¹Til sangmesteren; av David; en salme. Min lovsangs Gud, ti ikke!

¹{Načelniku godbe. Psalm Davidov.} O Bog hvale moje, ne molči!

²For ugudelighets munn og falskhets munn har de oplatt imot mig, de har talt med mig med løgnens tunge.

²Kajti usta krivičnega in usta zvijačna so se odprla zoper mene, govorila so zoper mene z lažnivim jezikom;

³Og med hatets ord har de omgitt mig og stridt imot mig uten årsak.

³in z besedami sovražnimi so me obdali, se vojskovali z menoj brez vzroka.

⁴Til lønn for min kjærlighet stod de mig imot, enda jeg er bare bønn.

⁴Za ljubezen mojo so mi črtilci, jaz pa stanovitno molim,

⁵Og de la ondt på mig til lønn for godt og hat til lønn for min kjærlighet.

⁵in vračajo mi hudo za dobro in sovraštvo za ljubezen mojo.

⁶Sett en ugudelig over ham, og la en anklager stå ved hans høire hånd!

⁶Postavi čezenj brezbožnika in protivnik naj mu stoji kot tožnik na desni.

⁷Når han dømmes, da la ham gå ut som skyldig, og la hans bønn bli til synd!

⁷Ko pride pred sodbo, odide naj obsojen; in molitev njegova bodi mu v greh.

⁸La hans dager bli få, la en annen få hans embede!

⁸Malo bodi dni njegovih in službo njegovo naj prejme drug.

⁹La hans barn bli farløse og hans hustru enke,

⁹Otroci njegovi naj bodo sirote in žena njegova bodi vdova.

¹⁰og la hans barn flakke omkring og tigge, og la dem gå som tiggere fra sine ødelagte hjem!

¹⁰In neprestano naj se klatijo in beračijo otroci njegovi in iščejo naj kruha daleč od podrtih bivališč svojih.

¹¹La ågerkaren kaste garn ut efter alt det han har, og fremmede røve frukten av hans arbeid!

¹¹Upnik naj ga odere za vse, kar ima, in tujci naj uplenijo, kar si je pridobil.

¹²La ham ikke finne nogen som bevarer miskunnhet imot ham og la ingen forbarme sig over hans farløse barn!

¹²Ne bodi mu nikogar, ki mu dobroto pomoli, in nihče naj ne izkaže usmiljenja sirotam njegovim.

¹³La hans fremtid bli avskåret, deres navn bli utslettet i det annet ættledd!

¹³Pokončan bodi zarod njegov, v drugem rodu bodi izbrisano njih ime.

¹⁴Hans fedres misgjerning bli ihukommet hos Herren, og hans mors synd bli ikke utslettet!

¹⁴V spominu bodi krivica očetov njegovih pri GOSPODU in greh matere njegove se ne izbriši.

¹⁵De være alltid for Herrens øine, og han utrydde deres minne av jorden,

¹⁵Bodo naj vedno pred očmi GOSPODU, da iztrebi z zemlje njih spomin.

¹⁶fordi han ikke kom i hu å gjøre barmhjertighet, men forfulgte en mann som var fattig og elendig og bedrøvet i hjertet, og vilde drepe ham.

¹⁶Zato ker ni maral izkazovati usmiljenja, ampak je preganjal moža ubogega in potrebnega in njega, ki mu je srce potrto, da ga usmrti.

¹⁷Han elsket forbannelse, og den kom over ham; han hadde ikke lyst til velsignelse, og den blev langt borte fra ham;

¹⁷In ljubil je prokletstvo, zato ga je zadelo, in ni se veselil blagoslova, zato mu je daleč ostalo.

¹⁸han klædde sig i forbannelse som sin klædning, og den trengte som vann inn i hans liv og som olje i hans ben.

¹⁸Oblačil se je s prokletstvom kakor z oblačilom svojim, in šlo mu je v notranjščino kakor voda in kakor olje v kosti njegove.

¹⁹La den være ham som et klædebon som han dekker sig med, og som et belte som han alltid omgjorder sig med!

¹⁹Bodi mu torej kakor suknja, ki se ž njo ogrinja, in kakor pas, ki se ž njim vedno opasuje.

²⁰Dette være mine motstanderes lønn fra Herren, og deres som taler ondt imot min sjel!

²⁰To bodi plačilo protivnikom mojim od GOSPODA in njim, ki hudo govoré zoper dušo mojo.

²¹Og du, Herre, Herre, gjør vel imot mig for ditt navns skyld! Fordi din miskunnhet er god, så redde du mig!

²¹Ti pa, o Jehova Gospod, ravnaj milostno z menoj zavoljo imena svojega; ker je dobra milost tvoja, reši me!

²²For jeg er elendig og fattig, og mitt hjerte er gjennemboret i mitt indre.

²²Kajti ubožen sem in potreben, in srce moje je prebodeno v meni.

²³Som en skygge, når den heller, farer jeg avsted; jeg blir jaget bort som en gresshoppe.

²³Kakor senca, ko se nagiblje, ginem; kakor kobilico me semtertja podé.

²⁴Mine knær vakler av faste, og mitt kjød svinner og er uten fedme.

²⁴Kolena moja se šibé od posta in meso mi hujša, da ni več tolščobe.

²⁵Og jeg er blitt til spott for dem; de ser mig og ryster på hodet.

²⁵Vrhutega sem jim v zasramovanje; ko me vidijo, majejo z glavo svojo.

²⁶Hjelp mig, Herre min Gud, frels mig efter din miskunnhet,

²⁶Pomagaj mi, o GOSPOD, Bog moj, reši me po milosti svoji,

²⁷så de må kjenne at dette er din hånd, at du, Herre, har gjort det!

²⁷da spoznajo, da je to roka tvoja, da si ti, GOSPOD, to storil.

²⁸De forbanner, men du velsigner; de reiser sig og blir til skamme, men din tjener gleder sig.

²⁸Preklinjajo naj, ti me blagoslavljaj! Ko se povzdignejo, bodo osramočeni, a hlapec tvoj se bo veselil.

²⁹Mine motstandere skal klæ sig i vanære og svøpe sig i sin skam som i en kappe.

²⁹Z nečastjo se morajo odeti protivniki moji in ogrniti se kakor s plaščem s sramoto svojo.

³⁰Jeg vil storlig prise Herren med min munn, og midt iblandt mange vil jeg love ham;

³⁰Hvalil bom močno z usti svojimi GOSPODA in sredi mnogih ga bom proslavljal,da stoji na desni siromaku, da ga reši njih, ki mu obsojajo dušo.

³¹for han står ved den fattiges høire hånd for å frelse ham fra dem som dømmer hans sjel.

³¹da stoji na desni siromaku, da ga reši njih, ki mu obsojajo dušo.