1Til sangmesteren; en sang, en salme. Rop med fryd for Gud, all jorden!
1{Načelniku godbe. Pesem in psalm.} Ukajte Bogu po vsej zemlji!
2Syng ut hans navns ære, gi ham ære til hans pris!
2S strunami pojte o slavi njegovega imena, slavo pridevajte hvali njegovi!
3Si til Gud: Hvor forferdelige er dine gjerninger! For din store makts skyld skal dine fiender hykle for dig.
3Govorite Bogu: Kako strašna so dela tvoja! Zavoljo velike moči tvoje se ti z laskanjem vdajajo sovražniki tvoji.
4All jorden skal tilbede dig og lovsynge dig, de skal lovsynge ditt navn. Sela.
4Vsa zemlja se ti bo klanjala in ti psalme prepevala, vsi bodo pevali o tvojem imenu. (Sela.)
5Kom og se Guds gjerninger! Han er forferdelig i gjerning mot menneskenes barn.
5Pridite in glejte velika dela Božja, strašen je v dejanju proti sinovom človeškim!
6Han gjorde havet om til tørt land, gjennem strømmen gikk de til fots; der gledet vi oss i ham.
6Morje je izpremenil v suho, prek velike reke so šli peš; tam smo se radovali v njem.
7Han hersker med sitt velde evindelig, hans øine gir akt på hedningene; de gjenstridige må ikke ophøie sig. Sela.
7Z močjo svojo gospoduje vekomaj, oči njegove opazujejo narode; kateri so uporni, naj se ne povišujejo pri sebi! (Sela.)
8I folkeslag, lov vår Gud og forkynn hans pris med høi røst,
8Slavite, ljudstva, našega Boga in glas hvale njegove naj se razlega!
9han som holdt vår sjel i live og ikke lot vår fot vakle!
9Ki je dušo našo postavil v življenje in ni pripustil, da omahnejo noge naše.
10For du prøvde oss, Gud, du renset oss, likesom de renser sølv.
10Kajti izkušal si nas, o Bog, z ognjem si nas izčistil, kakor se čisti srebro.
11Du førte oss inn i et garn, du la en trykkende byrde på våre lender.
11Peljal si nas v mrežo, del si nam težko breme na ledja.
12Du lot mennesker fare frem over vårt hode; vi kom i ild og i vann. Men du førte oss ut til vederkvegelse.
12Storil si, da so jezdili ljudje čez glavo našo, šli smo skozi ogenj in skozi vodo; a slednjič si nas pripeljal v obilo blaginjo.
13Jeg vil gå inn i ditt hus med brennoffer, jeg vil gi dig det jeg har lovt,
13Z žgalnimi darovi pojdem v hišo tvojo in ti opravim svoje obljube,
14det som gikk over mine leber, og som min munn talte i min nød.
14ki so jih izrekle ustne moje in govorila usta moja v stiski moji.
15Jeg vil ofre dig brennoffere av fett kveg med duft av værer; jeg vil ofre okser tillikemed bukker. Sela.
15Žgalne daritve pitanih ovác ti prinesem in kadilo ovnov, daroval bom vole s kozliči vred. (Sela.)
16Kom, hør, alle I som frykter Gud; jeg vil fortelle hvad han har gjort mot min sjel.
16Pridite, poslušajte vsi, ki se bojite Boga, da povem, kaj je storil duši moji.
17Til ham ropte jeg med min munn, og lovsang var under min tunge.
17K njemu sem klical s svojimi usti in hvalnica mi je bila na jeziku.
18Hadde jeg urett for øie i mitt hjerte, så vilde Herren ikke høre.
18Ako bi se bil namenil v hudobnost v svojem srcu, Gospod bi ne bil slišal.
19Men Gud har hørt, han har aktet på mitt bønnerop.
19Ali slišal je Bog, ozrl se je v prošnje moje glas.Slavljen bodi Bog, ki ni zavrgel prošnje moje in mi ni odtegnil milosti svoje.
20Lovet være Gud, som ikke avviste min bønn og ikke tok sin miskunnhet fra mig!
20Slavljen bodi Bog, ki ni zavrgel prošnje moje in mi ni odtegnil milosti svoje.