¹En salme av Asaf. Ja, Gud er god mot Israel, mot de rene av hjertet.

¹{Psalm Asafov.} Zares, dober je Bog Izraelu, njim, ki so čistega srca.

²Men jeg - nær hadde mine føtter snublet, på lite nær var mine trin glidd ut.

²Jaz pa – malo da se niso spoteknile noge moje, skoraj nič, da niso izpoddrsnili koraki moji.

³For jeg harmedes over de overmodige da jeg så at det gikk de ugudelige vel.

³Zakaj zavidal sem prevzetnikom, ko sem gledal brezbožnih blagostanje.

⁴For de er fri for lidelser inntil sin død, og deres styrke er vel ved makt.

⁴Ker ni ga trpljenja do njih smrti, poln zdravja je njih život.

⁵De kjenner ikke til nød som andre folk, og de blir ikke plaget som andre mennesker.

⁵Njim se ni truditi kakor drugim smrtnikom, in kakor druge ljudi jih ne tepo nadloge.

⁶Derfor er overmot deres halssmykke, vold omhyller dem som et klædebon.

⁶Zato jim je ošabnost okrog vratu kot verižica, silovitost jih pokriva kakor obleka.

⁷Deres øine står ut av fedme, hjertets tanker bryter frem.

⁷Oči jim gledajo debele iz polti zalite, v domišljavosti srca prestopajo vse meje.

⁸De håner og taler i ondskap om undertrykkelse; fra det høie taler de.

⁸Rogajo se in hudobno govoré o zatiranju, govoré kot vzvišeni nad vse.

⁹De løfter sin munn op til himmelen, og deres tunge farer frem på jorden.

⁹Proti nebu dvigajo usta in kar izreče njih jezik, mora veljati na zemlji.

¹⁰Derfor får de sitt folk til å vende sig om til dem, og vann i overflod suger de i sig*. / {* d.e. de nyter stor lykke.}

¹⁰Zato hiti za njimi njih ljudstvo, in njih nauke srkajo kot vodo obilo.

¹¹Og de sier: Hvorledes skulde Gud vite noget? Er det vel kunnskap hos den Høieste?

¹¹In govoré: Kako naj Bog ve? Ali je pač kaj znanja pri Najvišjem?

¹²Se, dette er de ugudelige, og evig trygge vokser de i velmakt.

¹²Glejte! ti so brezbožni in, vsekdar živeč brez skrbi, kopičijo bogastvo!

¹³Ja, forgjeves har jeg renset mitt hjerte og tvettet mine hender i uskyld;

¹³Res, zastonj sem čistil srce svoje in v nedolžnosti umival svoje roke,

¹⁴jeg blev dog plaget hele dagen, og hver morgen kom til mig med tukt.

¹⁴ker sem bil vendarle tepen ves dan, in kazen me je iznova zadela vsako jutro. –

¹⁵Dersom jeg hadde sagt: Jeg vil tale således*, se, da hadde jeg vært troløs mot dine barns slekt. / {* SLM 73, 13. 14.}

¹⁵Ako bi bil jaz rekel: Govoril bom istotako, glej, nezvest bi bil rodu tvojih otrok.

¹⁶Og jeg tenkte efter for å forstå dette*; det var en plage i mine øine / {* SLM 73, 3-14.}

¹⁶Tedaj sem premišljal, da bi to razumel, a pretežavno je bilo očem mojim.

¹⁷- inntil jeg gikk inn i Guds helligdommer og gav akt på deres endelikt.

¹⁷Dokler nisem stopil v svetišča Boga mogočnega in zagledal njih konca.

¹⁸Ja, på glatte steder setter du dem; du lot dem falle, så de gikk til grunne.

¹⁸Zares, na polzka tla si jih postavil, treščiš jih, da bodo v podrtine.

¹⁹Hvor de blev ødelagt i et øieblikk! De gikk under og tok ende med forferdelse.

¹⁹Kako so hipoma opustošeni, konec jih je, poginili so v grozah!

²⁰Likesom en akter for intet en drøm når en har våknet op, således akter du, Herre, deres skyggebillede for intet når du våkner op.

²⁰So kakor sanje, ko se je zbudil kdo; tako, Gospod, ko se zbudiš, uničiš njih podobo.

²¹Når mitt hjerte var bittert, og det stakk mig i mine nyrer,

²¹Ko se mi je grenkobe polnilo srce in me je bodlo v ledicah mojih,

²²da var jeg ufornuftig og forstod intet; som et dyr var jeg imot dig.

²²tedaj sem bil brezpameten in nisem vedel ničesar, kakor živina sem bil pred teboj.

²³Men jeg blir alltid hos dig, du har grepet min høire hånd.

²³A vendar sem vedno s teboj, ker si me prijel za desnico mojo.

²⁴Du leder mig ved ditt råd, og derefter optar du mig i herlighet.

²⁴Po svetu svojem me boš vodil in naposled sprejel v slavo.

²⁵Hvem har jeg ellers i himmelen? Og når jeg har dig, har jeg ikke lyst til noget på jorden.

²⁵Kdo bi mi bil v nebesih razen tebe? in če tebe imam, se ne veselim ničesar na zemlji.

²⁶Vansmekter enn mitt kjød og mitt hjerte, så er dog Gud mitt hjertes klippe og min del evindelig.

²⁶Najsi peša meso moje in srce moje – skala srca mojega in delež moj je Bog vekomaj.

²⁷For se, de som holder sig borte fra dig, går til grunne; du utrydder hver den som faller fra dig i hor*. / {* d.e. i utroskap bryter pakten med dig.}

²⁷Ker glej, kateri so daleč od tebe, poginejo; pokončaš ga, kdorkoli se s prešeštvovanjem izneveri tebi.Jaz pa – dobro mi je, da sem blizu Boga; v Gospoda Jehovo stavim pribežališče svoje, da oznanjam vsa dela tvoja.

²⁸Men for mig er det godt å holde mig nær til Gud; jeg setter min lit til Herren, Israels Gud, for å fortelle alle dine gjerninger.

²⁸Jaz pa – dobro mi je, da sem blizu Boga; v Gospoda Jehovo stavim pribežališče svoje, da oznanjam vsa dela tvoja.