¹Men to dager derefter var det påske og de usyrede brøds høitid. Og yppersteprestene og de skriftlærde søkte råd til å gripe ham med list og slå ham ihjel;

¹Bila je pa Velika noč in praznik presnih kruhov čez dva dni. In višji duhovniki in pismarji so gledali, kako bi ga z zvijačo ujeli in umorili.

²for de sa: Ikke på høitiden, forat det ikke skal bli opstyr blandt folket.

²Kajti govorili so: Ne na praznik, da se morda ljudstvo ne upre.

³Og mens han var i Betania, i Simon den spedalskes hus, og satt til bords, da kom en kvinne som hadde en alabaster-krukke med ekte kostelig nardussalve, og hun brøt alabaster-krukken i sønder og helte den ut over hans hode.

³In ko je bil v Betaniji, v hiši Simona gobavca, in je sedel za mizo, pride žena, ki je imela alabastrovo posodo mazila iz čiste, dragocene narde; in razbije posodo in mu ga izlije na glavo.

⁴Men der var nogen som blev vrede ved sig selv og sa: Hvad skal denne spille av salven være til?

⁴Bili pa so tu nekateri, ki so se sami pri sebi hudovali: Čemu se je zgodila ta potrata mazila?

⁵Denne salve kunde jo være solgt for mere enn tre hundre penninger og gitt til de fattige. Og de talte strengt til henne.

⁵Kajti to mazilo bi se bilo lahko prodalo za več nego tristo denarjev in izkupilo dalo ubogim. In so godrnjali nad njo.

⁶Men Jesus sa: La henne være i fred! Hvorfor gjør I henne fortred? hun har gjort en god gjerning mot mig.

⁶Jezus pa reče: Pustite jo! kaj jo nadlegujete? Dobro delo je storila na meni.

⁷For de fattige har I alltid hos eder, og når I vil, kan I gjøre vel mot dem; men mig har I ikke alltid.

⁷Kajti uboge imate vedno pri sebi, in kadar hočete, jim morete dobro storiti, mene pa nimate vselej.

⁸Hun gjorde det hun kunde; hun salvet forut mitt legeme til min jordeferd.

⁸Kar je mogla, je storila: vnaprej je pomazilila telo moje za pokop.

⁹Sannelig sier jeg eder: Hvor som helst evangeliet forkynnes i all verden, skal også det hun gjorde omtales til minne om henne.

⁹Resnično pa vam pravim: Kjerkoli po vsem svetu se bo oznanjal ta evangelij, povedalo se bo tudi to, kar je ona storila, njej v spomin.

¹⁰Og Judas Iskariot, en av de tolv, gikk til yppersteprestene for å forråde ham til dem.

¹⁰In Juda Iškariot, eden od dvanajsterih, odide k višjim duhovnikom, da jim ga izda.

¹¹Men da de hørte det, blev de glade og lovte å gi ham penger; og han søkte leilighet til å forråde ham.

¹¹Oni pa se razvesele, ko to slišijo, in mu obljubijo dati denarja. In iskal je, kako bi ga o priliki izdal.

¹²Og på den første dag av de usyrede brøds høitid, da de slaktet påskelammet, sa hans disipler til ham: Hvor vil du vi skal gå og gjøre i stand, så du kan ete påskelammet?

¹²In prvi dan presnih kruhov, ko so klali velikonočno jagnje, mu reko učenci njegovi: Kam hočeš, da gremo in pripravimo, da boš jedel velikonočno jagnje?

¹³Da sendte han to av sine disipler avsted og sa til dem: Gå inn i byen, og der skal møte eder en mann som bærer en krukke vann; følg ham,

¹³In pošlje dva učencev svojih in jima reče: Pojdita v mesto, in srečal vaju bo človek, ki nese vrč vode. Pojdita za njim,

¹⁴og der hvor han går inn, skal I si til husbonden: Mesteren sier: Hvor er mitt herberge, der jeg kan ete påskelammet med mine disipler?

¹⁴in kjer vnide, recita hišnemu gospodarju: Učenik pravi: Kje je obednica, kjer bom z učenci svojimi jedel velikonočno jagnje?

¹⁵Og han skal vise eder en stor sal, som står ferdig med benker og hynder, og der skal I gjøre det i stand for oss.

¹⁵In on vama pokaže veliko izbo, pogrnjeno in pripravljeno; tam nam pripravita.

¹⁶Og disiplene gikk avsted og kom inn i byen og fant det således som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand påskelammet.

¹⁶In učenca odideta in prideta v mesto in najdeta, kakor jima je rekel, ter pripravita jagnje.

¹⁷Og da det var blitt aften, kom han med de tolv.

¹⁷In ko se zvečeri, pride z dvanajsterimi.

