¹En læresalme av Asaf. Lytt, mitt folk, til min lære, bøi eders ører til min munns ord!

¹{Pouk Asafov.} Poslušaj, ljudstvo moje, nauk moj, nagnite uho svoje govoru mojih ust.

²Jeg vil oplate min munn med tankesprog, jeg vil la utstrømme gåtefulle ord fra fordums tid.

²V prilikah odprem usta svoja, razglasim uganke iz starih časov.

³Det vi har hørt og vet, og det våre fedre har fortalt oss,

³Kar smo slišali in spoznali, kar so nam pripovedovali očetje naši,

⁴det vil vi ikke dølge for deres barn, men for den kommende slekt fortelle Herrens pris og hans styrke og de undergjerninger som han har gjort.

⁴ne bomo prikrivali njih otrokom, pripovedujoč naslednjemu rodu preslavna dela GOSPODOVA in moč njegovo in čuda njegova, ki jih je storil.

⁵Han har reist et vidnesbyrd i Jakob og satt en lov i Israel, som han bød våre fedre å kunngjøre sine barn,

⁵Kajti ustanovil je pričevanje v Jakobu in postavil zakon v Izraelu, kar je zapovedal očetom našim, da naj jih oznanjajo svojim otrokom.

⁶forat den kommende slekt, de barn som skulde fødes, kunde kjenne dem, kunde stå frem og fortelle dem for sine barn

⁶Da to spozna naslednji rod, otroci, ki bodo rojeni, in ti vstanejo ter pripovedujejo otrokom svojim:

⁷og sette sitt håp til Gud og ikke glemme Guds gjerninger, men holde hans bud

⁷Upanje svoje da naj stavijo na Boga in ne pozabijo naj dejanj Boga mogočnega, temuč hranijo naj zapovedi njegove.

⁸og ikke være som deres fedre, en opsetsig og gjenstridig slekt, en slekt som ikke gjorde sitt hjerte fast, og hvis ånd ikke var trofast mot Gud.

⁸In ne bodo naj kakor njih pradedje, rod trdovraten in uporen, rod, ki ni obrnil v pravo smer srca svojega in čigar duh ni bil zvest Bogu mogočnemu.

⁹Efra'ims barn, de rustede bueskyttere, vendte om på stridens dag.

⁹Sinovi Efraimovi, lokostrelci oboroženi, so obrnili hrbte ob času bitve.

¹⁰De holdt ikke Guds pakt og vilde ikke vandre i hans lov,

¹⁰Ohranili niso zaveze Božje in so se branili hoditi po zakonu njegovem,

¹¹og de glemte hans store gjerninger og de under som han hadde latt dem se.

¹¹pozabivši dejanja njegova in čudovita dela njegova, katera jim je bil pokazal.

¹²For deres fedres øine hadde han gjort under i Egyptens land, på Soans mark*. / {* 4MO 13, 22.}

¹²Delal je čuda pred njih pradedi v deželi Egiptovski, na polju Zoanskem.

¹³Han kløvde havet og lot dem gå gjennem det og lot vannet stå som en dynge.

¹³Razklal je morje in peljal jih čez, in postavil je vode kakor jez.

¹⁴Og han ledet dem ved skyen om dagen og hele natten ved ildens lys.

¹⁴In spremljal jih je z oblakom po dnevi in vso noč s svetlobo ognja.

¹⁵Han kløvde klipper i ørkenen og gav dem å drikke som av store vanndyp.

¹⁵Razklal je skale v puščavi in jih je obilo napojil kakor iz globočin.

¹⁶Og han lot bekker gå ut av klippen og vann flyte ned som strømmer.

¹⁶Potoke je izpeljal iz skale in storil, da so vode tekle doli kakor reke.

¹⁷Men de blev ennu ved å synde mot ham, å være gjenstridige mot den Høieste i ørkenen.

¹⁷Vendar so še dalje grešili zoper njega, upirali se Najvišjemu v pustinji.

¹⁸Og de fristet Gud i sitt hjerte, så de krevde mat efter sin lyst.

