¹Den som sitter i den Høiestes skjul, som bor i den Allmektiges skygge,

¹Kdor stanuje v zavetju Najvišjega, bo počival v senci Vsemogočnega.

²han sier til Herren: Min tilflukt og min borg, min Gud som jeg setter min lit til!

²Zato pravim GOSPODU: Pribežališče si moje in grad moj, Bog moj, v katerega upam.

³For han frir dig av fuglefangerens snare, fra ødeleggende pest.

³Kajti on te bo rešil iz zanke ptičarjeve in kuge pogubne.

⁴Med sine vingefjærer dekker han dig, og under hans vinger finner du ly; hans trofasthet er skjold og vern.

⁴S perutjo svojo te pokrije, in pod krili njegovimi ti bo zavetje, ščit in bran je resnica njegova.

⁵Du skal ikke frykte for nattens redsler, for pil som flyver om dagen,

⁵Ne boj se nočnega strahu, ne pšice, ki šviga po dnevi,

⁶for pest som farer frem i mørket, for sott som ødelegger om middagen.

⁶ne pogube, ki lazi v temi, ne kuge, ki razsaja opoldne.

⁷Faller tusen ved din side og ti tusen ved din høire hånd, til dig skal det ikke nå.

⁷Pade jih ob strani tvoji tisoč in desetkrat tisoč na desnici tvoji, a k tebi se ne približa.

⁸Du skal bare skue det med dine øine, og se hvorledes de ugudelige får sin lønn.

⁸Samo z očmi svojimi boš to gledal in videl povračilo brezbožnikov.

⁹For du, Herre, er min tilflukt. Den Høieste har du gjort til din bolig;

⁹Ker si rekel: Ti, GOSPOD, si pribežališče moje, Najvišjega si postavil za prebivališče svoje,

¹⁰intet ondt skal vederfares dig, og ingen plage skal komme nær til ditt telt.

¹⁰ne zadene te nesreča nobena in šiba se ne približa šatoru tvojemu.

¹¹For han skal gi sine engler befaling om dig at de skal bevare dig på alle dine veier.

¹¹Zakaj angelom svojim zapove zate, da te hranijo po vseh potih tvojih.

¹²De skal bære dig på hendene, forat du ikke skal støte din fot på nogen sten.

¹²Na rokah te bodo nosili, da ne zadeneš z nogo svojo ob kamen.

¹³På løve og huggorm skal du trå; du skal trå ned unge løver og slanger.

¹³Po divjem levu boš hodil in po kači, teptal boš leva mladiča in zmaja.

¹⁴For han henger fast ved mig, og jeg vil utfri ham; jeg vil føre ham i sikkerhet, for han kjenner mitt navn.

¹⁴Ker mi je vdan v ljubezni, pravi Bog, ga hočem oteti; na varno ga postavim, ker pozna ime moje.

¹⁵Han skal påkalle mig, og jeg vil svare ham; jeg er med ham i nøden, jeg vil utfri ham og føre ham til ære.

¹⁵Kadar me zakliče, ga uslišim, na strani mu bodem v stiski; rešim ga in počastim.Nasitim ga z dolgostjo življenja in storim, da z veseljem gleda zveličanje moje.

¹⁶Med et langt liv vil jeg mette ham og la ham skue min frelse.

¹⁶Nasitim ga z dolgostjo življenja in storim, da z veseljem gleda zveličanje moje.