¹Av David. Trett, Herre, med dem som tretter med mig! Strid mot dem som strider mot mig!

¹{Psalm Davidov.} Bojuj se, GOSPOD, zoper nje, ki se bojujejo z menoj, vojskuj se ž njimi, ki se vojskujejo z menoj.

²Grip skjold og verge og reis dig til hjelp for mig!

²Zgrabi ščit veliki in mali in vstani meni v pomoč.

³Dra spydet frem og steng veien for mine forfølgere! Si til min sjel: Jeg er din frelse!

³In potegni sulico in zapri pot njim, ki me preganjajo; reci duši moji: Jaz sem rešenje tvoje.

⁴La dem blues og bli til skamme som står mig efter livet! La dem vike tilbake med skam som tenker ondt imot mig!

⁴Sramujejo se naj in v sramoto pridejo, kateri iščejo duše moje, umekniti se morajo in rdečica naj jih oblije, kateri mi nameravajo hudo.

⁵La dem bli som agner for vinden, og Herrens engel støte dem bort!

⁵Bodo naj kakor pleve pred vetrom, in angel GOSPODOV naj jih podi.

⁶La deres vei bli mørk og glatt, og Herrens engel forfølge dem!

⁶Temna bodi njih pot in polzka, in angel GOSPODOV naj jih preganja.

⁷For uten årsak har de lønnlig gjort i stand sin garngrav* for mig, uten årsak har de gravd en grav for mitt liv. / {* d.e. med garn dekket grav.}

⁷Ker brez vzroka so mi skrito nastavili mrežo svojo, brez vzroka jamo izkopali duši moji.

⁸La ødeleggelse komme over ham, uten at han merker det, og la hans garn som han lønnlig har utlagt, fange ham, la ham falle i det til sin ødeleggelse!

⁸Poguba naj pride nanj iznenada, in naj ga ujame mreža njegova, ki jo je skril, v pogubo naj pade vanjo.

⁹Da skal min sjel glede sig i Herren, fryde sig i hans frelse;

⁹In duša moja se bo radovala v GOSPODU, veselila se v rešenju njegovem.

¹⁰alle mine ben skal si: Herre, hvem er som du, du som frir den elendige fra den som er ham for sterk, og den elendige og fattige fra den som plyndrer ham?

¹⁰Vse kosti moje bodo govorile: GOSPOD, kdo je tebi enak? Siromaka otimlješ iz rok močnejšega od njega, siromaka in ubožca iz rok njega, ki ga pleni.

¹¹Der opstår urettferdige vidner, de spør mig om det jeg ikke vet.

¹¹Priče vstajajo krivične, česar si nisem v svesti, me izprašujejo.

¹²De gjengjelder mig godt med ondt; min sjel er forlatt.

¹²Hudo mi vračajo za dobro; zapuščena je duša moja.

¹³Og jeg, jeg klædde mig i sørgeklær, da de var syke; jeg plaget min sjel med faste, og min bønn vendte tilbake til min barm*. / {* d.e. jeg bad med hodet bøid mot mitt bryst.}

¹³In vendar sem jaz, ko so bili bolni, oblečen v raševino, s postom pokoril dušo svojo, in molitev moja se je vračala v nedrije moje.

¹⁴Jeg gikk omkring, som om det var min venn, min bror; jeg gikk nedbøiet i sørgeklær som en som sørger over sin mor.

¹⁴Vedel sem se, kakor bi mi bil prijatelj ali brat, kakor žalujoč po materi, sem hodil sključen v žalni obleki.

¹⁵Men nu da jeg vakler, gleder de sig og flokker sig sammen; skarns-folk flokker sig om mig uten at jeg visste det; de sønderriver* og hviler ikke. / {* d.e. de søker å frarøve mig mitt gode navn og rykte.}

¹⁵Oni pa so se radovali moje hromote in se zbirali, zbirali so se zoper mene, druhal hudobna, in nisem tega vedel, psovali so me in niso nehali;

¹⁶Som skamløse som spotter for et stykke brød, skjærer de tenner imot mig.

¹⁶kakor brezbožni zabavljivci pri pojedinah so s svojimi zobmi režali name.

¹⁷Herre, hvor lenge vil du se til? Fri min sjel ut fra deres ødeleggelser, mitt eneste fra de unge løver.

¹⁷Gospod, doklej boš gledal? Reši dušo mojo njih pogube, mladih levov edino mojo.

¹⁸Jeg vil prise dig i en stor forsamling, love dig blandt meget folk.

¹⁸Slavil te bom v velikem zboru, med ljudstvom obilim bom te hvalil.

¹⁹La ikke dem glede sig over mig, som uten grunn er mine fiender! La ikke dem som hater mig uten årsak, blinke med øiet!

¹⁹Naj se ne radujejo nad menoj, ki so mi neprijatelji iz krivih vzrokov; kateri me sovražijo brez vzroka, naj ne mežikajo z očesom.

²⁰For de taler ikke fred, men optenker svik mot de stille i landet.

²⁰Miru namreč ne govore, temuč zoper mirne v deželi izmišljajo zvijačne stvari.

²¹Og de lukker sin munn vidt op imot mig, de sier: Ha, ha! Der ser vårt øie!

²¹In proti meni široko režé, govoreč: Prav, prav, oko naše vidi!

²²Du ser det, Herre, ti ikke! Herre, vær ikke langt borte fra mig!

²²Vidiš to, GOSPOD, ne molči torej; Gospod, ne bivaj daleč od mene.

²³Våkn op og bli våken for å gi mig rett, min Gud og Herre, for å føre min sak!

²³Zbúdi se in vstani na sodbo mojo, Bog moj in Gospod moj, na pravdo mojo.

²⁴Døm mig efter din rettferdighet, Herre min Gud, og la dem ikke glede sig over mig!

²⁴Sodi me po pravičnosti svoji, GOSPOD, Bog moj, in naj se ne veselé nad mano.

²⁵La dem ikke si i sitt hjerte: Ha! Efter ønske! La dem ikke si: Vi har opslukt ham!

²⁵Naj ne govoré v srcu svojem: Aha, tako smo želeli! ne govoré naj: Pogoltnili smo ga.

²⁶La alle dem få skam og bli til skamme som gleder sig ved min ulykke! La dem som ophøier sig over mig, klæs i skam og skjensel!

²⁶Osramočeni naj bodo in zardé vsi skupaj, ki se vesele nesreče moje; s sramoto naj se zagrnejo in nečastjo, kateri se povzdigujejo proti meni.

²⁷La dem juble og glede sig som unner mig min rett, og la dem alltid si: Høilovet være Herren, som unner sin tjener at det går ham vel!

²⁷A prepevajo naj in se radujejo, kateri se veselé pravičnosti moje, in govoré naj vedno: Poveličevan bodi GOSPOD, ki se veseli miru svojega hlapca.In jezik moj bo oznanjal pravičnost tvojo, ves dan hvalo tvojo.

²⁸Da skal min tunge synge om din rettferdighet, hele dagen om din pris.

²⁸In jezik moj bo oznanjal pravičnost tvojo, ves dan hvalo tvojo.