¹⁸Og mens de satt til bords og åt, sa Jesus: Sannelig sier jeg eder: En av eder skal forråde mig, den som eter med mig.

¹⁸In ko so za mizo sedeli in jedli, reče Jezus: Resnično vam pravim, da me eden izmed vas, ki z menoj jé, izda.

¹⁹Da begynte de å bedrøves og en for en å si til ham: Det er da vel ikke mig?

¹⁹Oni se pa začno žalostiti in mu praviti eden za drugim: Ali jaz?

²⁰Han sa til dem: Det er en av de tolv, den som dypper sammen med mig i fatet.

²⁰On pa jim reče: Eden dvanajsterih, ki omaka z menoj v skledi.

²¹Menneskesønnen går bort, som skrevet er om ham; men ve det menneske ved hvem Menneskesønnen blir forrådt! Det hadde vært godt for det menneske om han aldri var født.

²¹Sin človekov sicer gre, kakor je pisano o njem; ali gorje tistemu človeku, ki Sina človekovega izdaja! Bolje bi bilo tistemu človeku, da ne bi bil rojen.

²²Og mens de åt, tok han et brød, velsignet og brøt det, gav dem og sa: Ta det! Dette er mitt legeme.

²²In ko so jedli, vzame Jezus kruh in blagoslovi in ga prelomi in jim da in reče: Vzemite! to je moje telo.

²³Og han tok en kalk, takket og gav dem; og de drakk alle av den.

²³In vzame kelih, se zahvali in jim da; in vsi so pili iz njega.

²⁴Og han sa til dem: Dette er mitt blod, paktens blod, som utgydes for mange.

²⁴In jim reče: To je moja kri nove zaveze, ki se preliva za mnoge.

²⁵Sannelig sier jeg eder: Jeg skal ikke mere drikke av vintreets frukt før den dag jeg skal drikke den ny i Guds rike.

²⁵Resnično vam pravim, da ne bom več pil od trtnega sadu do tistega dne, ko ga bom pil novega v kraljestvu Božjem.

²⁶Og da de hadde sunget lovsangen, gikk de ut til Oljeberget.

²⁶In ko so odpeli zahvalnico, odidejo na Oljsko goro.

²⁷Og Jesus sa til dem: I skal alle ta anstøt; for det er skrevet: Jeg vil slå hyrden, og fårene skal adspredes.

²⁷In jim reče Jezus: Vsi se boste pohujšali, kajti pisano je: „Pastirja udarim in ovce se razkrope“.

²⁸Men når jeg er opstanden, vil jeg gå i forveien for eder til Galilea.

²⁸Ali po vstajenju svojem pojdem pred vami v Galilejo.

²⁹Da sa Peter til ham: Om enn alle tar anstøt, vil dog ikke jeg gjøre det.

²⁹Peter pa mu reče: Če se tudi vsi pohujšajo, jaz vendar ne.

³⁰Og Jesus sa til ham: Sannelig sier jeg dig: Idag, i denne natt, før hanen har galt to ganger, skal du fornekte mig tre ganger.

³⁰Pa mu reče Jezus: Resnično ti pravim, da me danes še, to noč, preden petelin dvakrat zapoje, zatajiš trikrat.

³¹Men han blev ved sitt og sa: Om jeg så skal dø med dig, vil jeg ikke fornekte dig. Det samme sa de alle.

³¹On pa govori tem bolj goreče: Ko bi moral s teboj umreti, te gotovo ne zatajim. Tako so pa tudi vsi govorili.

³²Og de kom til et sted som heter Getsemane; og han sa til sine disipler: Sett eder her mens jeg beder!

³²In pridejo v ograd, ki mu je ime Getsemane, ter veli učencem svojim: Sedite tu dotlej, da pomolim.

³³Og han tok Peter og Jakob og Johannes med sig, og begynte å forferdes og engstes,

³³In vzame Petra in Jakoba in Janeza s seboj. In začne žalovati in trepetati v grozi.

³⁴og han sier til dem: Min sjel er bedrøvet inntil døden; bli her og våk!

³⁴In jim reče: Žalostna je duša moja do smrti; ostanite tu in čujte.

³⁵Og han gikk et lite stykke frem, falt ned på jorden og bad at denne stund måtte gå ham forbi, om det var mulig,

³⁵Ter odide malo dalje in pade na zemljo in moli, naj preide, če je mogoče, ta ura mimo njega,

³⁶og han sa: Abba, Fader! alt er mulig for dig; ta denne kalk fra mig! Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil!

³⁶in govori: Aba, Oče! vse je mogoče tebi, vzemi ta kelih od mene, toda ne, kar jaz hočem, ampak kar hočeš ti.

