¹Jager du rov for løvinnen, og metter du de grådige ungløver,

¹[39:4] Знаш ли време кад се дивокозе козе? И јеси ли видео кад се кошуте легу?

²når de dukker sig ned i sine huler og ligger på lur i krattet?

²[39:5] Јеси ли избројао месеце, докле носе? Знаш ли време кад се легу?

³Hvem lar ravnen finne sin mat, når dens unger skriker til Gud og farer hit og dit uten føde?

³[39:6] Како се савијају, млад своју испуштају, и опраштају се болова?

⁴Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?

⁴[39:7] Како јача млад њихова, расте по пољу и отишавши не враћа се к њима?

⁵Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?

⁵[39:8] Ко је пустио дивљег магарца да је слободан, и ремене дивљем магарцу ко је разрешио?

⁶De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.

⁶[39:9] Коме одредих пустињу за кућу и за стан слатину.

⁷Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.

⁷[39:10] Он се смеје вреви градској, и не слуша вике настојникове.

⁸Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,

⁸[39:11] Шта налази у горама, оно му је пића, и тражи сваку зелен.

⁹det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?

⁹[39:12] Би ли ти једнорог хтео служити? Би ли ноћивао за јаслама твојим?

¹⁰Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.

¹⁰[39:13] Можеш ли везати ужем једнорога да оре? Хоће ли влачити бразде за тобом?

¹¹Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.

¹¹[39:14] Хоћеш ли се ослонити на њ што му је снага велика? И оставити на њему свој посао?

¹²Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?

¹²[39:15] Хоћеш ли се поуздати у њ да ће ти свести летину и на гумно твоје сложити?

¹³Kan du binde villoksen med rep til furen*? Vil den harve dalene efter dig? / {* d.e. tvinge den til å følge plogfuren.}

¹³[39:16] Јеси ли ти дао пауну лепа крила и перје чапљи или ноју?

¹⁴Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?

¹⁴[39:17] Који снесе на земљи јајца своја, и остави их да их прах греје?

¹⁵Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?

¹⁵[39:18] И не мисли да ће их нога разбити и звер пољска згазити;

¹⁶Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?

¹⁶[39:19] Немилостив је птићима својим као да нису његови, и да му труд не буде узалуд не боји се.

¹⁷Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,

¹⁷[39:20] Јер му Бог није дао мудрости нити му је уделио разума.

¹⁸og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.

¹⁸[39:21] Кад се подигне у вис, смеје се коњу и коњику.

¹⁹Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.

¹⁹[39:22] Јеси ли ти дао коњу јачину? Јеси ли ти окитио врат његов рзањем?

²⁰For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.

²⁰[39:23] Хоћеш ли га поплашити као скакавца? Фркање ноздрва његових страшно је;

²¹Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.

²¹[39:24] Копа земљу, весео је од силе, иде на сусрет оружју;

²²Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?

²²[39:25] Смеје се страху и не плаши се нити узмиче испред мача;

²³Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.

²³[39:26] Кад звекће над њим тул и сева копље и сулица;

²⁴Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.

²⁴[39:27] Од немирноће и љутине копа земљу, и не може да стоји кад труба затруби.

²⁵Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.

²⁵[39:28] Кад труба затруби, он вришти, из далека чује бој, вику војвода и поклич.

²⁶Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.

²⁶[39:29] Еда ли по твом разуму лети јастреб? Шири крила своја на југ?

²⁷Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.

²⁷[39:30] Еда ли се на твоју заповест диже у вис орао, и на висини вије гнездо?

²⁸Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.

²⁸[39:31] На стени станује и бави се, на врх стене, на тврдом месту.

²⁹Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?

²⁹[39:32] Одатле гледа хране, далеко му виде очи.

³⁰Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?

³⁰[39:33] И птићи његови пију крв, и где су мртва телеса онде је он.

³¹Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.

³²Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.

³³Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.

³⁴Og Herren blev ved å svare Job og sa:

³⁵Vil du som klandrer den Allmektige, vil du trette med ham? Du som laster Gud, må svare på dette!

³⁶Da svarte Job Herren og sa:

³⁷Nei, jeg er for ringe; hvad skulde jeg svare dig? Jeg legger min hånd på min munn.

³⁸En gang har jeg talt, men jeg tar ikke mere til orde - ja to ganger, men jeg gjør det ikke mere.