¹Og det skjedde da Jesus hadde endt hele denne tale, da sa han til sine disipler:

¹In zgodi se, ko konča Jezus vse te govore, da reče učencem svojim:

²I vet at om to dager er det påske, og da skal Menneskesønnen overgis til å korsfestes.

²Veste, da bo čez dva dni Velika noč, in Sin človekov bo izdan, da ga križajo.

³Da kom yppersteprestene og folkets eldste sammen hos ypperstepresten, som hette Kaifas, i hans gård,

³Tedaj se zbero višji duhovniki in starejšine ljudstva na dvoru velikega duhovnika, kateremu je bilo ime Kajfa,

⁴og de rådslo om å gripe Jesus med list og slå ham ihjel.

⁴in se posvetujejo, da bi Jezusa z zvijačo ujeli in umorili.

⁵Men de sa: Ikke på høitiden, forat det ikke skal bli opstyr blandt folket.

⁵Rekli so pa: Ne na praznik, da se ljudstvo ne upre.

⁶Men da Jesus var kommet til Betania og var i Simon den spedalskes hus,

⁶Ko pa je bil Jezus v Betaniji v hiši Simona gobavca,

⁷da kom en kvinne til ham, som hadde en alabaster-krukke med kostelig salve, og hun helte den ut over hans hode, mens han satt til bords.

⁷pristopi k njemu žena, ki je imela alabastrovo posodo dragocenega mazila, in mu ga izlije na glavo, ko je sedel za mizo.

⁸Men da disiplene så det, blev de vrede og sa: Hvad skal denne spille være til?

⁸Ko pa učenci njegovi to vidijo, se razhudé, govoreč: Čemu ta potrata?

⁹Dette kunde jo være solgt for mange penger og gitt til de fattige.

⁹To bi se bilo namreč lahko za mnogo prodalo in izkupilo se dalo ubogim.

¹⁰Men da Jesus merket det, sa han til dem: Hvorfor gjør I kvinnen fortred? hun har jo gjort en god gjerning mot mig.

¹⁰Ko pa Jezus to opazi, jim reče: Kaj nadlegujete to ženo? saj je dobro delo storila na meni.

¹¹For de fattige har I alltid hos eder, men mig har I ikke alltid.

¹¹Uboge namreč imate vselej pri sebi, mene pa nimate vselej.

¹²For da hun helte denne salve ut over mitt legeme, gjorde hun mig i stand til min jordeferd.

¹²Kajti s tem, da je izlila to mazilo na moje telo, me je pripravila za pokop.

¹³Sannelig sier jeg eder: Hvor som helst dette evangelium forkynnes i all verden, skal også det hun gjorde, omtales til minne om henne.

¹³Resnično vam pravim: Kjerkoli po vsem svetu se bo oznanjal ta evangelij, se bo povedalo tudi to, kar je ona storila, njej v spomin.

¹⁴Da gikk en av de tolv, som hette Judas Iskariot, til yppersteprestene

¹⁴Tedaj odide eden od dvanajsterih, ki mu je bilo ime Juda Iškariot, k višjim duhovnikom

¹⁵og sa: Hvad vil I gi mig, så skal jeg gi ham i eders vold? De gav ham da tretti sølvpenninger.

¹⁵in reče: Kaj mi hočete dati, in jaz vam ga izdam? Oni pa mu določijo trideset srebrnikov.

¹⁶Og fra den tid av søkte han leilighet til å forråde ham.

¹⁶In odslej je iskal priložnosti, da ga izda.

¹⁷Men på den første dag av de usyrede brøds høitid gikk disiplene til Jesus og sa til ham: Hvor vil du vi skal gjøre i stand for dig til å ete påskelammet?

¹⁷Prvi dan presnih kruhov pa pristopijo učenci k Jezusu in mu reko: Kje hočeš, da ti pripravimo, da boš jedel velikonočno jagnje?

¹⁸Han sa: Gå inn i byen til en mann der, og si til ham: Mesteren sier: Min tid er nær; hos dig vil jeg holde påske med mine disipler.

