1Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.
1Alef [Alef, bet, gimel itd. se imenujejo črke hebrejske abecede.]. Blagor njim, ki hodijo brezmadežno po pravem potu, ki živé po postavi GOSPODOVI.
2Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte
2Blagor njim, ki hranijo pričevanja njegova, ki ga iščejo iz vsega srca,
3og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier.
3ki tudi ne delajo krivice, ampak hodijo po potih njegovih.
4Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie.
4Ti si zapovedal ukaze svoje, da naj se izpolnjujejo pridno.
5O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter!
5O, da bi pota moja šla tako, da bi izpolnjeval postave tvoje!
6Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud.
6Tedaj ne pridem v sramoto, ko bom gledal na vse zapovedi tvoje.
7Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne.
7Hvalil te bom s pravim srcem, ko se bom učil razsodkov pravičnosti tvoje.
8Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig!
8Postave tvoje bom izpolnjeval, le ne zapusti me nikar!
9Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord.
9Bet. Kako ohrani mladenič stezo svojo brez madeža? Držeč se je po besedi tvoji.
10Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud!
10Iz vsega srca svojega te iščem, ne daj, da izgrešim zapovedi tvoje.
11I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig.
11V srcu svojem sem shranil govor tvoj, da ne grešim zoper tebe.
12Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter!
12Hvaljen si, GOSPOD, uči me postave svoje!
13Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn.
13Z ustnami svojimi pripovedujem vse sodbe tvojih ust.
14Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom.
14Veselim se pota pričevanj tvojih kakor vseh zakladov.
15På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier.
15Ukaze tvoje bom premišljeval in pazil na steze tvoje.
16I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord.
16V postavah tvojih se razveseljujem, besede tvoje ne zabim.
17Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord.
17Gimel. Dobrotno ravnaj s hlapcem svojim, da bom živel, in hraniti hočem besedo tvojo.
18Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!
18Odgrni oči moje, da gledam čuda v zakonu tvojem.
19Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!
19Tujec sem na tej zemlji, ne skrivaj mi zapovedi svojih.
20Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.
20Duša moja gine od hrepenenja po pravicah tvojih vsak čas.
21Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.
21Ti pretiš prevzetnim in preklinjaš, kateri izgrešajo zapovedi tvoje.
22Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.
22Odvali od mene sramoto in zaničevanje, ker hranim pričevanja tvoja.
23Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.
23Tudi knezi sedé in govoré zoper mene, a hlapec tvoj premišlja postave tvoje.
24Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.
24Pričevanja tvoja so vendarle razveseljevanja moja, svetovalci moji.
25Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!
25Dalet. V prahu tiči duša moja, oživi me po besedi svoji.
26Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!
26Pota svoja sem ti naznanjal, in odgovoril si mi; úči me postav svojih.
27La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.
27Daj, da umem pot ukazov tvojih, in premišljeval bom čudovita dela tvoja.
28Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord!
28Od otožnosti se v solzah taja duša moja, vzdrži me po besedi svoji!
29Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!
29Lažnivosti pot odvrni od mene in pouk zakona svojega mi podéli milostno.
30Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.
30Zvestobe pot sem izvolil, sodbe tvoje si postavil pred oči.
31Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!
31Držim se tvojih pričevanj, GOSPOD, ne daj, da se osramotim.
32Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst.
32Po poti zapovedi tvojih bom tekel, ko razširiš srce moje.
33Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden.
33He. Uči me, GOSPOD, postav svojih pot, da jo ohranim do konca.
34Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte.
34Daj mi razum, da hranim zakon tvoj in ga izpolnjujem iz vsega srca.
35Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst.
35Daj, da hodim po zapovedi tvojih stezi, ker tá me veseli.
36Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!
36Nagni srce moje k pričevanjem svojim in ne k dobičku.
37Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei!
37Odvrni oči moje, da ne gledajo ničemurnosti, in na potih svojih me oživi!
38Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!
38Utrdi hlapcu svojemu obljubo svojo, ki je dana v pospeševanje strahu do tebe.
39Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode.
39Odvrni sramoto mojo, ki se je bojim, ker dobre so sodbe tvoje.
40Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!
40Glej, ukazov tvojih želim, v pravičnosti tvoji daj mi živeti.
41La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!
41Vav. Pridejo naj mi milosti tvoje, GOSPOD, zveličanje tvoje po obljubi tvoji;
42Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.
42tako bom imel kaj odgovoriti njemu, ki me sramoti, ker upanje imam v besedo tvojo.
43Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer.
43In ne vzemi docela iz ust mojih besede resnice, ker sodb tvojih čakam.
44Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.
44In izpolnjeval bom zakon tvoj stanovitno, vedno in vekomaj.
45La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger.
45In neprestano bom hodil v svobodi, ker postav tvojih iščem.
46Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.
46Govoriti hočem o pričevanjih tvojih tudi pred kralji, in ne bode me sram.
47Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.
47In razveseljeval se bom v zapovedih tvojih, ki so se mi omilile.
48Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter.
48In dvignem roke svoje do zapovedi tvojih, ki jih ljubim, in preudarjal bom postave tvoje.
49Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp!
49Zajin. Spomni se besede, ki si jo dal hlapcu svojemu, s katero si me utrdil v upanju.
50Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.
50To mi je tolažilo v bridkosti moji, da me je beseda tvoja oživila.
51De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket.
51Prevzetniki so se mi posmehovali silno, a od postave tvoje nisem krenil.
52Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet.
52Spominjal sem se sodb tvojih od nekdaj in se tolažil.
53En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.
53Togota me je zgrabila spričo brezbožnikov, ki zapuščajo zakon tvoj.
54Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.
54Sladki spevi so mi postave tvoje v hiši mojega tujčevanja.
55Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.
55Po noči se spominjam imena tvojega, GOSPOD, in zakon tvoj izpolnjujem.
56Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger.
56To mi je bilo dano, ker sem hranil ukaze tvoje.
57Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.
57Het. Delež moj je GOSPOD, rekel sem, da bi izpolnjeval besede tvoje.
58Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord!
58Ponižno molim pred obličjem tvojim iz vsega srca svojega, milost mi izkaži po obljubi svoji.
59Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd.
59Premislil sem pota svoja in obrnil sem noge svoje k pričevanjem tvojim.
60Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud.
60Hitim in se ne obotavljam izpolnjevati zapovedi tvoje.
61De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.
61Zadrge brezbožnih so me ovile, a postave tvoje ne zabim.
62Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover.
62Opolnoči vstajam hvalit te zavoljo sodb pravičnosti tvoje.
63Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.
63Tovariš sem vsem, ki se te bojé in izpolnjujejo povelja tvoja.
64Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter!
64Milosti tvoje, o GOSPOD, polna je zemlja, postav svojih me úči.
65Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.
65Tet. Dobro si storil hlapcu svojemu, GOSPOD, po besedi svoji.
66Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud.
66Dobre razsodnosti in spoznanja me úči, ker zapovedim tvojim verujem.
67Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.
67Preden sem bil ponižan, sem zahajal v zmote, sedaj pa izpolnjujem govor tvoj.
68Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter!
68Dober si in dobro delaš, úči me postav svojih.
69De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.
69Zvijačo so skovali zoper mene prevzetniki, jaz pa iz vsega srca hranim povelja tvoja.
70Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.
70Debelí se kakor z mastjo njih srce, jaz pa se zakona tvojega radujem.
71Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter.
71V dobro mi je bilo, da sem bil ponižan, da bi se učil postav tvojih.
72Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv.
72Boljši mi je zakon tvojih ust nego tisoči zlata in srebra.
73Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud!
73Jod. Roke tvoje so me naredile in pripravile, stóri me razumnega, da se učim zapovedi tvojih.
