¹Av David, da han tedde sig som vanvittig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han gikk bort.

¹{Psalm Davidov, ko je premenil vedenje svoje pred Abimelekom in je odšel, ko ga je on spodil.} Slavil bom GOSPODA vsak čas, vedno bodi hvala njegova v ustih mojih.

²Jeg vil love Herren til enhver tid, hans pris skal alltid være i min munn.

²V GOSPODU se bo ponašala duša moja, čuli bodo to krotki ter se veselili.

³Min sjel skal rose sig av Herren; de saktmodige skal høre det og glede sig.

³Poveličujte GOSPODA z menoj in skupno povišujmo ime njegovo!

⁴Pris Herrens storhet med mig, og la oss sammen ophøie hans navn!

⁴Iskal sem GOSPODA, in mi je odgovoril, in iz vseh strahov mojih me je rešil.

⁵Jeg søkte Herren, og han svarte mig, og han fridde mig fra alt det som forferdet mig.

⁵Kateri gledajo vanj, bodo razsvetljeni in obličje jim ne zardi od sramote.

⁶De så op til ham og strålte av glede, og deres åsyn rødmet aldri av skam.

⁶Ta ubožec je klical, in GOSPOD je uslišal, in rešil ga je iz vseh stisk njegovih.

⁷Denne elendige ropte, og Herren hørte, og han frelste ham av alle hans trengsler.

⁷Šatorišče stavi angel GOSPODOV okrog njih, ki se ga boje, in jih otimlje.

⁸Herrens engel leirer sig rundt omkring dem som frykter ham, og han utfrir dem.

⁸Okusite in vidite, kako dober je GOSPOD! Blagor možu, ki išče v njem zavetja svojega.

⁹Smak og se at Herren er god! Salig er den mann som tar sin tilflukt til ham.

⁹Bojte se GOSPODA, svetniki njegovi, ker stradanja ni njim, ki se ga boje.

¹⁰Frykt Herren, I hans hellige! For intet fattes dem som frykter ham.

¹⁰Mladi levi so v potrebi in stradajo, kateri pa iščejo GOSPODA, ne pogrešajo nobene dobrote.

¹¹De unge løver lider nød og hungrer, men dem som søker Herren, fattes ikke noget godt.

¹¹Pridite, otroci, poslušajte me, strahu GOSPODOVEGA vas bom učil.

¹²Kom, barn, hør mig! Jeg vil lære eder Herrens frykt.

¹²Kdo je oni mož, ki se veseli življenja, želi mnogo dni, da uživa dobro?

¹³Hvem er den mann som har lyst til liv, som ønsker sig dager til å se lykke?

¹³Varuj jezik svoj hudega in ustne svoje, da ne govore zvijače.

¹⁴Hold din tunge fra ondt og dine leber fra å tale svik!

¹⁴Umikaj se hudemu in delaj dobro, išči mirú in hodi za njim.

¹⁵Vik fra ondt og gjør godt, søk fred og jag efter den!

¹⁵Oči GOSPODOVE pazijo na pravične in ušesa njegova na njih vpitje.

¹⁶Herrens øine er vendt til de rettferdige, og hans ører til deres rop.

¹⁶Srdito pa je njim, ki delajo hudo, obličje GOSPODOVO, da iztrebi z zemlje njih spomin.

¹⁷Herrens åsyn er imot dem som gjør ondt, for å utrydde deres ihukommelse av jorden.

¹⁷Ko kličejo pravični, jih sliši GOSPOD in jih iz vseh stisk otimlje.

¹⁸Hine roper, og Herren hører, og av alle deres trengsler utfrir han dem.

¹⁸Blizu je GOSPOD tistim, ki so potrtega srca, in ponižne v duhu rešuje.

¹⁹Herren er nær hos dem som har et sønderbrutt hjerte, og han frelser dem som har en sønderknust ånd.

¹⁹Mnoge so pravičnega nadloge, ali iz njih vseh ga reši GOSPOD.

²⁰Mange er den rettferdiges ulykker, men Herren utfrir ham av dem alle.

²⁰Vse kosti njegove ohrani, ena izmed njih se ne zlomi.

²¹Han tar vare på alle hans ben, ikke ett av dem blir sønderbrutt.

²¹Brezbožnika pa zaduši hudoba, in sovražilci pravičnega se bodo pokorili za krivico svojo.GOSPOD otimlje dušo hlapcev svojih in ne pogubi se nodeden, ki išče zavetja v njem.

²²Ulykke dreper den ugudelige, og de som hater den rettferdige, dømmes skyldige.

²²GOSPOD otimlje dušo hlapcev svojih in ne pogubi se nodeden, ki išče zavetja v njem.

²³Herren forløser sine tjeneres sjel, og ingen av dem som tar sin tilflukt til ham, dømmes skyldig.