¹⁸In izkušajoč Boga mogočnega v srcu svojem, so zahtevali jed po svojega srca želji.

¹⁹Og de talte mot Gud, de sa: Kan vel Gud dekke bord i ørkenen?

¹⁹In grdo govoreč zoper Boga, so rekli: Ali bi mogel Bog mogočni pripraviti mizo v tej puščavi?

²⁰Se, han har slått klippen så det fløt ut vann, og bekker strømmet over; mon han også kan gi brød, eller kan han komme med kjøtt til sitt folk?

²⁰Glejte, ob skalo je udaril, da so tekle vode, in potoki so se udrli – ali bo mogel dati tudi kruha ali pa oskrbeti mesa ljudstvu svojemu?

²¹Derfor, da Herren hørte det, harmedes han, og ild optendtes mot Jakob, og vrede reiste sig mot Israel,

²¹Zato se je GOSPOD, ko je to slišal, razsrdil, in ogenj se je vnel zoper Jakoba in tudi jeza se je kadila zoper Izraela.

²²fordi de ikke trodde på Gud og ikke stolte på hans frelse.

²²Ker niso verovali v Boga in niso upali v rešenje njegovo.

²³Og han gav skyene der oppe befaling og åpnet himmelens porter.

²³In vendar je zapovedal oblakom zgoraj in odprl vrata nebeška,

²⁴Og han lot manna regne over dem til føde og gav dem himmelkorn.

²⁴in dežil nanje mano za jed in jim dajal žito nebeško.

²⁵Englebrød* åt enhver; han sendte dem næring til mette. / {* d.e. brød fra englenes bolig, himmelbrød.}

²⁵Kruh močnih je jedel človek; brašna jim je pošiljal dositega.

²⁶Han lot østenvinden fare ut i himmelen og førte sønnenvinden frem ved sin styrke.

²⁶Zagnal je vzhodni veter na nebu in z močjo svojo je pripeljal jug,

²⁷Og han lot kjøtt regne ned over dem som støv og vingede fugler som havets sand,

²⁷in je dežil nanje meso kakor prah in kakor morski pesek ptiče krilate,

²⁸og han lot dem falle ned midt i deres leir, rundt omkring deres boliger.

²⁸metal jih je med njih šatore, okoli njih prebivališč.

²⁹Og de åt og blev såre mette, og det de lystet efter, gav han dem.

²⁹In jedli so in bili so zelo nasičeni, in česar so poželeli, jim je prinesel.

³⁰De hadde ennu ikke latt fare det de lystet efter, ennu var deres mat i deres munn,

³⁰Še se niso iznebili poželenja svojega, še jim je bila jed v ustih,

³¹da reiste Guds vrede sig mot dem, og han herjet blandt deres kraftfulle menn, og Israels unge menn slo han ned.

³¹ko je jeza Božja vzplamtela proti njim in morila med močnimi izmed njih in pokončavala mladeniče Izraelove.

³²Med alt dette syndet de enda og trodde ikke på hans undergjerninger.

³²Ob vsem tem so še grešili in niso verovali v čudovita dela njegova.

³³Derfor lot han deres dager svinne bort i tomhet og deres år i forskrekkelse.

³³Zato je storil, da so v ničevosti potekali njih dnevi in njih leta v naglici.

³⁴Når han herjet blandt dem, da spurte de efter ham og vendte om og søkte Gud

³⁴Ko jih je pobijal, tedaj so povpraševali po njem, in so se izpreobrnili ter zjutraj že iskali Boga mogočnega,

³⁵og kom i hu at Gud var deres klippe, og den høieste Gud deres gjenløser.

³⁵spomnivši se, da je bil Bog njih skala in Bog mogočni, Najvišji, njih odrešenik.

³⁶Men de smigret for ham med sin munn og løi for ham med sin tunge.

³⁶Tedaj so ga z usti svojimi dobrikali in z jezikom svojim so se mu lagali,

³⁷Og deres hjerte hang ikke fast ved ham, og de var ikke tro mot hans pakt.