³⁷Og han kom og fant dem sovende, og sa til Peter: Simon, sover du? Var du ikke i stand til å våke én time?

³⁷In pride in jih najde speče ter reče Petru: Simon, spiš? Ali nisi mogel ene ure prečuti?

³⁸Våk og bed, forat I ikke skal komme i fristelse! Ånden er villig, men kjødet er skrøpelig.

³⁸Čujte in molite, da ne zajdete v izkušnjavo; duh je sicer voljan, ali meso je slabo.

³⁹Og atter gikk han bort og bad, og sa de samme ord.

³⁹In zopet odide in moli, govoreč iste besede.

⁴⁰Og da han kom igjen, fant han dem atter sovende; for deres øine var tunge, og de visste ikke hvad de skulde svare ham.

⁴⁰In ko se vrne, jih najde zopet speče, bile so jim namreč oči preutrujene; in niso vedeli, kaj bi mu odgovorili.

⁴¹Og han kom tredje gang og sa til dem: I sover altså og hviler eder! Det er nok; timen er kommet; se, Menneskesønnen overgis i synderes hender;

⁴¹In pride v tretje in jim reče: Spite dalje in počivajte! Dosti je! ura je prišla. Glej, Sin človekov se izdaja grešnikom v roke.

⁴²stå op, la oss gå! Se, han er nær som forråder mig.

⁴²Vstanite, pojdimo! Glejte, izdajalec moj se je približal.

⁴³Og straks, mens han ennu talte, kom Judas, en av de tolv, og med ham fulgte en hop med sverd og stokker; de kom fra yppersteprestene og de skriftlærde og de eldste.

⁴³In precej, ko je še govoril, pride Juda, eden dvanajsterih, in ž njim množica z meči in koli od višjih duhovnikov in pismarjev in starejšin.

⁴⁴Men han som forrådte ham, hadde gitt dem et tegn og sagt: Den jeg kysser, ham er det; grip ham og før ham sikkert bort!

⁴⁴Dal jim je pa njegov izdajalec znamenje, rekoč: Kogar poljubim, ta je; zgrabite ga in peljite varno.

⁴⁵Og da han kom, gikk han straks bort til ham og sa: Rabbi! og kysset ham.

⁴⁵In pride in pristopi precej k njemu in reče: Rabi! in ga poljubi.

⁴⁶Men de la hånd på ham og grep ham.

⁴⁶Oni pa polože nanj roke svoje in ga zgrabijo.

⁴⁷Men en av dem som stod der, drog sitt sverd, og slo til yppersteprestens tjener og hugg øret av ham.

⁴⁷Eden tistih pa, ki so zraven stali, izdere meč in mahne hlapca velikega duhovnika in mu odseka uho.

⁴⁸Og Jesus tok til orde og sa til dem: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker for å gripe mig;

⁴⁸In Jezus izpregovori in jim reče: Kakor na razbojnika ste prišli z meči in koli lovit me?

⁴⁹daglig var jeg hos eder og lærte i templet, og I grep mig ikke; men dette er skjedd forat skriftene skal opfylles.

⁴⁹Vsak dan sem bil pri vas, učeč v templju, in niste me zgrabili. Ali da se izpolnijo pisma!

⁵⁰Da forlot de ham alle sammen og flydde.

⁵⁰In zapuste ga vsi in pobegnejo.

⁵¹Og en ung mann fulgte ham med et linklæde kastet om sitt bare legeme, og de grep ham;

⁵¹In šel je za njim neki mladenič, s platnom ogrnjen po nagem, in ga popadejo.

⁵²men han slapp linklædet og flydde naken bort.

⁵²On pa pusti platno in ubeži nag od njih.

⁵³Og de førte Jesus til ypperstepresten, og der kom alle yppersteprestene og de eldste og de skriftlærde sammen.

⁵³In Jezusa odpeljejo k velikemu duhovniku; in snidejo se pri njem vsi višji duhovniki in starejšine in pismarji.

⁵⁴Og Peter fulgte ham langt bakefter like inn i yppersteprestens gård, og han satt der sammen med tjenerne og varmet sig ved ilden.

⁵⁴In Peter je šel oddaleč za njim, noter na dvor velikega duhovnika; in je sedel s hlapci, grejoč se pri ognju.

⁵⁵Men yppersteprestene og hele rådet søkte vidnesbyrd mot Jesus, forat de kunde drepe ham, men de fant ikke noget.

⁵⁵A višji duhovniki in ves veliki zbor so iskali pričevanja zoper Jezusa, da bi ga na smrt izdali; ali ne najdejo ga.

⁵⁶For mange vidnet falsk mot ham, men deres vidnesbyrd stemte ikke overens.

⁵⁶Kajti mnogi so pričali po krivem zoper njega, ali njih izpovedbe niso bile enake.

