¹Til sangmesteren; av David; en salme, en sang.

¹{Načelniku godbe. Davidov psalm in pesem.} Da vstane Bog! razkropé se naj neprijatelji njegovi in sovražilci njegovi naj bežé pred njegovim obličjem!

²Gud reiser sig, hans fiender spredes, og de som hater ham, flyr for hans åsyn.

²Kakor bi puhnil dim, jih puhneš; kakor se staja vosek pri ognju, izginejo naj brezbožni izpred Božjega obličja.

³Likesom røk drives bort, så driver du dem bort; likesom voks smelter for ild, forgår de ugudelige for Guds åsyn.

³Pravični pa naj se veselé, poskakujejo pred Bogom in se veselé v radosti.

⁴Og de rettferdige gleder sig, de jubler for Guds åsyn og fryder sig med glede.

⁴Pojte Bogu, prepevajte psalme njegovemu imenu, pripravite pot njemu, ki se pelje po puščavah, GOSPOD mu je ime, in radujte se pred njim.

⁵Syng for Gud, lovsyng hans navn, gjør vei for ham som farer frem på de øde marker, Herren er hans navn, og juble for hans åsyn!

⁵Oče je sirotam in sodnik vdovam Bog v prebivališču svetosti svoje.

⁶Farløses far og enkers dommer er Gud i sin hellige bolig.

⁶Bog množi samotarje v rodovine, pelje vklenjene iz spon v blaginjo; uporniki pa prebivajo v kraju presuhem.

⁷Gud gir de enslige hus, fører fanger ut til lykke; bare de gjenstridige bor i et tørt land.

⁷O Bog, ko si šel na čelu ljudstva svojega, ko si stopal po puščavi (Sela),

⁸Gud, da du drog ut foran ditt folk, da du skred frem gjennem ørkenen, sela,

⁸tresla se je zemlja, tudi nebesa so se rosila od pričujočnosti Božje, pa tisti Sinaj je trepetal od pričujočnosti Boga, Boga Izraelovega.

⁹da bevet jorden, og himlene dryppet for Guds åsyn, Sinai der borte, for Guds, Israels Guds åsyn.

⁹Dež preobilen si rosil, o Bog; dediščino svojo, ko je hirala, si oživljal.

¹⁰Et rikelig regn spredte du, Gud; din arv, den utmattede, styrket du.

¹⁰Krdelo tvoje je prebivalo v njej; ti si jo pripravil po dobroti svoji siromaku, o Bog.

¹¹Ditt folk bosatte sig i landet*; du laget det ved din godhet i stand for den elendige, Gud! / {* Kana'an.}

¹¹Gospod dá besedo, in njih, ki naj bi blagovest oznanjale, bo velika množica.

¹²Herren gir seierssang; stor er skaren av kvinner med gledesbudskap.

¹²Kralji vojnih krdel zbežé, zbežé, in ona, ki biva doma, bo delila plen.

¹³Hærenes konger flyr, de flyr, og hun som sitter hjemme, deler bytte.

¹³Ko boste ležali med ograjami, bodete podobni perutim goloba, ki so prevlečene s srebrom in njega perje z zelenorumenim zlatom.

¹⁴Når I hviler mellem kveene, er det som en dues vinger, som er dekket med sølv, og hvis vingefjær har gullets grønnlige glans*. / {* d.e. når I nyter fredens ro, da er eders lodd strålende og herlig.}

¹⁴Ko Vsemogočni razkropi kralje v tej deželi, bode svetlo, kakor da je Zalmon s snegom posut.

¹⁵Når den Allmektige spreder konger der*, da sner det på Salmon**. / {* i Kana'an.} / {** d.e. da blir det mørke lyst, likesom når det mørke fjell, Salmon, blir hvitt av sne, d.s.s. da omskapes ulykke til lykke.}

¹⁵Gora Božja je gora Basánska, vrhovata gora je gora Basanska.

¹⁶Et Guds fjell* er Basans fjell, et fjell med mange tinder er Basans fjell**. / {* d.e. et stort, mektig, høit fjell.} / {** d.e. verdensrikene, som Basans fjell er et billede på, er såre mektige.}

¹⁶Zakaj gledate nevoščljivo, gore vrhovate, na goro, ki si jo je Bog želel za svoj sedež? GOSPOD tudi bo prebival tu vekomaj.

¹⁷Hvorfor ser I skjevt, I fjell med de mange tinder, til det fjell som Gud finner behag i å bo på? Herren skal også bo der evindelig.

¹⁷Voz Božjih je dvakrat deset tisoč, tisoč krat tisoč; Gospod je med njimi, kakor na Sinaju, v svetišču.