74De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord.
74Kateri se te boje, me bodo videli ter se veselili, ker imam v besedi tvoji nado svojo.
75Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.
75Spoznavam, GOSPOD, da so pravične sodbe tvoje in da si me v zvestobi ponižal.
76La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener!
76Bodi, prosim, milost tvoja mi v tolažbo, po obljubi tvoji hlapcu tvojemu.
77La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.
77Dojde naj mi usmiljenje tvoje, da živim, ker zakon tvoj je vse veselje moje.
78La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger.
78Osramoté se naj prevzetniki, ker so me z lažjo tlačili; jaz pa premišljujem povelja tvoja.
79La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!
79Povrnejo se naj k meni, ki se boje tebe, in tisti, ki poznajo pričevanja tvoja.
80La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!
80Srce moje se popolnoma pokoravaj postavam tvojim, da ne pridem v sramoto.
81Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord.
81Kaf. Duša moja koprni po zveličanju tvojem, besede tvoje čakam.
82Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig?
82Oči moje koprne po obljubi tvoji, ko govorim: Kdaj me potolažiš?
83For jeg er som en skinnsekk i røk*; dine forskrifter glemmer jeg ikke. / {* d.e. jeg tørker bort.}
83Dasi sem podoben mehu v dimu, postav tvojih nisem pozabil.
84Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere?
84Koliko bode dni hlapca tvojega? Kdaj boš sodil nje, ki me preganjajo?
85De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.
85Jame mi kopljejo prevzetniki, ki se ne ravnajo po zakonu tvojem.
86Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig!
86Vse zapovedi tvoje so resnica; po krivem me preganjajo, pomagaj mi!
87På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.
87Skoraj so me uničili na zemlji, jaz pa se nisem izneveril ukazom tvojim.
88Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd.
88Po milosti svoji me oživi, in hranil bom pričevanja tvojih ust.
89Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen.
89Lamed. Na vekomaj, o GOSPOD, je utrjena beseda tvoja v nebesih.
90Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.
90Od roda do roda traja zvestoba tvoja: ustanovil si zemljo, in ona stoji.
91Til å utføre dine dommer står de* der enn idag; for alle ting er dine tjenere. / {* himmelen og jorden.}
91Po tvojih naredbah stoji vse še danes, kajti vse stvari služijo tebi.
92Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.
92Ako bi ne bil zakon tvoj vse veselje moje, zdavnaj bi že bil poginil v nadlogi svoji.
93Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.
93Nikdar ne pozabim povelj tvojih, ker ž njimi si me oživil.
94Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger.
94Tvoj sem, reši me, ker ukazov tvojih iščem.
95De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd.
95Ko name prežé brezbožni, da me pogubé, pregledujem pričevanja tvoja.
96På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt.
96Videl sem, da sleherna stvar, še tako popolna, ima svoj konec, a zapoved tvoja je širna brez meje.
97Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den.
97Mem. Kako ljubim zakon tvoj! ves dan je o njem premišljevanje moje.
98Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.
98Modrejšega od sovražnikov mojih me delajo zapovedi tvoje, ker vekomaj so moja last.
99Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd.
99Razumnejši sem postal od vseh učenikov svojih, ker pričevanja tvoja so premišljevanje moje.
100Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger.
100Previdnejši sem od starcev, ker hranim povelja tvoja.
101Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord.
101Od vsake hudobne steze zadržujem noge svoje, da bi izpolnjeval besedo tvojo.
102Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig.
102Od sodb tvojih se ne ganem, ker ti me poučuješ.
103Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn!
103Kako sladke so grlu mojemu besede tvoje, slajše od medú ustom mojim!
104Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti.
104Po poveljih tvojih pridobivam razumnost, zato sovražim vsako stezo lažnivosti.
105Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.
105Nun. Svetilo nogi moji je beseda tvoja in stezi moji luč.
106Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover.