¹⁸On pa reče: Pojdite v mesto k temu in k temu in recite mu: Učenik pravi: Čas moj je blizu; pri tebi bom jedel velikonočno jagnje z učenci svojimi.

¹⁹Og disiplene gjorde som Jesus bød dem, og gjorde i stand påskelammet.

¹⁹In učenci store, kakor jim je Jezus ukazal, in pripravijo, velikonočno jagnje.

²⁰Men da det var blitt aften, satte han sig til bords med de tolv.

²⁰Ko se pa zvečeri, sede za mizo z dvanajsterimi.

²¹Og mens de åt, sa han: Sannelig sier jeg eder: En av eder skal forråde mig.

²¹In ko so jedli, reče: Resnično vam pravim, da me eden izmed vas izda.

²²Og de blev meget bedrøvet, og begynte å si til ham hver for sig: Det er da vel ikke mig, Herre?

²²In zelo se užaloste, in ga začno vpraševati, drug za drugim: Ali sem jaz, Gospod?

²³Han svarte og sa: Den som dypper hånden i fatet sammen med mig, han skal forråde mig.

²³On pa odgovori in reče: Tisti, ki pomaka z menoj roko v skledo, ta me bo izdal.

²⁴Menneskesønnen går bort, som skrevet er om ham; men ve det menneske ved hvem Menneskesønnen blir forrådt! Det hadde vært godt for det menneske om han aldri var født.

²⁴Sin človekov sicer gre, kakor je pisano o njem, ali gorje tistemu človeku, ki izdaja Sina človekovega! Bolje bi bilo tistemu človeku, da ne bi bil rojen.

²⁵Da svarte Judas, som forrådte ham: Det er da vel ikke mig, rabbi? Han sa til ham: Du har selv sagt det.

²⁵Juda pa, izdajalec njegov, odgovori in reče: Sem li mar jaz, Rabi? Reče mu: Ti si rekel.

²⁶Men mens de åt, tok Jesus et brød, velsignet og brøt det, gav disiplene og sa: Ta, et! Dette er mitt legeme.

²⁶Ko so pa jedli, vzame Jezus kruh, in blagoslovi in ga prelomi ter da učencem, rekoč: Vzemite, jejte; to je moje telo.

²⁷Og han tok en kalk og takket, gav dem og sa: Drikk alle derav!

²⁷In vzame kelih, se zahvali in jim da, rekoč: Pijte iz njega vsi;

²⁸For dette er mitt blod, den nye pakts blod, som utgydes for mange til syndenes forlatelse.

²⁸kajti to je moja kri nove zaveze, ki se preliva za mnoge v odpuščenje grehov.

²⁹Men jeg sier eder: Fra nu av skal jeg ikke drikke av denne vintreets frukt, før den dag da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders rike.

²⁹Pravim vam pa, da odslej ne bom pil tega trtnega sadu do tistega dne, ko ga bom pil z vami novega v kraljestvu Očeta svojega.

³⁰Og da de hadde sunget lovsangen, gikk de ut til Oljeberget.

³⁰In ko so odpeli zahvalnico, odidejo na Oljsko goro.

³¹Da sier Jesus til dem: I denne natt skal I alle ta anstøt av mig; for det er skrevet: Jeg vil slå hyrden, og hjordens får skal adspredes.

³¹Tedaj jim reče Jezus: Vsi vi se boste pohujšali to noč nad menoj. Kajti pisano je: „Pastirja udarim, in razkrope se ovce črede“.

³²Men når jeg er opstanden, vil jeg gå i forveien for eder til Galilea.

³²Po vstajenju svojem pa pojdem pred vami v Galilejo.

³³Da svarte Peter og sa til ham: Om alle tar anstøt av dig, så vil jeg aldri ta anstøt.

³³Peter pa odgovori in mu reče: Če se vsi pohujšajo nad teboj, jaz se nikoli ne pohujšam.

