¹Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

¹Hvalite GOSPODA, ker je dobrotljiv, ker vekomaj traja milost njegova!

²Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,

²Tako naj govoré rešenci GOSPODOVI, ki jih je rešil iz rok tlačitelja

³og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.

³in ki jih je zbral iz dežel, od vzhoda in od zahoda, od severa in od morja.

⁴De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.

⁴Tavali so po puščavi, po potih samotnih, mesta za prebivališče niso našli;

⁵De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.

⁵lačni so bili in žejni, njih duša je hirala v njih.

⁶Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,

⁶Tedaj so klicali h GOSPODU v nadlogi svoji, in rešil jih je iz njih stiske,

⁷og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.

⁷in vodil jih je po pravem potu, da bi dospeli v mesto za prebivališče.

⁸De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

⁸Slavé naj GOSPODA za milost njegovo in za čudovita dela njegova pri sinovih človeških:

⁹for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.

⁹da on siti dušo potrebno in dušo gladno napolnjuje z dobrim.

¹⁰De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,

¹⁰Kateri so sedeli v temoti in v smrtni senci, v bridkosti sponah in v železju,

¹¹fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.

¹¹ker so se upirali besedam Boga mogočnega in so zavrgli sklep Najvišjega;

¹²Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.

¹²zato je ponižal njih srce z nadlogo, padli so, in ni ga bilo, ki bi jim bil pomagal.

¹³Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

¹³Tedaj so klicali h GOSPODU v nadlogi svoji, in rešil jih je iz njih stiske;

¹⁴Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.

¹⁴izpeljal jih je iz temin in smrtne sence in raztrgal je njih vezi.

¹⁵De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

¹⁵Slavé naj GOSPODA za milost njegovo in za čudovita dela njegova pri sinovih človeških,

¹⁶for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.

¹⁶da je strl vrata bronasta in zdrobil zapahe železne.

¹⁷De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;

¹⁷Nespametni zavoljo pota pregrehe, zavoljo krivic svojih so prišli v trpljenje.

¹⁸deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.

¹⁸Vsaka hrana se je studila njih duši, smrtnim vratom so se približali.

¹⁹Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

¹⁹Tedaj so klicali GOSPODA v nadlogi svoji, in rešil jih je iz njih stiske;

²⁰Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.

²⁰poslal je besedo svojo in jih ozdravil, in jih je otel pogina.

²¹De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

²¹Slavé naj GOSPODA za milost njegovo in za čudovita dela njegova pri sinovih človeških

²²og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.

²²in naj darujejo hvalne daritve ter oznanjajo z radostnim petjem dela njegova!

²³De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,

²³Kateri so šli na morje v ladjah, za opravilom svojim po velikih vodah,

²⁴de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.

²⁴oni so videli dela GOSPODOVA in čuda njegova v globočini:

²⁵Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.

²⁵Ukaže namreč in napravi vihar, ki visoko žene valove njegove,

²⁶De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.

²⁶da se zdaj vzpenjajo do neba, zdaj zopet padajo v globočino, duša jim koprni v nadlogi;

²⁷De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.

²⁷vrtijo se in opotekajo kakor pijani, in vsa njih spretnost je izginila.

²⁸Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.

²⁸Tedaj so klicali h GOSPODU v nadlogi svoji, in rešil jih je iz njih stiske;

²⁹Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.

²⁹premenil je vihar v tišino, in utihnili so jim valovi.

³⁰Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.

³⁰Tedaj se razveselé, da so se pomirili valovi, in tako jih je peljal v pristanišče zaželjeno.

³¹De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn

³¹Slavé naj GOSPODA za milost njegovo in za čudovita dela njegova pri sinovih človeških;

³²og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.

³²in naj ga poveličujejo v zboru ljudstva ter v seji starejšin naj ga hvalijo!

³³Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,

³³Reke izpreminja v puščavo in studence vodá v žejna tla,

³⁴et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.

³⁴zemljo rodovitno v solnato puščo zavoljo hudobnosti prebivalcev njenih.

³⁵Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder*. / {* nemlig: for det frelste Israel.}

³⁵Puščavo izpreminja v jezero in suhotna tla v studence vodá.

³⁶Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.

³⁶In tja naseli lačne, da zidajo mesto za prebivanje

³⁷Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.

³⁷in da posejejo njive in zasadé vinograde in pridelajo vsakoleten sad.

³⁸Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.

³⁸Blagoslavlja jih tako, da se množijo silno, in njih živine ne zmanjšuje.

³⁹Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.

³⁹Zmanjšani so pač bili in ponižani vsled zatiranja, nesreče in bridkosti.

⁴⁰Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,

⁴⁰On, ki izliva zaničevanje nad kneze in dela, da tavajo po praznoti, ki je brez potov,

⁴¹han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.

⁴¹na višavo je postavil siromaka iz bede in mu razmnožil rodovine kakor črede.

⁴²De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.

⁴²Vidijo to pravični in se veselé, vsa malopridnost pa zapre usta svoja.Kdorkoli je moder, naj pazi na to, in uvažujejo naj milosti GOSPODOVE!

⁴³Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!

⁴³Kdorkoli je moder, naj pazi na to, in uvažujejo naj milosti GOSPODOVE!