¹Da tok Job til orde og sa:

¹А Јов одговори и рече:

²Hør aktsomt på mitt ord og la dette være den trøst I yder mig!

²Слушајте добро речи моје, и то ће ми бити од вас утеха.

³Tål mig, så jeg kan få tale, og når jeg har talt, kan du spotte.

³Потрпите ме да ја говорим, а кад изговорим, подсмевајте ми се.

⁴Mon min klage gjelder et menneske? Eller hvorfor skulde min ånd ikke bli utålmodig?

⁴Еда ли се ја човеку тужим? И како не би био жалостан дух мој?

⁵Vend eder til mig og bli forferdet og legg hånd på munn!

⁵Погледајте на ме, и дивите се, и метните руку на уста.

⁶Kommer jeg det i hu, så forferdes jeg, og mitt kjød gripes av skjelving.

⁶Ја кад помислим, страх ме је, и гроза подузима тело моје.

⁷Hvorfor blir de ugudelige i live, blir gamle og tiltar endog i velmakt?

⁷Зашто безбожници живе? Старе? И богате се?

⁸De ser sine barn trives omkring sig, og sine efterkommere har de for sine øine.

⁸Семе њихово стоји тврдо пред њима заједно с њима, и натражје њихово пред њиховим очима.

⁹Deres hus er sikre mot redsler, og Guds ris kommer ikke over dem.

⁹Куће су њихове на миру без страха, и прут Божји није над њима.

¹⁰Hans okse parrer sig og spiller ikke, hans ku kalver og kaster ikke i utide.

¹⁰Бикови њихови скачу, и не промашују; краве њихове теле се, и не јалове се.

¹¹De slipper sine barn ut som småfeet, og deres smågutter hopper omkring.

¹¹Испуштају као стадо децу своју, и синови њихови поскакују.

¹²De synger til tromme og citar, og de gleder sig ved fløitens lyd.

¹²Подвикују уз бубањ и уз гусле, веселе се уза свиралу.

¹³De lever sine dager i lykke, og i et øieblikk farer de ned til dødsriket.

¹³Проводе у добру дане своје, и за час силазе у гроб.

¹⁴Og dog sa de til Gud: Vik fra oss! Vi har ikke lyst til å kjenne dine veier.

¹⁴А Богу кажу: Иди од нас, јер нећемо да знамо за путеве твоје.

¹⁵Hvad er den Allmektige, at vi skulde tjene ham, og hvad gagn skulde vi ha av å vende oss til ham med bønn?

¹⁵Шта је свемогући да му служимо? И каква нам је корист, да му се молимо?

¹⁶Ja*, men deres lykke står ikke i deres egen hånd. - **De ugudeliges tanker er langt fra mine tanker. / {* vil I si.} / {** Her begynner Jobs svar.}

¹⁶Гле, добро њихово није у њиховој руци; намера безбожничка далеко је од мене.

¹⁷Hvor ofte utslukkes vel de ugudeliges lampe, og hvor ofte hender det at ulykke kommer over dem? Hvor ofte tildeler han dem vel smerter i sin vrede?

¹⁷Колико се пута гаси жижак безбожнички и долази им погибао, дели им муке у делу свом Бог?

¹⁸Hvor ofte blir de vel som strå for vinden, som agner stormen fører bort?

¹⁸Бивају као плева на ветру, као прах који разноси вихор?

¹⁹Men Gud* gjemmer hans straff til hans barn. - **Ja, men han burde straffe ham selv, så han fikk kjenne det. / {* vil I si.} / {** Dette er Jobs svar.}

¹⁹Чува ли Бог синовима његовим погибао њихову, плаћа им да осете?

²⁰Med egne øine burde han få se sin undergang, og av den Allmektiges vrede burde han få drikke selv.

²⁰Виде ли својим очима погибао своју, и пију ли гнев Свемогућег?

²¹For hvad bryr han sig om sitt hus efter sin død, når hans måneders tall er ute?

²¹Јер шта је њима стало до куће њихове након њих, кад се број месеца њихових прекрати?

²²Vil nogen lære Gud visdom, han som dømmer de høieste*? / {* d.e. englene.}

²²Еда ли ће Бога ко учити мудрости, који суди високима?

²³Den ene dør midt i sin velmakt, helt trygg og rolig;

²³Један умире у потпуној сили својој, у миру и у срећи.

²⁴hans kar var fulle av melk, og margen i hans ben var saftfull.

²⁴Музилице су му пуне млека, и кости су му влажне од мождина.

²⁵Den andre dør med sorg i hjertet og har aldri nytt nogen lykke.

²⁵А други умире ојађене душе, који није уживао добра.

²⁶Begge ligger de i støvet, og makk dekker dem.

²⁶Обојица леже у праху, и црви их покривају.

²⁷Se, jeg kjenner eders tanker og de onde råd hvormed I gjør urett mot mig;

²⁷Ето, знам ваше мисли и судове, којима ми чините криво.

²⁸for I sier: Hvor er tyrannens hus, og hvor er det telt de ugudelige bor i?

²⁸Јер говорите: Где је кућа силног, и где је шатор у коме наставају безбожници?

²⁹Har I aldri spurt dem som har faret vidt omkring? Og I vil vel ikke forkaste deres vidnesbyrd,

²⁹Нисте ли никад питали путника? И шта вам казаше нећете да знате,

³⁰at den onde spares på ulykkens dag, på vredens dag føres han unda.

³⁰Да се на дан погибли оставља задац, кад се пусти гнев.

³¹Hvem foreholder ham hans ferd like i hans ansikt? og når han gjør noget, hvem gjengjelder ham det?

³¹Ко ће га укорити у очи за живот његов? И ко ће му вратити шта је учинио?

³²Til graven bæres han med ære, og over gravhaugen holder de vakt.

³²Али се износи у гробље и остаје у гомили.

³³Søt er hans hvile i dalens muld, og alle mennesker vandrer i hans spor, og det er ikke tall på dem som har gått foran ham.

³³Слатке су му груде од долине, и вуче за собом све људе, а онима који га претекоше нема броја.

³⁴Hvor kan I da trøste mig med så tom en trøst? Av eders svar blir det bare troløshet tilbake.

³⁴Како ме, дакле, напразно тешите кад у одговорима вашим остаје превара?