³⁴Jesus sa til ham: Sannelig sier jeg dig: I denne natt, før hanen galer, skal du fornekte mig tre ganger.

³⁴Jezus mu reče: Resnično ti pravim, še to noč, preden zapoje petelin, me zatajiš trikrat.

³⁵Peter sa til ham: Om jeg så skal dø med dig, vil jeg ikke fornekte dig. Det samme sa alle disiplene.

³⁵Peter mu pravi: In ko bi moral s teboj umreti, te gotovo ne zatajim. Tako govoré tudi vsi učenci.

³⁶Da kom Jesus med dem til et sted som heter Getsemane, og han sa til disiplene: Sett eder her, mens jeg går der bort og beder!

³⁶Tedaj pride ž njimi Jezus v ograd, ki se imenuje Getsemane, in reče učencem: Sedite tu dotlej, da grem tja in pomolim.

³⁷Og han tok Peter og de to Sebedeus' sønner med sig og begynte å bedrøves og engstes.

³⁷In vzemivši s seboj Petra in Zebedejeva dva sina, se začne žalostiti in trepetati groze.

³⁸Da sier han til dem: Min sjel er bedrøvet inntil døden; bli her og våk med mig!

³⁸Tedaj jim reče: Žalostna je duša moja do smrti; ostanite tukaj in čujte z menoj.

³⁹Og han gikk et lite stykke frem, falt på sitt ansikt og bad og sa: Min Fader! er det mulig, da la denne kalk gå mig forbi! Dog, ikke som jeg vil, men som du vil!

³⁹In odšedši malo dalje, pade na obraz svoj in moli, govoreč: Oče moj, ako je mogoče, naj gre ta kelih mimo mene; toda ne kakor hočem jaz, ampak kakor ti.

⁴⁰Og han kommer til disiplene og finner dem sovende og sier til Peter: Så var I da ikke i stand til å våke en time med mig!

⁴⁰In pride k učencem in jih najde speče, ter reče Petru: Torej niste mogli ene ure z menoj prečuti?

⁴¹Våk og bed, forat I ikke skal komme i fristelse! Ånden er villig, men kjødet er skrøpelig.

⁴¹Čujte in molite, da ne zajdete v izkušnjavo; duh je sicer voljan, ali meso je slabo.

⁴²Atter gikk han annen gang bort, bad og sa: Min Fader! kan ikke dette gå mig forbi, uten at jeg må drikke det, da skje din vilje!

⁴²Zopet odide drugič in moli, govoreč: Oče moj, ako ne more ta kelih iti mimo mene, nego da ga pijem, zgodi se volja tvoja.

⁴³Og han kom og fant dem atter sovende; for deres øine var tunge.

⁴³In ko se vrne, zopet jih najde speče, bile so jim namreč oči utrujene.

⁴⁴Og han lot dem være, og gikk atter bort og bad tredje gang og talte de samme ord.

⁴⁴In pustivši jih, odide zopet in moli v tretje, govoreč zopet iste besede.

⁴⁵Da kom han til disiplene og sa til dem: I sover altså og hviler eder! Se, timen er nær da Menneskesønnen skal overgis i synderes hender;

⁴⁵Potem pride k učencem svojim in jim reče: Spite dalje in počivajte! Glej, ura se je približala, in Sin človekov se izdaja grešnikom v roke.

⁴⁶stå op, la oss gå! Se, han er nær som forråder mig.

⁴⁶Vstanite, pojdimo! Glejte, izdajalec moj je blizu.

⁴⁷Og mens han ennu talte, se, da kom Judas, en av de tolv, og med ham fulgte en stor hop med sverd og stokker; de kom fra yppersteprestene og folkets eldste.

⁴⁷In ko je še govoril, glej, pride Juda, eden dvanajsterih, in ž njim velika truma z meči in koli od višjih duhovnikov in starejšin ljudstva.

⁴⁸Men han som forrådte ham, hadde gitt dem et tegn og sagt: Den jeg kysser, ham er det; grip ham!

