1Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
1А Елифас Теманац одговори и рече:
2Kan vel en mann være til gagn for Gud? Nei, bare sig selv gagner den forstandige.
2Може ли Богу бити човек користан? Сам је себи користан човек мудар.
3Er det til nogen nytte for den Allmektige at du er rettferdig, eller til nogen vinning at du vandrer ulastelig?
3Је ли Свемогућем радост, ако си праведан? Или Му је добит, ако ходиш без мане?
4Er det for din gudsfrykts skyld han refser dig eller går i rette med dig?
4Хоће ли те карати и ићи на суд с тобом зато што те се боји?
5Er ikke din ondskap stor og dine misgjerninger uten ende?
5Није ли злоћа твоја велика? И неправдама твојим има ли краја?
6Du tok jo pant av dine brødre uten grunn og drog klærne av de nakne.
6Јер си узимао залог од браће своје низашта, и свлачио си хаљине с голих.
7Du gav ikke den trette vann å drikke, og den sultne nektet du brød.
7Уморног ниси напојио воде, и гладноме ниси дао хлеба.
8Men den som gikk frem med vold, han fikk landet i eie, og den som var høit aktet, bodde i det.
8Земља је била човека силног, и угледни је седео у њој.
9Enker har du latt fare tomhendt, og farløses armer blev knust.
9Удовице си отпуштао празне, и мишице сиротама потирао си.
10Derfor er det snarer rundt omkring dig, og en hastig redsel forferder dig.
10Зато су око тебе замке, и страши те страх изненада.
11Eller ser du ikke mørket og den vannflom som dekker dig?
11И мрак је око тебе да не видиш, и поводањ покрива те.
12Er ikke Gud høi som himmelen? Og se de øverste stjerner, hvor høit de står!
12Није ли Бог на висини небеској? Погледај горе звезде, како су високо.
13Og du sier: Hvad vet Gud? Kan han vel dømme gjennem mørket?
13Али ти кажеш: Шта зна Бог? Еда ли ће кроз таму судити?
14Skyene er et dekke for ham, så han ikke ser noget, og på himmelens hvelving vandrer han.
14Облаци Га заклањају, те не види; хода по кругу небеском.
15Vil du følge den sti som syndens menn vandret på i de gamle dager,
15Јеси ли запазио стари пут којим су ишли неправедници,
16de som blev bortrykket før tiden, og under hvis føtter grunnen fløt bort som en strøm,
16Који се искоренише пре времена и вода се разли по темељу њиховом?
17de menn som sa til Gud: Vik fra oss, og som spurte hvad den Allmektige vel skulde kunne gjøre for dem,
17Говораху Богу: Иди од нас. Шта би им учинио Свемогући?
18enda han hadde fylt deres hus med det som var godt? - Men de ugudeliges tanker er lang fra mine tanker. -
18А Он им је напунио куће добра. Али намера безбожничка далеко је од мене.
19De rettferdige så det* og gledet sig, og de uskyldige spottet dem: / {* JBS 22, 16.}
19Видеће праведници и радоваће се, и безазлени подсмеваће им се.
20Sannelig, våre fiender er tilintetgjort, og ild har fortært deres overflod.
20Да, још није уништено добро наше, а остатак је њихов прождрао огањ.
21Forlik dig nu med ham, så vil du få fred! Og så skal lykke times dig.
21Сложи се с Њим и помири се; тако ће ти бити добро.
22Ta imot lærdom av hans munn og legg dig hans ord på hjerte!
22Прими из уста Његових закон, и сложи речи Његове у срцу свом.
23Vender du om til den Allmektige, da skal din lykke bli bygget op igjen; men du må få urett bort fra dine telt.
23Ако се вратиш к Свемогућем, опет ћеш се назидати, ако удаљиш од шатора својих безакоње,
24Kast ditt gull i støvet og ditt Ofir-gull blandt bekkenes stener!
24Тада ћеш метати по праху злато и офирско злато по камењу из потока.
25Så skal den Allmektige være ditt gull, være som dynger av sølv for dig,
25И Свемогући биће ти злато и сребро и сила твоја.
26for da skal du glede dig i den Allmektige og løfte ditt åsyn til Gud.
26Јер ћеш се тада радовати о Господу, и подигнућеш к Богу лице своје.
27Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal opfylle dine løfter,
27Молићеш Му се, и услишиће те, и завете своје извршићеш.
28og setter du dig noget fore, da skal det lykkes for dig, og over dine veier skal det skinne lys;
28Шта год наумиш, излазиће ти; и на путевима твојим светлиће видело.
29når de fører nedover, skal du si: Opover! Han skal frelse den som slår sitt øie ned;
29Кад други буду понижени, рећи ћеш: Да се подигну; и Бог ће избавити оног ко је оборених очију.
30han skal redde endog den som ikke er uskyldig; ved dine henders renhet skal han bli reddet*. / {* når du beder for ham. 1TI 2, 8. JAK 5 16.}
30Избавиће и оног који није без кривице; избавиће га чистотом руку твојих.