¹Til dig, Herre, setter jeg min lit; la mig aldri i evighet bli til skamme!

¹K tebi, GOSPOD, zaupno pribegam, sram me ne bodi nikdar.

²Utfri mig og redd mig ved din rettferdighet! Bøi ditt øre til mig og frels mig!

²Po pravičnosti svoji me otmi in oprosti, nagni k meni uho svoje in reši me!

³Vær mig en klippe til bolig, dit jeg alltid kan gå, du som har fastsatt frelse for mig! For du er min klippe og min festning.

³Bodi mi skala prebivališča, kamor naj se vedno umikam; zapoved si dal, da bodem rešen, ker skala moja in trdnjava moja si ti.

⁴Min Gud, utfri mig av den ugudeliges hånd, av den urettferdiges og undertrykkerens vold!

⁴Bog moj, reši me iz roke brezbožnika, iz pesti krivičneža in nasilnika.

⁵For du er mitt håp, Herre, Herre min tillit fra min ungdom av.

⁵Zakaj ti si nada moja, Gospod Jehova, upanje moje od moje mladosti.

⁶Til dig har jeg støttet mig fra mors liv av; du er den som drog mig ut av min mors skjød; om dig vil jeg alltid synge min lovsang.

⁶Nate sem se opiral od rojstva, od osrčja matere moje si me odtrgal ti; tebi vedno velja hvalospev moj.

⁷Som et under har jeg vært for mange, men du er min sterke tilflukt.

⁷Kakor čudo sem bil mnogim, toda ti si moje pribežališče trdno.

⁸Min munn er full av din pris, hele dagen av din herlighet.

⁸Usta moja bodo polna hvale tvoje, ves dan slave tvoje.

⁹Forkast mig ikke i alderdommens tid, forlat mig ikke når min kraft forgår!

⁹Ne zavrzi me ob starosti času, ko peša krepkost moja, ne zapusti me.

¹⁰For mine fiender har sagt om mig, de som tar vare på mitt liv, rådslår tilsammen

¹⁰Kajti sovražniki moji govoré o meni, in oni, ki prežé na dušo mojo, se posvetujejo vkup,

¹¹og sier: Gud har forlatt ham; forfølg og grip ham, for det er ingen som redder!

¹¹govoreč: Bog ga je zapustil, podite in zgrabite ga, ker nikogar ni, ki bi ga rešil.

¹²Gud, vær ikke langt borte fra mig! Min Gud, skynd dig å hjelpe mig!

¹²Bog, ne bivaj daleč od mene, Bog moj, na pomoč mi hiti!

¹³La dem som står mig efter livet, bli til skamme og gå til grunne! La dem som søker min ulykke, bli klædd i skam og spott!

¹³Osramoté se naj in poginejo nasprotniki duše moje, pokrijejo naj se z nečastjo in sramoto, kateri iščejo hudega meni.

¹⁴Og jeg vil alltid håpe, og til all din pris vil jeg legge ny pris.

¹⁴Jaz pa bom stanovitno čakal in vedno bolj te hvalil.

¹⁵Min munn skal fortelle om din rettferdighet, hele dagen om din frelse; for jeg vet ikke tall derpå.

¹⁵Usta moja hočejo oznanjati pravičnost tvojo, ves dan zveličalno pomoč tvojo, ker ne znam števil njenih.

¹⁶Jeg vil fremføre Herrens, Israels Guds veldige gjerninger, jeg vil prise din rettferdighet, din alene.

¹⁶Pridem opevat mogočna dela Gospoda Jehove, s hvalo bom oznanjal pravičnost tvojo, samega tebe.

¹⁷Gud, du har lært mig det fra min ungdom av, og inntil nu kunngjør jeg dine undergjerninger.

¹⁷Bog, učil si me od mladosti, in še do sedaj oznanjam čuda tvoja.

¹⁸Forlat mig da heller ikke inntil alderdommen og de grå hår, Gud, inntil jeg får kunngjort din arm for efterslekten, din kraft for hver den som skal komme.

¹⁸Zatorej tudi do starosti in do sivosti me ne zapusti, o Bog, da še oznanjam rame tvoje prihodnjemu rodu in moč tvojo vsem, ki še pridejo.

¹⁹Og din rettferdighet, Gud, når til det høie; du som har gjort store ting, Gud, hvem er som du?

¹⁹In pravičnost tvoja, o Bog, seza do nebes višave; kar si storil, je veliko; Bog, kdo je tebi enak?

²⁰Du som har latt oss se mange trengsler og ulykker, du vil igjen gjøre oss levende og igjen dra oss op av jordens avgrunner.

²⁰Ti, ki si nam dal izkusiti stiske velike in hude, nas zopet oživiš in nas zopet izvlečeš iz brezen zemlje,

²¹Du vil øke min storhet og vende om og trøste mig.

²¹velikost mojo pomnožiš in se obrneš, da me potolažiš.

²²Så vil jeg også prise dig med harpespill, din trofasthet, min Gud! Jeg vil lovsynge dig til citar, du Israels Hellige!

²²Tudi jaz te bom slavil s strunami in resnico tvojo, moj Bog; prepeval ti bodem s citrami, o svetnik Izraelov!

²³Mine leber skal juble, for jeg vil lovsynge dig, og min sjel, som du har forløst.

²³Glasno se bodo radovale ustne moje, ko ti bom prepeval psalme, in duša moja, ki si jo odrešil.Tudi jezik moj bo oznanjal ves dan pravičnost tvojo, ker so osramočeni, ker so z rdečico obliti, ki iščejo hudega meni.

²⁴Min tunge skal også hele dagen tale om din rettferdighet; for de er blitt til spott, de er blitt til skamme, de som søker min ulykke.

²⁴Tudi jezik moj bo oznanjal ves dan pravičnost tvojo, ker so osramočeni, ker so z rdečico obliti, ki iščejo hudega meni.