⁴⁸Izdajalec njegov pa jim je dal znamenje, rekši: Kogar poljubim, ta je: primite ga.

⁴⁹Og straks gikk han bort til Jesus og sa: Vær hilset, rabbi! og kysset ham.

⁴⁹In precej pristopi k Jezusu in reče: Zdrav bodi, učenik! in ga poljubi.

⁵⁰Men Jesus sa til ham: Venn, hvorfor er du her? Da trådte de til og la hånd på Jesus og grep ham.

⁵⁰Jezus pa mu reče: Prijatelj, čemu si prišel! Tedaj pristopijo in polože roke na Jezusa in ga zgrabijo.

⁵¹Og se, en av dem som var med Jesus, grep til med hånden og drog sitt sverd, og han slo til yppersteprestens tjener og hugg øret av ham.

⁵¹In glej, eden tistih, ki so bili z Jezusom, iztegne roko in izdere meč svoj ter udari hlapca velikega duhovnika in mu odseka uho.

⁵²Da sa Jesus til ham: Stikk ditt sverd i skjeden! for alle som griper til sverd, skal falle for sverd.

⁵²Tedaj mu veli Jezus: Vtakni meč svoj na mesto njegovo; kajti vsi, ki primejo za meč, z mečem poginejo.

⁵³Eller tror du ikke at jeg i denne stund kan bede min Fader, og han vilde sende mig mere enn tolv legioner engler?

⁵³Ali pa meniš, da ne morem prositi Očeta svojega, in poslal bi mi takoj več nego dvanajst legijonov angelov?

⁵⁴Hvorledes skulde da skriftene opfylles, at så må skje?

⁵⁴Kako bi se pa izpolnila pisma, ki pričajo, da mora tako biti?

⁵⁵I samme stund sa Jesus til hopen: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker for å gripe mig; daglig satt jeg i templet og lærte, og I grep mig ikke.

⁵⁵V tej uri reče Jezus ljudstvu: Kakor na razbojnika ste prišli z meči in koli, da bi me ujeli! Vsak dan sem sedel pri vas, učeč v templju, in niste me prijeli.

⁵⁶Men alt dette er skjedd forat profetenes skrifter skal opfylles. Da forlot alle disiplene ham og flydde.

⁵⁶Toda vse to se je zgodilo, da se izpolnijo pisma prorokov. Tedaj ga vsi učenci zapusté in pobegnejo.

⁵⁷Men de som hadde grepet Jesus, førte ham til ypperstepresten Kaifas; der var de skriftlærde og de eldste samlet.

⁵⁷Tisti pa, ki so Jezusa prijeli, ga odpeljejo k velikemu duhovniku Kajfu, kjer so se zbrali pismarji in starejšine.

⁵⁸Og Peter fulgte ham langt bakefter like til yppersteprestens gård, og han gikk inn og satte sig hos tjenerne for å se hvad enden vilde bli.

⁵⁸A Peter gre oddaleč za njim do dvora velikega duhovnika in, stopivši noter, sede k služabnikom, da vidi konec.

⁵⁹Men yppersteprestene og hele rådet søkte falskt vidnesbyrd mot Jesus, forat de kunde drepe ham;

⁵⁹Višji duhovnik in ves veliki zbor so pa iskali krivega pričevanja zoper Jezusa, da bi ga izročili smrti,

⁶⁰men de fant ikke noget, enda mange falske vidner kom frem. Men til sist kom to frem og sa:

⁶⁰a ne najdejo ga, dasi pristopi mnogo lažnivih prič. Naposled pa pristopita dva

⁶¹Denne mann har sagt: Jeg kan bryte ned Guds tempel og bygge det op igjen på tre dager.

⁶¹in rečeta: Ta je rekel: Jaz morem podreti svetišče Božje in ga v treh dneh sezidati.

⁶²Da stod ypperstepresten op og sa til ham: Svarer du ikke på det som disse vidner mot dig?

