¹Da skal himlenes rike være å ligne med ti jomfruer som tok sine lamper og gikk ut for å møte brudgommen.

¹Tedaj bode nebeško kraljestvo podobno desetim devicam, ki so vzele svetilnice svoje in šle ženinu naproti.

²Men fem av dem var dårlige og fem kloke;

²Pet pa jih je bilo nespametnih in pet modrih.

³de dårlige tok sine lamper, men tok ikke olje med sig;

³Zakaj tiste nespametne so vzele svetilnice svoje, olja pa niso vzele s seboj.

⁴men de kloke tok olje i sine kanner sammen med lampene.

⁴Modre pa so vzele olje v posodah svojih s svetilnicami vred.

⁵Men da brudgommen gav sig tid, slumret de alle inn og sov.

⁵Ko se je pa ženin mudil, so vse podremale in zaspale.

⁶Men midt på natten lød der et rop: Se, brudgommen kommer! gå ham i møte!

⁶Opolnoči pa nastane hrup: Glej, ženin! Pojdite mu naproti!

⁷Da våknet alle jomfruene og gjorde sine lamper i stand.

⁷Tedaj vstanejo vse te device in olepšajo svetilnice svoje.

⁸Men de dårlige sa til de kloke: Gi oss av eders olje! for våre lamper slukner.

⁸Nespametne pa reko modrim: Dajte nam olja svojega, ker naše svetilnice gasnejo.

⁹Men de kloke svarte: Nei; det vilde ikke bli nok både til oss og til eder; gå heller til kjøbmennene og kjøp til eder selv!

⁹Modre jim pa odgovore in reko: Ne, da morda ne zmanjka nam in vam. Pa pojdite rajše k prodajalcem in si ga kupite.

¹⁰Men mens de gikk bort for å kjøpe, kom brudgommen, og de som var rede, gikk inn med ham til bryllupet; og døren blev lukket.

¹⁰Ko pa gredo kupovat, pride ženin, in tiste, ki so bile pripravljene, odidejo ž njim na svatovščino; in vrata se zapro.

¹¹Til sist kom da også de andre jomfruer og sa: Herre! herre! lukk op for oss!

¹¹Poslej pa pridejo tudi druge device, rekoč: Gospod, gospod, odpri nam!

¹²Men han svarte og sa: Sannelig sier jeg eder: Jeg kjenner eder ikke.

¹²On pa odgovori in reče: Resnično vam pravim, ne poznam vas.

¹³Våk derfor! for I vet ikke dagen eller timen.

¹³Čujte torej, ker ne veste ne dneva, ne ure.

¹⁴For det er likesom en mann som vilde drage utenlands og kalte sine tjenere for sig og overgav dem sin eiendom,

¹⁴Kajti bo kakor človek, odpravljajoč se na pot, ki pokliče hlapce svoje in jim izroči premoženje svoje,

¹⁵og en gav han fem talenter, en annen to, og atter en annen en, hver efter som han var duelig til, og så drog han utenlands.

¹⁵in dá enemu pet talentov, drugemu pa dva, a drugemu enega, vsakemu po njegovi zmožnosti; in odpotuje.

¹⁶Den som hadde fått de fem talenter, gikk da straks bort og kjøpslo med dem, og tjente fem talenter til.

¹⁶Zdajci gre tisti, ki je prejel pet talentov, in kupčuje ž njimi, in pridobi drugih pet talentov.

¹⁷Likeså den som hadde fått de to; han tjente to til.

¹⁷Tako tudi tisti, ki je prejel dva, pridobi druga dva.

¹⁸Men den som hadde fått den ene, gikk bort og gravde i jorden og gjemte sin herres penger.

¹⁸Tisti pa, ki je prejel enega, odide in ga zakoplje v zemljo in skrije srebro gospodarja svojega.

¹⁹Lang tid derefter kom da disse tjeneres herre og holdt regnskap med dem.