³⁷a njih srce ni bilo utrjeno pri njem in niso se izkazali zvesti zavezi njegovi.

³⁸Men han, han er miskunnelig, han tilgir misgjerning og forderver ikke; mange ganger lot han sin vrede vende om og lot ikke all sin harme bryte frem.

³⁸Toda on je usmiljen, odpušča krivico in ne pokončuje; in mnogokrat je ustavil svoj srd in ni vnemal vse jeze svoje.

³⁹Og han kom i hu at de var kjød, et åndepust som farer avsted og ikke kommer tilbake.

³⁹Spominjal se je namreč, da so meso, sapa, ki gre in se ne vrne.

⁴⁰Hvor titt var de ikke gjenstridige mot ham i ørkenen, gjorde ham sorg på de øde steder!

⁴⁰Kolikokrat so se mu uprli v puščavi, so ga žalili v samoti!

⁴¹Og de fristet Gud på ny og krenket Israels Hellige.

⁴¹Zopet in zopet so izkušali Boga mogočnega in žalili Svetega Izraelovega.

⁴²De kom ikke hans hånd i hu den dag han forløste dem fra fienden,

⁴²Niso se spominjali roke njegove, ne dne, ko jih je bil otel zatiralca,

⁴³han som gjorde sine tegn i Egypten og sine under på Soans mark.

⁴³ko je v Egiptu delal znamenja svoja in čuda svoja na polju Zoanskem.

⁴⁴Han gjorde deres elver til blod, og sine rinnende vann kunde de ikke drikke.

⁴⁴V kri je izpremenil njih potoke, da niso mogli piti tekočih vod svojih.

⁴⁵Han sendte imot dem fluesvermer som fortærte dem, og frosk som fordervet dem.

⁴⁵Poslal je nanje pasje muhe, ki so jih žrle, in žabe, ki so jih ugonabljale.

⁴⁶Og han gav gnageren* deres grøde og gresshoppen deres høst. / {* d.e. gresshoppen.}

⁴⁶In dal je njih sadež cvrčku, in kobilici, kar so s trudom posejali.

⁴⁷Han slo deres vintrær ned med hagl og deres morbærtrær med haglstener.

⁴⁷Uničil je s točo njih trte in smokve njih z mrazom.

⁴⁸Og han overgav deres fe til haglet og deres hjorder til ildsluer.

⁴⁸Izročil je toči tudi njih živino in njih črede bliskom.

⁴⁹Han slapp sin brennende vrede løs mot dem, harme og forbitrelse og trengsel, en sending av ulykkes-bud.

⁴⁹Izpustil je nanje jeze svoje žar, srd in nevoljo in stisko, celo krdelo angelov nesreče.

⁵⁰Han brøt vei for sin vrede, sparte ikke deres sjel for døden, overgav deres liv til pesten.

⁵⁰Prosto pot je napravil svoji jezi, smrti ni ubranil njih duš in življenje njih je izročil kugi.

⁵¹Og han slo alle førstefødte i Egypten, styrkens førstegrøde i Kams telter.

⁵¹In udaril je vse prvorojence v Egiptu, prvino moči v šatorih Hamovih.

⁵²Og han lot sitt folk bryte op som en fåreflokk og førte dem som en hjord i ørkenen.

⁵²Svoje ljudstvo pa je odpeljal kakor ovce, in vodil jih je kakor čredo po puščavi.

⁵³Og han ledet dem tryggelig, og de fryktet ikke, men havet skjulte deres fiender.

⁵³In peljal jih je varno, da se jim ni bilo bati, a njih sovražnike je pokrilo morje.

⁵⁴Og han førte dem til sitt hellige landemerke, til det berg hans høire hånd hadde vunnet.

⁵⁴Pripeljal jih je do meje svetišča svojega, gore te, ki si jo je pridobila desnica njegova.

⁵⁵Og han drev hedningene ut for deres åsyn og lot deres land tilfalle dem som arvedel og lot Israels stammer bo i deres telter.