⁵⁷Da stod nogen op og vidnet falsk mot ham og sa:

⁵⁷In vstanejo nekateri ter pričajo po krivem zoper njega, govoreč:

⁵⁸Vi har hørt ham si: Jeg vil bryte ned dette tempel som er gjort med hender, og på tre dager bygge et annet, som ikke er gjort med hender.

⁵⁸Mi smo ga slišali, da je dejal: Jaz poderem to svetišče, ki je narejeno z rokami, in v treh dneh sezidam drugo, ne narejeno z rokami.

⁵⁹Og enda stemte ikke deres vidnesbyrd overens.

⁵⁹Ali tudi to njih pričevanje ni bilo enako.

⁶⁰Da stod ypperstepresten op midt iblandt dem og spurte Jesus: Svarer du intet på det som disse vidner mot dig?

⁶⁰In veliki duhovnik vstane in stopi na sredo in vpraša Jezusa, rekoč: Ne odgovarjaš li ničesar? Kaj pričajo ti zoper tebe?

⁶¹Men han tidde og svarte intet. Atter spurte ypperstepresten ham og sa til ham: Er du Messias, den Velsignedes Sønn?

⁶¹On pa je le molčal in ni odgovoril ničesar. Zopet ga vpraša veliki duhovnik in mu reče: Si li ti Kristus, Sin Veleslavnega?

⁶²Jesus sa: Jeg er det, og I skal se Menneskesønnen sitte ved kraftens høire hånd og komme med himmelens skyer.

⁶²Jezus pa reče: Jaz sem, in videli boste Sina človekovega, da sedi na desnici moči Božje in da prihaja z oblaki neba.

⁶³Da sønderrev ypperstepresten sine klær og sa: Hvad skal vi mere med vidner?

⁶³Veliki duhovnik pa raztrga oblačila svoja in reče: Kaj nam je še treba prič?

⁶⁴I har hørt gudsbespottelsen; hvad tykkes eder? De dømte ham alle å være skyldig til døden.

⁶⁴Slišali ste kletvino zoper Boga; kaj se vam zdi? Oni pa vsi razsodijo, da je vreden smrti.

⁶⁵Og nogen gav sig til å spytte på ham og tildekke hans ansikt og slå ham med knyttet neve og si til ham: Spå! Og tjenerne tok imot ham med stokkeslag.

⁶⁵In nekateri začno pljuvati nanj in mu zakrivati obraz in ga biti za uho in mu praviti: Prorokuj! Tudi služabniki so ga sprejeli z udarci po licih.

⁶⁶Og mens Peter var nede i gårdsrummet, kom en av yppersteprestens tjenestepiker,

⁶⁶In ko je bil Peter doli na dvorišču, pride ena od dekel velikega duhovnika,

⁶⁷og da hun så Peter varme sig, så hun på ham og sa: Også du var med denne nasareer, Jesus.

⁶⁷in videč Petra, da se greje, pogleda nanj in reče: Tudi ti si bil z Nazarečanom Jezusom.

⁶⁸Men han nektet det og sa: Jeg hverken vet eller forstår hvad du mener. Og han gikk ut i forgården, og hanen gol.

⁶⁸On pa zataji, rekoč: Ne vem in ne umem, kaj praviš. In gre ven v preddvor, in petelin zapoje.

⁶⁹Og piken fikk se ham, og begynte igjen å si til dem som stod der: Dette er en av dem.

⁶⁹In dekla, videč ga, začne zopet praviti tem, ki so zraven stali: Ta je izmed njih.

⁷⁰Men han nektet det atter. Og litt efter sa atter de som stod der, til Peter: Du er sannelig en av dem; du er jo en galileer.

⁷⁰On pa zopet taji. In malo potem reko zopet zraven stoječi Petru: Resnično si izmed njih, saj si tudi Galilejec.

⁷¹Men han gav sig til å forbanne sig og sverge: Jeg kjenner ikke det menneske I taler om.

⁷¹On pa se začne rotiti in prisegati: Ne poznam tega človeka, ki o njem govorite.In precej zapoje petelin drugič. In spomni se Peter besede, kako mu je rekel Jezus: Preden petelin dvakrat zapoje, me zatajiš trikrat. In ko to pomisli, se razplače.

⁷²Og straks gol hanen annen gang. Da kom Peter det ord i hu som Jesus hadde sagt til ham: Før hanen har galt to ganger, skal du fornekte mig tre ganger. Og han tok det til hjerte og gråt.

⁷²In precej zapoje petelin drugič. In spomni se Peter besede, kako mu je rekel Jezus: Preden petelin dvakrat zapoje, me zatajiš trikrat. In ko to pomisli, se razplače.