¹⁹Čez mnogo časa pa pride gospodar teh hlapcev in napravi ž njimi račun.

²⁰Da kom han frem som hadde fått de fem talenter, og hadde med sig fem talenter til og sa: Herre! du gav mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til.

²⁰In pristopi tisti, ki je prejel pet talentov, in prinese pet drugih talentov, rekoč: Gospod, pet talentov si mi izročil; glej, pridobil sem ž njimi pet drugih talentov.

²¹Hans herre sa til ham: Vel, du gode og tro tjener! du har vært tro over lite, jeg vil sette dig over meget; gå inn til din herres glede!

²¹Reče mu gospod njegov: Dobro, vrli in zvesti hlapec, v malem si bil zvest, nad veliko te postavim; pojdi v gospoda svojega veselje.

²²Da kom også han frem som hadde fått de to talenter, og sa: Herre! du gav mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til.

²²Tudi tisti, ki je prejel dva talenta, pristopi in reče: Gospod, dva talenta si mi izročil, glej, pridobil sem ž njima dva druga talenta.

²³Hans herre sa til ham: Vel, du gode og tro tjener! du har vært tro over lite, jeg vil sette dig over meget; gå inn til din herres glede!

²³Reče mu gospod njegov: Dobro, vrli in zvesti hlapec, v malem si bil zvest, nad veliko te postavim; pojdi v gospoda svojega veselje.

²⁴Men også han kom frem som hadde fått den ene talent, og sa: Herre! jeg visste at du er en hård mann, som høster hvor du ikke sådde, og sanker hvor du ikke strødde;

²⁴Pristopi pa tudi tisti, ki je prejel en talent, in reče: Gospod, vedel sem, da si trd človek; žanješ, kjer nisi posejal, in pobiraš, kjer nisi raztresel;

²⁵derfor blev jeg redd, og gikk bort og gjemte din talent i jorden; se, her har du ditt.

²⁵in ker sem se bal, sem šel in skril talent tvoj v zemljo; glej, tu imaš, kar je tvojega.

²⁶Da svarte hans herre og sa til ham: Du dårlige og late tjener! du visste at jeg høster hvor jeg ikke sådde, og sanker hvor jeg ikke strødde!

²⁶Gospodar njegov mu pa odgovori in reče: Hudobni in leni hlapec! vedel si, da žanjem, kjer nisem posejal, in pobiram, kjer nisem raztresel;

²⁷derfor burde du ha satt mine penger ut hos pengevekslerne, så hadde jeg fått mitt igjen med renter når jeg kom.

²⁷zato bi bil moral dati moje srebro menjalcem, in jaz bi bil po svojem prihodu prejel, kar je mojega, z obrestmi.

²⁸Ta derfor talenten fra ham og gi den til ham som har de ti talenter!

²⁸Vzemite mu torej talent in dajte tistemu, ki ima deset talentov.

²⁹For hver den som har, ham skal gis, og han skal ha overflod; men den som ikke har, fra ham skal tas endog det han har.

²⁹Kajti vsakemu, kdor ima, se bo dalo, in preobilo bo imel; onemu pa, ki nima, se vzame tudi to, kar ima.

³⁰Og kast den unyttige tjener ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.

³⁰In nepridnega hlapca vrzite v zunanjo temo; tam bode jok in škripanje z zobmi.

³¹Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighet, og alle englene med ham, da skal han sitte på sin herlighets trone.

³¹Kadar pa pride Sin človekov v slavi svoji in vsi angeli ž njim, tedaj bo sedel na prestol svoje slave.

³²Og alle folkeslag skal samles for hans åsyn, og han skal skille dem fra hverandre, likesom hyrden skiller fårene fra gjetene,

³²In pred njim se zbero vsi narodi, in ločil jih bo enega od drugega, kakor loči pastir ovce od kozlov,

³³og han skal stille fårene ved sin høire side, men gjetene ved den venstre.

