¹Til sangmesteren, til Jedutun; en salme av David.

¹1{Načelniku godbe, Jedutunu. Psalm Davidov.} Rekel sem: Pazil bom na pota svoja, da ne grešim z jezikom svojim; z uzdo bom čuval usta svoja, dokler bo brezbožnik pred menoj.

²Jeg sa: Jeg vil vokte mine veier, så jeg ikke synder med min tunge; jeg vil legge munnkurv på min munn, så lenge den ugudelige ennu er for mine øine.

²Onemel sem in se vdal tihoti, tih sem bil, ne meneč se niti za dobro; ali hujšala se je bolečina moja.

³Jeg blev taus og var aldeles stille, jeg tidde uten gagn, og min smerte blev oprørt.

³Srce moje se je vnemalo v meni, v premišljevanju mojem se je vžgal ogenj; govoril sem z jezikom svojim:

⁴Mitt hjerte blev hett inneni mig, ved min grublen optendtes ild; - jeg talte med min tunge:

⁴Daj, da zvem, o GOSPOD, konec svoj in kolika je mera mojih dni, da vem, kako sem minljiv.

⁵La mig vite, Herre, min ende, og mine dagers mål, hvad det er! La mig få vite hvad tid jeg skal bort!

⁵Glej, le po dlan dolge si naredil dni moje, in vek moj je kakor nič pred teboj; zares, zgolj ničevost je vsak človek, čeprav stoji trdno. (Sela.)

⁶Se, som en håndsbredd har du satt mine dager, og min livstid er som intet for dig; visselig, bare tomhet er hvert menneske, hvor fast han enn står. Sela.

⁶Zares, kakor senčna podoba hodi človek, res, za nič se toliko vznemirja: kopiči imetje, a ne ve, kdo to pograbi.

⁷Bare som et skyggebillede vandrer mannen, bare tomhet er deres uro; han dynger op og vet ikke hvem som skal samle det inn.

⁷In sedaj, česa naj pričakujem, o Gospod? Nada moja se ozira v te.

⁸Og nu, hvad håper jeg på Herre? - Mitt håp står til dig.

⁸Vseh prestopkov mojih me reši, nespametnežem v zasmeh me ne izpostavi.

⁹Frels mig fra alle mine overtredelser, gjør mig ikke til spott for dåren!

⁹Molčim, ne odprem ust svojih, ker ti si vse prav storil.

¹⁰Jeg tier, jeg later ikke op min munn; for du har gjort det.

¹⁰Obrni od mene bič svoj, od udarca roke tvoje omahujem.

¹¹Ta bort fra mig din plage! For din hånds slag er jeg blitt til intet.

¹¹Ko s kaznimi za krivde pokoriš človeka, uničuješ kakor molj sukno lepoto njegovo –zares, zgolj ničevost je sleherni človek. (Sela.)

¹²Tukter du en mann med straff for misgjerning, da fortærer du hans herlighet likesom møll; bare tomhet er hvert menneske. Sela.

¹²Čuj molitev mojo, o GOSPOD, in uho nagni k vpitju mojemu; nikar ne molči solzam mojim, kajti tujec sem pri tebi in naselnik kakor vsi očetje moji.Prizanesi mi, da se okrepčam, preden odidem in me več ne bo.

¹³Hør min bønn, Herre, og vend øret til mitt rop, ti ikke til min gråt! for jeg er en fremmed hos dig, en gjest som alle mine fedre.

¹³Prizanesi mi, da se okrepčam, preden odidem in me več ne bo.

¹⁴Se bort fra mig, så mitt åsyn må bli opklaret, før jeg går herfra og er ikke mere!