¹En salme av Asaf. Gud! Hedninger har trengt inn i din arv, de har gjort ditt hellige tempel urent, de har gjort Jerusalem til grushoper.

¹{Psalm Asafov.} O Bog, pridrli so pogani v dediščino tvojo, oskrunili so hram svetosti tvoje, v groblje so izpremenili Jeruzalem.

²De har gitt dine tjeneres lik til føde for himmelens fugler, dine helliges kjøtt til ville dyr.

²Dali so hlapcev tvojih trupla ptičem nebeškim, meso svetnikov tvojih zverinam zemlje.

³De har utøst deres blod som vann rundt omkring Jerusalem, og der var ingen som la dem i graven.

³Prelivali so njih kri kakor vodo okrog Jeruzalema, in ni ga bilo, ki bi jih pokopaval.

⁴Vi er blitt til skam for våre naboer, til spott og hån for dem som er omkring oss.

⁴V zasramovanje smo sosedom svojim, v zasmehovanje in norčevanje njim, ki so okoli nas.

⁵Hvor lenge, Herre, vil du være vred evindelig? Hvor lenge skal din nidkjærhet brenne som ild?

⁵Doklej, GOSPOD, boš li se jezil večno? Bo li gorela kakor ogenj gorečnost tvoja?

⁶Utøs din harme over hedningene, som ikke kjenner dig, og over de riker som ikke påkaller ditt navn!

⁶Izlij srd svoj na pogane, ki te ne spoznavajo, in na kraljestva, ki ne kličejo tvojega imena!

⁷For de har fortært Jakob og lagt hans bolig øde.

⁷Kajti pojedli so Jakoba in razdejali so prebivališče njegovo.

⁸Tilregn oss ikke våre forfedres misgjerninger! La din miskunn snarlig komme oss i møte, for vi er såre elendige!

⁸Ne spominjaj se krivic prednikov naših zoper nas, brzo naj nam pride naproti usmiljenje tvoje, ker obubožali smo silno.

⁹Hjelp oss, vår frelses Gud, for ditt navns æres skyld, og fri oss og forlat oss våre synder for ditt navns skyld!

⁹Pomagaj nam, Bog zveličanja našega, zavoljo časti svojega imena, in reši nas ter prikrij grehe naše zaradi svojega imena.

¹⁰Hvorfor skal hedningene si: Hvor er deres Gud? La det for våre øine kjennes blandt hedningene at dine tjeneres utøste blod blir hevnet,

¹⁰Zakaj naj bi govorili pogani: Kje je njih Bog? Znano bodi med pogani pred našimi očmi maščevanje prelite krvi hlapcev tvojih.

¹¹la den fangnes sukk komme for ditt åsyn, la dødens barn bli i live efter din arms styrke,

¹¹Pred obličje tvoje naj pride zdihovanje jetnikov, po velikosti moči svoje ohrani v življenju, katere že izročajo smrti.

¹²og betal våre naboer syvfold i deres fang den hån som de har hånet dig med, Herre!

¹²In povrni sosedom našim sedemkrat v njih naročje sramoto, s katero so te zasramovali, o Gospod.Mi pa, ljudstvo tvoje in čreda paše tvoje, te bomo slavili večno; od roda do roda bomo oznanjali hvalo tvojo.

¹³Og vi, ditt folk og den hjord du før, vi vil love dig evindelig; fra slekt til slekt vil vi fortelle din pris.

¹³Mi pa, ljudstvo tvoje in čreda paše tvoje, te bomo slavili večno; od roda do roda bomo oznanjali hvalo tvojo.