³³in postavi ovce sebi na desno, a kozle na levo.

³⁴Da skal kongen si til dem ved sin høire side: Kom hit, I min Faders velsignede! arv det rike som er beredt eder fra verdens grunnvoll blev lagt!

³⁴Tedaj poreče Kralj tistim na desnici svoji: Pridite, blagoslovljeni Očeta mojega, podedujte kraljestvo, ki vam je pripravljeno od ustanovitve sveta.

³⁵For jeg var hungrig, og I gav mig å ete; jeg var tørst, og I gav mig å drikke; jeg var fremmed, og I tok imot mig;

³⁵Kajti lačen sem bil, in dali ste mi jesti; žejen sem bil, in dali ste mi piti; tujec sem bil, in vzeli ste me pod streho;

³⁶jeg var naken, og I klædde mig; jeg var syk, og I så til mig; jeg var i fengsel, og I kom til mig.

³⁶nag, in oblekli ste me; bolan, in obiskali ste me; v ječi sem bil, in prišli ste k meni.

³⁷Da skal de rettferdige svare ham og si: Herre! når så vi dig hungrig og gav dig mat, eller tørst og gav dig drikke?

³⁷Tedaj mu odgovore pravični, rekoč: Gospod, kdaj smo te videli lačnega, in smote nasitili? ali žejnega, in smo te napojili?

³⁸Når så vi dig fremmed og tok imot dig, eller naken og klædde dig?

³⁸Kdaj smo te pa videli tujca, in smo te vzeli pod streho? ali nagega, in smo te oblekli?

³⁹Når så vi dig syk eller i fengsel og kom til dig?

³⁹Kdaj smo te pa videli bolnega ali v ječi, in smo prišli k tebi?

⁴⁰Og kongen skal svare og si til dem: Sannelig sier jeg eder: Hvad I har gjort imot en av disse mine minste brødre, det har I gjort imot mig.

⁴⁰In Kralj odgovori in jim reče: Resnično vam pravim, karkoli ste storili enemu teh najmanjših mojih bratov, ste storili meni.

⁴¹Da skal han også si til dem ved den venstre side: Gå bort fra mig, I forbannede, i den evige ild, som er beredt djevelen og hans engler!

⁴¹Tedaj poreče tudi tistim na levici: Pojdite od mene, prokleti, v večni ogenj, ki je pripravljen hudiču in angelom njegovim!

⁴²For jeg var hungrig, og I gav gav mig ikke å ete; jeg var tørst, og I gav mig ikke å drikke;

⁴²Kajti lačen sem bil, in niste mi dali jesti, žejen, in niste mi dali piti; tujec sem bil, in niste me vzeli pod streho;

⁴³jeg var fremmed, og I tok ikke imot mig; jeg var naken, og I klædde mig ikke; jeg var syk og i fengsel, og I så ikke til mig.

⁴³nag, in niste me oblekli; bolan in v ječi, in niste me obiskali.

⁴⁴Da skal også de svare ham og si: Herre! når så vi dig hungrig eller tørst eller fremmed eller naken eller syk eller i fengsel og tjente dig ikke?

⁴⁴Tedaj mu odgovore tudi oni, rekoč: Gospod, kdaj smo te videli lačnega, ali žejnega, ali tujca, ali nagega, ali bolnega, ali v ječi, in ti nismo postregli?

⁴⁵Da skal han svare dem og si: Sannelig sier jeg eder: Hvad I ikke har gjort imot en av disse minste, det har I heller ikke gjort imot mig.

⁴⁵Nato jim odgovori, rekoč: Resnično vam pravim, česarkoli niste storili enemu teh najmanjših, niste meni storili.In ti pojdejo v večno trpljenje, pravični pa v večno življenje.

⁴⁶Og disse skal gå bort til evig pine, men de rettferdige til evig liv.

⁴⁶In ti pojdejo v večno trpljenje, pravični pa v večno življenje.