¹En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

¹{Pesem stopinj.} H GOSPODU sem klical v stiski svoji, in uslišal me je.

²Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

²O GOSPOD, reši dušo mojo usten lažnivih, zvijačnega jezika!

³Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

³Kaj naj ti Bog dá in kaj še pridene, o jezik zvijačni?

⁴Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.}

⁴Ostre pšice mogočnega z žerjavico brinovo vred.

⁵Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.}

⁵Gorje meni, da na tujem bivam v Meseku, da stanujem med šatori Kedarcev!

⁶Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

⁶Predolgo že biva duša moja ž njimi, ki sovražijo mir.Jaz ljubim mir, ali ko govorim, kličejo oni na boj.

⁷Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

⁷Jaz ljubim mir, ali ko govorim, kličejo oni na boj.