1En sang, en salme av David.
1{Pesem in psalm Davidov.} Utrjeno je srce moje, o Bog, pel bodem in psalme prepeval, tudi slava moja.
2Mitt hjerte er rolig, Gud! Jeg vil synge og lovprise, ja, det skal min ære*. / {* d.e. sjel.}
2Prebudite se, brenklje in strune, zbudim naj jutranjo zarjo.
3Våkn op, harpe og citar! Jeg vil vekke morgenrøden.
3Hvalil te bodem med ljudstvi, GOSPOD, in psalme ti prepeval med narodi.
4Jeg vil prise dig blandt folkene, Herre, og lovsynge dig blandt folkeslagene.
4Zakaj velika je nad nebesa milost tvoja in do nebeških višav resnica tvoja.
5For stor over himmelen er din miskunnhet, og inntil skyene din trofasthet.
5Povzdigni se nad nebesa, o Bog, in čez vso zemljo slava tvoja!
6Vis dig høi over himmelen, Gud, og din ære over all jorden!
6Da bodo rešeni ljubljenci tvoji, stóri rešitev z desnico svojo in usliši me!
7Forat de du elsker, må bli frelst, så hjelp med din høire hånd og bønnhør oss!
7Bog je govoril v svetosti svoji: Radoval se bom, razdelim Sihem in dolino Sukotsko premerim.
8Gud har talt i sin hellighet. Jeg vil fryde mig; jeg vil utskifte Sikem og opmåle Sukkots dal.
8Moj je Gilead, moj Manase in Efraim glave moje bramba, Juda moje žezlo,
9Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efra'im er vern for mitt hode, Juda er min herskerstav.
9Moab umivalnica moja, na Edoma vržem svoje obuvalo, nad Filistejo bom ukal.
10Moab er mitt vaskefat, på Edom kaster jeg min sko, over Filisterland jubler jeg.
10Kdo me popelje v mesto utrjeno, kdo me pripelje do Edomeje?
11Hvem vil føre mig til den faste by? Hvem leder mig inn til Edom?
11Ali nisi bil, o Bog, zavrgel nas in nisi hodil, o Bog, z našimi vojskami?
12Mon ikke du, Gud, som forkastet oss og ikke drog ut med våre hærer, Gud?
12Daj nam pomoč zoper zatiralca, ker ničeva je pomoč človeška.V Bogu delajmo junaške čine, in on potepta zatiralce naše.
13Gi oss hjelp mot fienden, for menneskehjelp er tomhet!
13V Bogu delajmo junaške čine, in on potepta zatiralce naše.
14Ved Gud skal vi gjøre storverk, og han skal trede ned våre fiender.