106Prisegel sem, tudi uveljavil: izpolnjevati razsodke pravičnosti tvoje.
107Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!
107Ponižan sem silno, GOSPOD, oživi me po besedi svoji!
108La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover!
108Prostovoljne daritve ust mojih milo sprejemaj, GOSPOD, in razsodkov svojih me úči!
109Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.
109Duša mi je vedno v nevarnosti, vendar ne zabim zakona tvojega.
110De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.
110Brezbožniki so mi nastavili zanko, vendar od ukazov tvojih ne zahajam.
111Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.
111Pričevanja tvoja sem prejel v posest na veke, ker so veselje mojemu srcu.
112Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.
112Srce svoje sem nagnil, da izpolnjuje postave tvoje vedno do konca.
113De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.
113Sameh. Ljudi dvojih misli sovražim, zakon tvoj pa ljubim.
114Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord.
114Zatišje si moje in ščit moj, v besedi tvoji imam nado.
115Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud!
115Umeknite se od mene, hudodelniki, jaz hočem hraniti zapovedi svojega Boga!
116Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp!
116Bodi mi podpora po obljubi svoji, da živim, in ne pusti, da se osramotim v nadi svoji.
117Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter.
117Podpiraj me in varen bodem in gledal bom vedno na postave tvoje.
118Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.
118Vse, ki izgrešujejo postave tvoje, zametaš, kajti laž je, s čimer se slepijo.
119Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.
119Kakor žlindro odpravljaš vse brezbožne na zemlji; zatorej ljubim pričevanja tvoja.
120Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.
120Od strahu pred teboj trepeče meso moje in bojim se tvojih sodb.
121Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.
121Ajin. Pravo sem delal in pravičnost; ne izročaj me njim, ki me stiskajo.
122Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!
122Porok bodi hlapcu svojemu na dobro; naj me ne zatirajo prevzetni.
123Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.
123Oči moje koprné po zveličanju tvojem in po obljubi pravičnosti tvoje.
124Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter!
124Ravnaj po milosti svoji s hlapcem svojim, in postav svojih me uči.
125Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!
125Hlapec sem tvoj, stori me razumnega, da spoznam pričevanja tvoja.
126Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov.
126Čas je, da delaš, GOSPOD, ker v nič so deli zakon tvoj.
127Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.
127Zatorej bolj ljubim zapovedi tvoje nego zlato, nego najčistejše zlato.
128Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti.
128Zato spoznavam vse ukaze tvoje za prave, vsako stezo lažnivosti sovražim.
129Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.
129Pe. Čudovita so pričevanja tvoja, zato jih hrani duša moja.
130Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige.
130Komur se beseda tvoja razodene, prejme luč, in razumnost daje ona preprostim.
131Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.
131Usta svoja sem odprl v hrepenenju, ker žejen sem zapovedi tvojih.
132Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!
132Ozri se v me in usmili se me, kakor je prav za tiste, ki ljubijo ime tvoje.
133Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!
133Noge moje utrdi s poveljem svojim in ne daj, da gospoduje kaka krivica nad menoj.
134Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger.
134Otmi me zatiranja ljudi, da izpolnjujem ukaze tvoje.
135La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter!
135Daj, da sveti obličje tvoje nad hlapcem tvojim, in uči me postav svojih.
136Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov.
136Potoki vodá teko iz mojih oči zaradi njih, ki se ne pokoré zakonu tvojemu.
137Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.
137Cade. Pravičen si, GOSPOD, in prave so sodbe tvoje.
138Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.
138Kar si zaukazal v svojih pričevanjih, je pravičnost, in zvestoba popolnoma.
139Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.
139Od gorečnosti svoje ginem, ker so pozabili besede tvoje zatiralci moji.
140Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.
140Dobro preizkušena kakor z ognjem je beseda tvoja, zato jo ljubi hlapec tvoj.
141Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.
141Majhen sem jaz in zaničevan, a povelj tvojih ne zabim.
142Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.
