¹Da tok Job til orde og sa:

¹А Јов одговори и рече:

²Ja sannelig, I er de rette folk, og med eder dør visdommen ut.

²Да, ви сте људи, и с вама ће умрети мудрост.

³Også jeg har forstand, likesom I, jeg står ikke tilbake for eder, og hvem vet ikke dette?

³И ја имам срце као и ви, нити сам гори од вас; и у кога нема тога?

⁴Til spott for mine venner er jeg, jeg som ropte til Gud og fikk svar; til spott er jeg, den rettskafne og ulastelige.

⁴На подсмех сам пријатељу свом, који кад зове Бога одазове му се; на подсмех је праведни и добри.

⁵Ulykken fortjener bare forakt efter de trygges mening; forakt venter dem hvis fot vakler.

⁵Бачен је луч по мишљењу срећног онај који хоће да попузне.

⁶Ødeleggeres telt blir i ro, og trygge er de som egger Gud til vrede, de som fører sin gud i sin hånd*. / {* HAB 1, 11.}

⁶Мирне су колибе лупешке, и без страха су који гневе Бога, њима Бог даје све у руке.

⁷Men spør du dyrene, de skal lære dig, og himmelens fugler, de skal si dig det,

⁷Запитај стоку, научиће те; или птице небеске, казаће ти.

⁸eller tal til jorden, og den skal lære dig, og havets fisker skal fortelle dig det.

⁸Или се разговори са земљом, научиће те, и рибе ће ти морске приповедити.

⁹Hvem skjønner ikke av alt dette at det er Herrens hånd som har skapt det,

⁹Ко не зна од свега тога да је рука Господња то учинила?

¹⁰han som har i sin hånd hver levende sjel og hvert menneskelegemes ånd?

¹⁰Коме је у руци душа свега живог и дух сваког тела човечијег.

¹¹Mon ikke øret prøver ord, likesom ganen smaker mat?

¹¹Не распознаје ли ухо речи као што грло куша јело?

¹²Hos gråhårede er visdom, og langt liv gir forstand.

¹²У старца је мудрост, и у дугом веку разум.

¹³Hos ham er visdom og velde, ham hører råd og forstand til.

¹³У Њега је мудрост и сила, у Њега је савет и разум.

¹⁴Se, han river ned, og det bygges ikke op igjen; han stenger for en mann, og det lukkes ikke op.

¹⁴Гле, Он разгради, и не може се опет саградити; затвори човека, и не може се отворити.

¹⁵Han demmer for vannene, og de tørker bort, og han slipper dem løs, og de velter om jorden.

¹⁵Гле, устави воде, и пресахну; пусти их, и испреврћу земљу.

¹⁶Hos ham er styrke og visdom; i hans makt er både den som farer vill, og den som fører vill.

¹⁶У Њега је јачина и мудрост, Његов је који је преварен и који вара.

¹⁷Han fører rådsherrer bort som fanger, og dommere gjør han til dårer.

¹⁷Он доводи саветнике у лудило, и судије обезумљује.

¹⁸Kongers tvangsbånd løser han og binder rep om deres lender.

¹⁸Он разрешује појас царевима, и опасује бедра њихова.

¹⁹Han fører prester bort som fanger, og mektige menn støter han ned.

¹⁹Он доводи кнезове у лудило, и обара јаке.

²⁰Han fratar prøvede menn mælet og oldinger deres innsikt.

²⁰Он узима беседу речитима, и старцима узима разум.

²¹Han utøser forakt over fyrster, og de sterkes belte løser han.

²¹Он сипа срамоту на кнезове, и распасује јунаке.

²²Han drar det skjulte frem av mørket og fører dødsskygge frem i lyset.

²²Он открива дубоке ствари испод таме, и изводи на видело сен смртни.

²³Han lar folkene bli store, og han lar dem gå til grunne; han gir folkene vidt rum, og han fører dem bort.

²³Он умножава народе и затире их, расипа народе и сабира.

²⁴Høvdingene i landet fratar han forstanden og lar dem fare vill i et uveisomt øde;

²⁴Он одузима срце главарима народа земаљских, и заводи их у пустињу где нема пута,

²⁵de famler i mørke uten lys, og han lar dem rave likesom drukne.

²⁵Да пипају по мраку без видела, и чини да тумарају као пијани.