¹⁸Guds vogner er to ganger ti tusen, tusen og atter tusen; Herren er iblandt dem, Sinai er i helligdommen*. / {* likesom på Sinai, da loven blev gitt, er Herren i helligdommen, d.e. på Sion, omgitt av himmelske hærskarer.}

¹⁸Šel si gori v višavo, ujeto si peljal ujetnikov množico, prejel si darove med ljudmi, celo od upornikov, da prebiva med njimi GOSPOD, Bog.

¹⁹Du fór op i det høie, bortførte fanger, tok gaver blandt menneskene, også blandt de gjenstridige, for å bo der, Herre Gud!

¹⁹Slavljen bodi Gospod! dan za dnevom nosi breme naše; on, Bog mogočni, je naše zveličanje. (Sela.)

²⁰Lovet være Herren dag efter dag! Legger man byrde på oss, så er Gud vår frelser. Sela.

²⁰On, Bog mogočni, je nam Bog za vsaktero pomoč, in pri Jehovi, Gospodu, je rešitev tudi iz smrti.

²¹Gud er oss en Gud til frelse, og hos Herren, Israels Gud, er det utganger fra døden.

²¹Gotovo, Bog razbije glavo sovražnikov svojih, teme lasato njega, ki hodi neprestano v krivicah svojih.

²²Ja, Gud knuser sine fienders hode, den hårrike isse på ham som vandrer i sin syndeskyld.

²²Rekel je bil Gospod: Iz Basana pripeljem nazaj, nazaj jih pripeljem iz globočin morja,

²³Herren sier: Fra Basan vil jeg hente tilbake, jeg vil hente tilbake fra havets dyp,

²³da pomočiš nogo svojo v kri in jezik psov tvojih delež svoj ima na sovražnikih.

²⁴forat din fot må stampe i blod, dine hunders tunge få sin del av fiendene.

²⁴Videli so svečanostni izprevod tvoj, o Bog, svečanostni izprevod Boga mojega, kralja mojega, v svetišče:

²⁵De ser dine seierstog, Gud, min Guds, min konges, seierstog inn i helligdommen.

²⁵spredaj so šli pevci, potem godci na strune sredi deklic, ki so bile na bobnice.

²⁶Foran går sangere, bakefter harpespillere midt imellem jomfruer som slår på pauke.

²⁶V zborih slavíte Boga, Gospoda, kateri ste iz vira Izraelovega!

²⁷Lov Gud i forsamlingene, lov Herren, I som er av Israels kilde!

²⁷Tam je Benjamin, najmlajši, njih gospodar, knezi Judovi in njih krdelo, knezi Zabulonovi, knezi Neftalijevi.

²⁸Der er Benjamin, den yngste, som hersker over dem*, Judas fyrster med sin skare, Sebulons fyrster, Naftalis fyrster. / {* fiendene.}

²⁸Bog tvoj je zapovedal, da bodi moč tvoja. Ohrani v moči, o Bog, kar si učinil za nas.

²⁹Din Gud har tildelt dig styrke; styrk, Gud, det du har gjort for oss!

²⁹Zaradi templja tvojega v Jeruzalemu ti prineso kralji darila.

³⁰For ditt tempel i Jerusalems skyld* skal konger komme til dig med gaver. / {* d.e. for de gjerningers skyld som utgår fra dig som bor i templet.}

³⁰Zagrozi zverini v trstju, čredi juncev s teleti ljudstev; vsak se ti podvrže s kosovi srebra. Razkropi ljudstva, ki jih vojske veselé!

³¹Skjell på dyret i sivet*, på stuteflokken med folke-kalvene**, som kaster sig ned for dig med sølvstykker! Han spreder folkene som har lyst til strid. / {* d.e. Egypten.} / {** d.e. de hedenske konger med sine folk.}

³¹Pridejo velikaši iz Egipta, Etiopija hitro iztegne roke svoje proti Bogu.

³²Veldige menn skal komme fra Egypten, Etiopia skal i hast utrekke sine hender til Gud.

³²Kraljestva zemlje, pojte Bogu, psalme prepevajte Gospodu, (Sela)

³³I jordens riker, syng for Gud, lovsyng Herren, sela,

³³njemu, ki se pelje po nebesih nebes, ki so od starodavna; glej, glas svoj daje slišati, glas krepak.

³⁴ham som farer frem i himlenes himler, de eldgamle! Se, han lar sin røst høre, en mektig røst.

³⁴Dajajte moč Bogu! Veličastvo njegovo je nad Izraelom in moč njegova v višavah.Strašen si, Bog, iz svetišč svojih; Bog mogočni Izraelov daje moč in obilo sile svojemu ljudstvu. Proslavljen bodi Bog!

³⁵Gi Gud makt! Over Israel er hans høihet, og hans makt i skyene.

³⁵Strašen si, Bog, iz svetišč svojih; Bog mogočni Izraelov daje moč in obilo sile svojemu ljudstvu. Proslavljen bodi Bog!

³⁶Forferdelig er du, Gud, fra dine helligdommer; Israels Gud, han gir folket makt og styrke. Lovet være Gud!