¹Til sangmesteren; av Korahs barn; en salme.

¹{Načelniku godbe. Sinov Korahovih psalm.} Čujte to, vsa ljudstva, poslušajte, vsi sveta prebivalci,

²Hør dette, alle folk, vend øret til, alle I som bor i verden,

²nizki in visoki, bogatini in ubožci vsi skupaj!

³både lave og høie, rike og fattige, alle tilsammen!

³Usta moja bodo govorila modrost in srca mojega premišljevanje bo razumnost.

⁴Min munn skal tale visdom, og mitt hjertes tanke er forstand.

⁴Uho svoje nagnem h govoru v prilikah, na strune igraje, bom razodeval uganko svojo.

⁵Jeg vil bøie mitt øre til tankesprog, jeg vil fremføre min gåtefulle tale til citaren.

⁵Kaj bi se bal v dnevih nesreče, kadar me obdaja krivičnost tistih, ki mi so za petami,

⁶Hvorfor skal jeg frykte i de onde dager, når mine forfølgeres ondskap omgir mig,

⁶njih, ki zaupajo v premoženje svoje in se ponašajo v obilosti bogastva svojega?

⁷de som setter sin lit til sitt gods og roser sig av sin store rikdom?

⁷Brata nikakor ne more odkupiti nihče, ne more dati Bogu zanj spravnega denarja

⁸En mann kan ikke utløse en bror, han kan ikke gi Gud løsepenger for ham

⁸(predrag namreč je njih duše odkup, zato ga ne zmore vekomaj),

⁹- for deres livs utløsning er for dyr, og han må avstå derfra til evig tid -

⁹da bi živel za večno, ne moral videti jame.

¹⁰så han skulde bli ved å leve evindelig og ikke se graven.

¹⁰Saj vidi bogatin: mrjó modri, enako ginevajo nespametni in neumni in drugim puščajo bogastvo svoje.

¹¹Nei, han vil få se den. De vise dør, dåren og den uforstandige omkommer tilsammen og overlater sitt gods til andre.

¹¹Menijo, da njih hiše bodo trajale za veke, njih prebivališča za vse rodove; zato imenujejo dežele s svojimi imeni.

¹²Deres hjertes eneste tanke er at deres hus skal stå til evig tid, deres boliger fra slekt til slekt; de kaller sine jorder op efter sine navn.

¹²In vendar človek v veličju nima obstanka, podoben je živalim, ki poginejo.

¹³Og dog blir et menneske i herlighet ikke stående; han er lik dyrene, som går til grunne.

¹³To je usoda njih, ki tako v sebe zaupajo; vendar njih nasledniki odobravajo njih govorjenje. (Sela.)

¹⁴Således går det dem som er fulle av selvtillit, og dem som følger dem efter og har behag i deres tale. Sela.

¹⁴Kakor ovce bodo razpostavljeni v šeolu, smrt jim bo pastir; in pravični jim bodo gospodovali tisto jutro, in njih obliko [Ali: lepoto.] pokonča šeol, da ji ne bo več bivališča.

¹⁵Som en fårehjord føres de ned i dødsriket, døden vokter dem, og de opriktige hersker over dem, når morgenen bryter frem, og deres skikkelse blir ødelagt av dødsriket, så de ikke har nogen bolig mere.

¹⁵Ali dušo mojo reši Bog iz oblasti šeola, ker me vzame k sebi. (Sela.)

¹⁶Men Gud skal forløse min sjel av dødsrikets vold, for han skal ta mig til sig. Sela.

¹⁶Ne boj se, ko kdo zabogati, ko se pomnoži slava hiše njegove.

¹⁷Frykt ikke når en mann blir rik, når hans huses herlighet blir stor!

¹⁷Ker ob smrti ne vzame nič tega s seboj, za njim ne pojde slava njegova.

¹⁸For han skal intet ta med sig når han dør; hans herlighet skal ikke fare ned efter ham.

¹⁸Čeprav blagruje dušo svojo v življenju svojem – i tebe hvalijo, ko si privoščiš –,

¹⁹Om han enn velsigner sin sjel i sitt liv, og de priser dig fordi du gjør dig til gode,

¹⁹vendar pride k rodu očetov svojih, ki vekomaj ne bodo uživali luči.Človek, ki je v veličju, a ni razumen, je podoben živini, ki pogine.

²⁰så skal du dog komme til dine fedres slekt; de ser ikke lyset evindelig.

²⁰Človek, ki je v veličju, a ni razumen, je podoben živini, ki pogine.

²¹Et menneske i herlighet, som ikke har forstand, er lik dyrene, som går til grunne.