⁵⁵Izgnal je izpred njih obličja narode in jih je po žrebu razmeril Izraelu v posest in v njih šatorih je dal prebivati Izraelovim rodovom.

⁵⁶Men de fristet Gud, den Høieste, og var gjenstridige mot ham, og de aktet ikke på hans vidnesbyrd.

⁵⁶Vendar so izkušali Boga Najvišjega in se mu upirali in pričevanj njegovih se niso držali.

⁵⁷De vek av og var troløse, som deres fedre, de vendte om, likesom en bue som svikter.

⁵⁷Temuč obrnili so se in nezvesto ravnali kakor njih pradedje, obrnili so se kakor lok, ki strelja napačno.

⁵⁸Og de vakte hans harme med sine offerhauger og gjorde ham nidkjær med sine utskårne billeder.

⁵⁸Dražili so ga z višavami svojimi in s podobami malikov svojih so razvneli gorečnost njegovo.

⁵⁹Gud hørte det og blev vred, og han blev såre kjed av Israel.

⁵⁹Slišal je Bog in se razsrdil, in Izrael se mu je silno zastudil.

⁶⁰Og han forlot sin bolig i Silo, det telt han hadde opslått blandt menneskene.

⁶⁰In zapustil je prebivališče v Silu, šator, ki ga je bil postavil med ljudmi.

⁶¹Og han overgav sin styrke til fangenskap og sin herlighet i fiendens hånd.

⁶¹In dal je v sužnost svojo moč in slavo svojo zatiralcu v pest.

⁶²Og han overgav sitt folk til sverdet og harmedes på sin arv.

⁶²Izročil je meču ljudstvo svoje in zoper dedino svojo se je razsrdil.

⁶³Ild fortærte dets unge menn, og dets jomfruer fikk ingen brudesang.

⁶³Ogenj je požrl mladeniče njegove, in devicam njegovim se ni pela svatovska pesem.

⁶⁴Dets prester falt for sverdet, og dets enker holdt ikke klagemål*. / {* nemlig over sine døde.}

⁶⁴Duhovniki njegovi so padli pod mečem, in vdove njegove niso mogle žalovati.

⁶⁵Da våknet Herren som en sovende, som en helt som jubler av vin.

⁶⁵Tedaj se je zbudil Gospod, kakor da bi bil spal, kakor junak, ki vriska od vina.

⁶⁶Og han slo sine motstandere tilbake, påførte dem en evig skam.

⁶⁶In udaril je sovražnike svoje od zadaj, sramoto večno jim je naložil.

⁶⁷Og han forkastet Josefs telt og utvalgte ikke Efra'ims stamme,

⁶⁷Zavrgel je pa šator Jožefov in rodu Efraimovega ni izvolil.

⁶⁸men han utvalgte Juda stamme, Sions berg som han elsket.

⁶⁸Temuč izvolil je rod Judov, goro Sionsko, ki jo je ljubil.

⁶⁹Og han bygget sin helligdom lik høie fjell, lik jorden, som han har grunnfestet for evig tid.

⁶⁹In sezidal si je enako nebeškim višavam svetišče svoje, enako zemlji, ki jo je utrdil na veke.

⁷⁰Og han utvalgte David, sin tjener, og tok ham fra fårehegnene;

⁷⁰In izvolil je Davida, hlapca svojega, vzemši ga iz ovčje ograje;

⁷¹fra de melkende får som han gikk bakefter, hentet han ham til å vokte Jakob, sitt folk, og Israel, sin arv.

⁷¹izza doječih ga je pripeljal, da bi pasel Jakoba, ljudstvo njegovo, in Izraela, dediščino njegovo.Ki jih je pasel po poštenosti srca svojega in vodil jih je z obilo razsodnostjo svojih rok.

⁷²Og han voktet dem efter sitt hjertes opriktighet og ledet dem med sin forstandige hånd.

⁷²Ki jih je pasel po poštenosti srca svojega in vodil jih je z obilo razsodnostjo svojih rok.