¹En salme av Asaf. Den Allmektige, Gud Herren, taler og kaller på jorden fra solens opgang til dens nedgang.

¹{Psalm Asafov.} Bog mogočni, Bog, GOSPOD je govoril in poklical zemljo od vzhoda solnčnega do zahoda.

²Fra Sion, skjønnhetens krone, stråler Gud frem.

²S Siona, najvišje lepote, se je zasvetil Bog.

³Vår Gud kommer og skal ikke tie; ild fortærer for hans åsyn, og omkring ham stormer det sterkt.

³Pride Bog naš in nikar ne bo molčal; ogenj požirajoč gre pred njim in okrog njega silen vihar.

⁴Han kaller på himmelen der oppe og på jorden for å dømme sitt folk:

⁴Nebesom kliče odzgoraj in zemlji, da sodi ljudstvo svoje:

⁵Samle til mig mine fromme, som har inngått pakt med mig om offer!

⁵„Zberite mi svetnike moje, ki so storili zavezo z menoj pri daritvi!“

⁶Og himmelen kunngjør hans rettferdighet; for Gud er den som skal dømme. Sela.

⁶In nebesa oznanjajo pravičnost njegovo, kajti Bog je sodnik. (Sela.)

⁷Hør, mitt folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne for dig: Gud, din Gud, er jeg.

⁷Čuj, ljudstvo moje, in govoril bom, o Izrael, in zoper tebe bom pričal! Bog, tvoj Bog sem jaz.

⁸Ikke for dine offers skyld vil jeg straffe dig; dine brennoffer er alltid for mig.

⁸Nočem te grajati zavoljo daritev tvojih, saj žgalne daritve tvoje so vedno pred menoj.

⁹Jeg vil ikke ta okser fra ditt hus eller bukker fra dine hegn.

⁹Ni mi treba jemati iz tvoje hiše junca, ne kozličev iz tvojih ograj.

¹⁰For mig hører alle dyr i skogen til, dyrene på fjellene i tusentall.

¹⁰Ker moja je vsaka zver v gozdih, živali na tisočerih gorah.

¹¹Jeg kjenner alle fjellenes fugler, og det som rører sig på marken, står for mig.

¹¹Vso perutnino gorsko poznam, in kar se poja po polju, je v moji oblasti.

¹²Om jeg hungret, vilde jeg ikke si det til dig; for mig hører jorderike til og alt det som fyller det.

¹²Ko bi bil gladen, ne rekel bi tebi, ker moja je zemlja vesoljna in vse, kar je na njej.

¹³Mon jeg skulde ete oksers kjøtt og drikke bukkers blod?

¹³Ali mar jem meso volovsko, ali pijem kozlov kri?

¹⁴Ofre Gud takksigelse og gi den Høieste det du har lovt,

¹⁴Hvalne daritve prinašaj Bogu in Najvišjemu opravljaj obljube svoje.

¹⁵og kall på mig på nødens dag, så vil jeg utfri dig, og du skal prise mig.

¹⁵In kliči me v dan stiske, rešil te bom, in ti me boš častil.

¹⁶Men til den ugudelige sier Gud: Hvad har du med å fortelle om mine lover og føre min pakt i din munn?

¹⁶Toda krivičniku pravi Bog: Kaj da naštevaš zapovedi moje in jemlješ zavezo mojo v usta svoja?

¹⁷Du hater jo tukt og kaster mine ord bak dig.

¹⁷Saj ti sovražiš svarjenje in besede moje si vrgel vzad zase.

¹⁸Når du ser en tyv, er du gjerne med ham, og med horkarler gjør du felles sak.

¹⁸Kadar vidiš tatú, se ž njim hitro sprijazniš in s prešeštniki se družiš.

¹⁹Din munn slipper du løs med ondt, og din tunge spinner sammen svik.

¹⁹Usta svoja rabiš za hudo in z jezikom svojim spletaš zvijačo.

²⁰Du sitter og taler imot din bror, du baktaler din mors sønn.

²⁰Sedé obrekuješ svojega brata, matere svoje sina spravljaš v sramoto.

²¹Dette har du gjort, og jeg har tidd; du tenkte jeg var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine øine.

²¹To si delal, in ker sem molčal, si menil, da sem prav tebi enak. A karal te bom in vse ti postavil pred oči.

²²Legg merke til dette, I som glemmer Gud, forat jeg ikke skal sønderrive, og det er ingen som redder!

²²Pazite vendar na to vi, ki zabite Boga, da ne zgrabim, in ga ne bode, ki bi rešil.Kdor daruje hvalo, me prav časti, in kdor uravnava pot svojo, mu pokažem zveličanje Božje.

²³Den som ofrer takksigelse, ærer mig, og den som går den rette vei, ham vil jeg la skue Guds frelse.

²³Kdor daruje hvalo, me prav časti, in kdor uravnava pot svojo, mu pokažem zveličanje Božje.