¹En bønn av David. Hør, Herre, på rettferdighet, merk på mitt klagerop, vend øret til min bønn fra leber uten svik!

¹{Molitev Davidova.} Čuj, o GOSPOD, pravičnost, poslušaj stokanje moje, uho nagni k molitvi moji, ki je brez ustnic zvijačnih.

²La min rett gå ut fra ditt åsyn, dine øine skue hvad rett er!

²Od tvojega obličja naj pride sodba moja, ker oči tvoje gledajo, kar je pravo.

³Du har prøvd mitt hjerte, gjestet det om natten, du har ransaket mig, du fant intet; min munn viker ikke av fra mine tanker.

³Preiskal si srce moje, pregledal me po noči, z ognjem si me preizkusil, in nisi našel ničesar; kar mislim, ne prestopi mojih ust.

⁴Mot menneskenes gjerninger har jeg efter dine lebers ord tatt mig i vare for voldsmannens stier.

⁴Gledé na dejanja ljudi, po besedi ustnic tvojih sem se čuval potov siloviteža.

⁵Mine skritt holdt fast ved dine fotspor, mine trin vaklet ikke.

⁵Vzdržal sem korake svoje na stezah tvojih, niso se spoteknile noge moje.

⁶Jeg roper til dig, for du svarer mig, Gud! Bøi ditt øre til mig, hør mitt ord!

⁶Jaz kličem k tebi, ker me čuješ, Bog mogočni; nagni k meni uho svoje in poslušaj govor moj.

⁷Vis din miskunnhet i underfulle gjerninger, du som med din høire hånd frelser dem som flyr til dig, fra deres motstandere!

⁷Čudovito pokaži milost svojo, rešitelj tistih, ki pribegajo izpred sovražnih upornikov na desnico tvojo.

⁸Vokt mig som din øiesten, skjul under dine vingers skygge

⁸Hrani me kakor zenico v očesu, v senci peruti svojih me skrivaj

⁹for de ugudelige, som ødelegger mig, mine dødsfiender, som omringer mig!

⁹pred brezbožniki, ki me napadajo, pred sovražniki duše moje, ki me oblegajo.

¹⁰Sitt fete hjerte lukker de til, med sin munn taler de overmodig.

¹⁰Brezčutno srce svoje so zaprli, z usti svojimi govoré ošabno.

¹¹Hvor vi går, kringsetter de mig nu; sine øine retter de på å felle mig til jorden.

¹¹Pri vsakem koraku me že obstopajo, z očmi svojimi pazijo, da me pahnejo na tla.

¹²Han er lik en løve som stunder efter å sønderrive, og en ung løve som ligger på lønnlige steder.

¹²Podoben je sovražnik moj levu, ki želi raztrgati, mlademu levu, ki čepi v skrivališču.

¹³Reis dig, Herre, tred ham i møte, slå ham ned, frels min sjel fra den ugudelige med ditt sverd,

¹³Vstani, GOSPOD, stopi mu nasproti, zvrni ga na tla, reši dušo mojo brezbožnika z mečem svojim.

¹⁴fra menneskene med din hånd, Herre, fra denne verdens mennesker, som har sin del i livet, og hvis buk du fyller med dine skatter, som er rike på sønner og efterlater sin overflod til sine barn.

¹⁴Oprosti me ljudi z roko svojo, GOSPOD, ljudi tega sveta, katerih delež je v tem življenju, katerim polniš trebuh z zakladom svojim; sinov imajo dosita in preobilje svoje zapuščajo otrokom svojim.Jaz pa bom v pravičnosti gledal obličje tvoje, sitil se bom, ko se zbudim, s podobo tvojo.

¹⁵Jeg skal i rettferdighet skue ditt åsyn, jeg skal, når jeg våkner, mettes ved din skikkelse.

¹⁵Jaz pa bom v pravičnosti gledal obličje tvoje, sitil se bom, ko se zbudim, s podobo tvojo.