⁶²In veliki duhovnik vstane in mu reče: Ne odgovarjaš li ničesar? Kaj pričajo ti zoper tebe?

⁶³Men Jesus tidde. Og ypperstepresten tok til orde og sa til ham: Jeg tar dig i ed ved den levende Gud at du sier oss om du er Messias, Guds Sønn.

⁶³Jezus pa je molčal. In veliki duhovnik mu reče: Zaklinjam te pri živem Bogu, povej nam, ali si ti Kristus, Sin Božji?

⁶⁴Jesus sa til ham: Du har sagt det. Dog, jeg sier eder: Fra nu av skal I se Menneskesønnen sitte ved kraftens høire hånd og komme i himmelens skyer.

⁶⁴Jezus mu reče: Ti si rekel. Toda pravim vam: Odslej boste videli Sina človekovega, da sedi na desnici moči Božje in da prihaja na nebeških oblakih.

⁶⁵Da sønderrev ypperstepresten sine klær og sa: Han har spottet Gud; hvad skal vi mere med vidner? Se, nu har I hørt gudsbespottelsen!

⁶⁵Tedaj raztrga veliki dihovnik oblačila svoja, rekoč: Boga je proklel; kaj nam je še treba prič? Glejte, ravnokar ste slišali kletvino njegovo.

⁶⁶Hvad tykkes eder? De svarte og sa: Han er skyldig til døden.

⁶⁶Kaj se vam zdi? Oni pa odgovore in reko: Smrti je vreden.

⁶⁷Da spyttet de ham i ansiktet og slo ham med knyttet neve; andre slo ham med stokker

⁶⁷Tedaj mu pljujejo v obraz in ga bijejo s pestmi; a drugi ga tolčejo po licu,

⁶⁸og sa: Spå oss, Messias: Hvem var det som slo dig?

⁶⁸govoreč: Prorokuj nam, Kristus! Kdo je, ki te je udaril?

⁶⁹Men Peter satt utenfor i gårdsrummet. Og en tjenestepike gikk bort til ham og sa: Også du var med Jesus fra Galilea.

⁶⁹Peter pa je sedel zunaj na dvorišču. Pa pristopi k njemu neka dekla in reče: Tudi ti si bil z Jezusom Galilejcem.

⁷⁰Men han nektet for dem alle og sa: Jeg forstår ikke hvad du mener.

⁷⁰On pa zataji pred vsemi, rekoč: Ne vem, kaj praviš.

⁷¹Men da han gikk ut i portgangen, så en annen pike ham, og sa til dem som var der: Også denne var med Jesus fra Nasaret.

⁷¹Ko pa gre ven v vežo, ga ugleda druga in reče tistim, ki so bili tam: Tudi ta je bil z Jezusom Nazarečanom.

⁷²Og atter nektet han det med en ed: Jeg kjenner ikke det menneske.

⁷²In zopet zataji s prisego: Ne poznam tega človeka.

⁷³Men litt efter gikk de frem som stod der, og sa til Peter: Sannelig, også du er en av dem; ditt mål røber dig.

⁷³Malo potem pa pristopijo tisti, ki so tu stali, in reko Petru: Resnično, tudi ti si izmed njih, saj te že govorica tvoja izdaja.

⁷⁴Da gav han sig til å forbanne sig og sverge: Jeg kjenner ikke det menneske. Og straks gol hanen.

⁷⁴Tedaj se začne rotiti in prisegati: Ne poznam tega človeka. In precej zapoje petelin.In Peter se spomni besede Jezusove, ki mu je bil rekel: Preden petelin zapoje, me zatajiš trikrat. In gre ven in se bridko razjoka.

⁷⁵Da kom Peter Jesu ord i hu, at han hadde sagt til ham: Før hanen galer, skal du fornekte mig tre ganger; og han gikk ut og gråt bitterlig.

⁷⁵In Peter se spomni besede Jezusove, ki mu je bil rekel: Preden petelin zapoje, me zatajiš trikrat. In gre ven in se bridko razjoka.