1Til sangmesteren; efter "Liljer"*; et vidnesbyrd av Asaf; en salme. / {* SLM 45, 1.}
1{Načelniku godbe; kakor ‚Lilije‘. Pričevanje. Psalm Asafov.} O pastir Izraelov, poslušaj, ki vodiš Jožefa kakor čredo, ki stoluješ nad kerubi, pokaži se v svetlobi svoji!
2Israels hyrde, vend øret til, du som fører Josef som en hjord! Du som troner over kjerubene, åpenbar dig i herlighet!
2Pred Efraimom, Benjaminom in Manasejem zbudi moč svojo ter pridi nam v rešitev.
3Vekk op ditt velde for Efra'im og Benjamin og Manasse, og kom oss til frelse!
3O Bog, postavi nas v prejšnji stan, razjasni obličje svoje, in rešeni bomo.
4Gud, reis oss op igjen, og la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
4GOSPOD, Bog nad vojskami, doklej se bode kadila jeza tvoja ob molitvi tvojega ljudstva?
5Herre, Gud, hærskarenes Gud hvor lenge har du latt din vrede ryke uten å ense ditt folks bønn!
5Pasel si jih s solznim kruhom in piti si jim dal solz obilo mero.
6Du har gitt dem tårebrød å ete og tårer å drikke i fullt mål.
6Postavil si nas za prepir sosedom našim, in sovražniki se nam smejejo med seboj.
7Du gjør oss til en trette for våre naboer, og våre fiender spotter med lyst.
7O Bog nad vojskami, postavi nas v prejšnji stan, razjasni obličje svoje, in rešeni bomo.
8Gud, hærskarenes Gud, reis oss op igjen, og la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
8Trto si bil prestavil iz Egipta, pregnal si narode, da bi jo zasadil.
9Et vintre tok du op fra Egypten, du drev hedningefolk ut og plantet det.
9Pripravil si prostor pred njo, da se je ukoreninila in prerasla deželo.
10Du ryddet op for det, og det festet sine røtter og fylte landet.
10Senca njena je pokrivala gore in njene veje cedre največje.
11Fjell blev skjult av dets skygge, og Guds sedrer av dets grener.
11Iztezala je mladike svoje do morja in proti reki rozge svoje.
12Det strakte ut sine grener til havet og sine skudd bort imot elven.
12Zakaj si podrl ograje njene, da jo obirajo vsi mimohodeči?
13Hvorfor har du revet ned dets hegn, så alle de som går forbi på veien, plukker av det?
13Razriva jo merjasec iz gozda in divjačina poljska jo objeda.
14Svinet fra skogen gnager på det, og hvad som rører sig på marken, eter av det.
14O Bog nad vojskami, povrni se, prosimo, ozri se iz nebes ter glej, in skrbi za to trto
15Gud, hærskarenes Gud, vend tilbake, sku ned fra himmelen og se og ta dig av dette vintre
15in ohrani, kar je bila vsadila desnica tvoja, in sina, ki si ga močnega storil sebi.
16og vern om det som din høire hånd har plantet, og om den sønn du har utvalgt dig!
16Požgana je z ognjem, odrezana; od hudovanja obličja tvojega vsi ginejo.
17Det er brent med ild, det er avhugget; for ditt åsyns trusel går de under.
17Roka tvoja bodi nad možem desnice tvoje, nad sinom človeka, ki si ga močnega storil sebi.
18La din hånd være over den mann som er ved din høire hånd, over den menneskesønn du har utvalgt dig,
18In ne umaknemo se od tebe; oživi nas zopet, in klicali bomo ime tvoje.GOSPOD, Bog nad vojskami, postavi nas v prejšnji stan, razjasni obličje svoje, in rešeni bomo.
19så vil vi ikke vike fra dig! Gjør oss levende igjen, så vil vi påkalle ditt navn!
19GOSPOD, Bog nad vojskami, postavi nas v prejšnji stan, razjasni obličje svoje, in rešeni bomo.
20Herre, Gud, hærskarenes Gud, reis oss op igjen, la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!