¹Til sangmesteren, efter Gittit*; av Asaf. / {* SLM 8, 1.}

¹{Načelniku godbe; na gitit. Psalm Asafov.} Pojte glasno Bogu, moči naši, ukajte Bogu Jakobovemu!

²Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!

²Zapojte hvalnice in udarite na boben, na citre milozvočne in brenklje!

³Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!

³Zatrobite ob mlaju na rog, ob ščipu, v dan praznika našega!

⁴Støt i basun i måneden*, ved fullmånen, på vår høitids dag! / {* 2MO 12, 2 fg.}

⁴Ker postava je to za Izraela, naredba Boga Jakobovega,

⁵For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.

⁵ki je to za pričevanje postavil v Jožefu, ko je šel proti deželi Egiptovski, kjer sem slišal govor neznan.

⁶Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han* drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:** / {* d.e. Josef.} / {** 5MO 4, 33 fg. 5, 22 fg.}

⁶Odtegnil sem izpod bremena ramo njegovo, roke njegove sem oprostil tovorne košare.

⁷Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.

⁷Ko si vpil v oni stiski, sem te rešil; odgovoril sem ti izza ogrinjala groma, izkušal sem te pri vodi Meribski. (Sela.)

⁸I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. Sela.

⁸Čuj, ljudstvo moje, in izpričeval ti bom; o Izrael, da bi me poslušal!

⁹Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:

⁹Ne bodi v tebi boga tujega, nikar se ne klanjaj bogu inostrancev!

¹⁰Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.

¹⁰Jaz sem GOSPOD, Bog tvoj, ki sem te izpeljal iz dežele Egiptovske: odpri široko usta svoja, in jaz jih napolnim.

¹¹Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!

¹¹Ali ljudstvo moje ni poslušalo glasu mojega in Izrael mi ni bil pokoren.

¹²Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.

¹²Zatorej sem jih pustil, naj hodijo po srca svojega zakrknjenosti, in hodili so po krivih naklepih svojih.

¹³Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.

¹³O, ko bi me bilo poslušalo ljudstvo moje, ko bi bil Izrael hodil po mojih potih!

¹⁴O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!

¹⁴Kar mahoma bi bil potlačil njih sovražnike in zoper njih zatiralce bi bil obrnil roko svojo.

¹⁵Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.

¹⁵Sovražilci GOSPODOVI bi se mu bili vdajali z laskanjem, in njegov čas bi bil trajal večno.In živil bi ga bil s pšenico najboljšo in z medom iz skalovja bi te bil sitil.

¹⁶De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.

¹⁶In živil bi ga bil s pšenico najboljšo in z medom iz skalovja bi te bil sitil.

¹⁷Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.