Gorje pa nosečim in doječim v tistih dneh!

¹⁸Men bed at det ikke må skje om vinteren!

¹⁸Molite pa, da ne bode po zimi.

¹⁹for i de dager skal det være så stor en trengsel som ikke har vært inntil nu fra skapningens begynnelse, fra den tid da Gud skapte verden, og som heller ikke skal bli.

¹⁹Kajti tisti dnevi bodo stiska, kakršne ni bilo od začetka stvarjenja, katero je ustvaril Bog, do sedaj in je tudi ne bo.

²⁰Og dersom ikke Herren forkortet de dager, da blev intet kjød frelst; men for de utvalgtes skyld, for deres skyld som han har utvalgt, har han forkortet de dager.

²⁰In ko ne bi bil Gospod prikrajšal teh dni, ne bi se rešil noben človek; ali zavoljo izvoljencev, ki jih je izvolil, je prikrajšal te dni.

²¹Og om nogen da sier til eder: Se, her er Messias, eller: Se der - da skal I ikke tro det.

²¹In če vam tedaj kdo reče: Glej, tu je Kristus, ali: Glej, ondi je, ne verjemite.

²²For falske messiaser og falske profeter skal opstå og gjøre tegn og under for å føre de utvalgte vill, om det var mulig.

²²Kajti lažnivi kristusi in lažnivi proroki bodo vstali in delali znamenja in čudeže, da bi premotili, ko bi bilo mogoče, izvoljence.

²³Men ta I eder i vare! Jeg har sagt eder alt forut.

²³A vi se varujte; glejte, povedal sem vam vse naprej.

²⁴Men i de dager, efter den trengsel, skal solen bli formørket og månen ikke gi sitt skinn,

²⁴Ali v tistih dneh, po tej stiski, otemni solnce in mesec ne bo dajal svetlobe svoje,

²⁵og stjernene skal falle ned fra himmelen, og himmelens krefter skal rokkes.

²⁵in zvezde bodo padale z neba, in sile, ki so na nebu, se bodo pregibale.

²⁶Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyene med megen kraft og herlighet.

²⁶In tedaj ugledajo Sina človekovega, da prihaja na oblakih z veliko močjo in slavo.

²⁷Og da skal han sende ut englene og samle sine utvalgte fra de fire verdenshjørner, fra jordens ende til himmelens ende.

²⁷In tedaj pošlje angele svoje in zbere izvoljence svoje od četverih vetrov, od konca zemlje do kraja neba.

²⁸Lær en lignelse av fikentreet: Så snart det kommer saft i dets grener, og dets blader springer ut, da vet I at sommeren er nær;

²⁸Od smokve pa se učite prilike: Kadar se že njena veja omladi in požene listje, veste, da je blizu poletje.

²⁹således skal også I, når I ser dette skje, vite at han er nær for døren.

²⁹Tako tudi vi: kadar ugledate, da se te reči gode, vedite, da je on blizu, pri vratih.

³⁰Sannelig sier jeg eder: Denne slekt skal ingenlunde forgå før alt dette skjer.

³⁰Resnično vam pravim, da ne preide ta rod, dokler se vse te reči ne zgode.

³¹Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.

³¹Nebo in zemlja preideta, a besede moje nikoli ne preidejo.

³²Men hin dag eller time vet ingen, ikke engang englene i himmelen, ikke engang Sønnen, men alene min Fader.

³²Za tisti dan in tisto uro pa nihče ne ve, tudi angeli v nebesih ne, tudi Sin ne, samo Oče.

³³Ta eder i vare, våk! For I vet ikke når tiden er.

³³Pazite, bedite in molite, kajti ne veste, kdaj je ta čas.

³⁴Likesom en mann som drog utenlands og forlot sitt hus og overgav sine tjenere styret, enhver sin gjerning, og bød dørvokteren at han skulde våke,

³⁴Kakor je človek, ki je odpotoval, zapustil dom svoj in dal hlapcem svojim oblast in vsakemu svoje delo, tudi vratarju zapovedal, da naj čuje –.

³⁵således skal I våke - for I vet ikke når husets herre kommer, enten det blir om aftenen eller ved midnatt eller ved hanegal eller om morgenen -

³⁵Čujte torej, kajti ne veste, kdaj pride gospodar hiše: ali zvečer, ali opolnoči, ali o petelinovem petju, ali zjutraj,

³⁶forat han ikke skal finne eder sovende, når han kommer uforvarende.

³⁶da vas, ko pride nagloma, ne najde spečih.Kar pa vam pravim, pravim vsem: Čujte!

³⁷Men det jeg sier til eder, det sier jeg til alle: Våk!

³⁷Kar pa vam pravim, pravim vsem: Čujte!