142Pravičnost tvoja je pravičnost večna in postava tvoja je resnica.
143Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.
143Zatira in stiska sta me zadeli, zapovedi tvoje pa so veselje moje.
144Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve!
144Pričevanja tvoja so pravična vekomaj; dodeli mi razumnost, in živel bom.
145Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter.
145Kof. Iz vsega srca kličem, usliši me, o GOSPOD! hraniti hočem tvoje postave.
146Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd.
146Ko te kličem, reši me, in hranil bom pričevanja tvoja.
147Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord.
147Jutranji svit sem prehitel, da vpijem; besede tvoje sem čakal.
148Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord.
148Oči moje so prehitevale nočne straže, da bi premišljal govor tvoj.
149Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!
149Glas moj poslušaj po milosti svoji, GOSPOD, oživi me po pravdnih naredbah svojih.
150De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.
150Bližajo se mi tisti, ki jim gre za sramotno delo, ki so daleč od zakona tvojega.
151Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet.
151A ti si blizu, GOSPOD, in vse zapovedi tvoje so resnica.
152For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.
152Zdavnaj vem iz pričevanj tvojih, da si jih ustanovil na veke.
153Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.
153Reš. Ozri se na nadlogo mojo in reši me, ker zakona tvojega ne zabim.
154Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord!
154Prevzemi pravdo mojo in odreši me, po obljubi svoji oživi me.
155Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter.
155Daleč od krivičnih je zveličanje, ker jim ni mar za postave tvoje.
156Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!
156Usmiljenje tvoje je preobilo, GOSPOD, po sodbah svojih oživi me!
157Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.
157Dasi je mnogo preganjalcev in stiskalcev mojih, od pričevanj tvojih ne krenem.
158Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.
158Videl sem nezvestnike, in gnusilo se mi je, ker se ne držé govora tvojega.
159Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!
159Glej, da ljubim povelja tvoja, GOSPOD, po milosti svoji oživi me!
160Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast.
160Vsebina besed tvojih je sama resnica, in vekomaj velja vsak razsodek tvoje pravičnosti.
161Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.
161Šin. Knezi so me preganjali po nedolžnem, samo pred besedo tvojo je trepetalo moje srce.
162Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.
162Veselim se besede tvoje, kakor kdor je našel plen obilen.
163Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.
163Laž sovražim in mrzim, zakon tvoj pa ljubim.
164Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.
164Sedemkrat te hvalim na dan zaradi sodb pravičnosti tvoje.
165Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem.
165Velik mir imajo, kateri ljubijo zakon tvoj, in ni jim spotike.
166Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.
166Zveličanja tvojega čakam, GOSPOD, in zapovedi tvoje izpolnjujem.
167Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre.
167Duša moja hrani pričevanja tvoja in ljubim jih močno.
168Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn.
168Povelja tvoja hranim in pričevanja tvoja, ker vsa pota moja so pred teboj.
169La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!
169Tav. Vpitje moje se bližaj tvojemu obličju, GOSPOD, daj mi razumnost po besedi svoji.
170La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord!
170Prošnja moja pridi pred obličje tvoje, po obljubi svoji otmi me.
171Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter.
171Hvala bo vrela iz ustnic mojih, ko me boš učil postav svojih.
172Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.
172Jezik moj bo prepeval govor tvoj, kajti vse zapovedi tvoje so pravične.
173La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.
173V pomoč mi bodi roka tvoja, ker sem izvolil povelja tvoja.
174Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.
174Po zveličanju tvojem hrepenim, GOSPOD, in zakon tvoj je vse veselje moje.
175La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!
175Živi naj duša moja, da hvali tebe, in sodbe tvoje naj pomagajo meni.Blodim kakor ovca izgubljena, išči svojega hlapca, ker zapovedi tvojih nisem pozabil.
176Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.
176Blodim kakor ovca izgubljena, išči svojega hlapca, ker zapovedi tvojih nisem pozabil.