¹I begynnelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

¹У почетку беше Реч, и Реч беше у Бога, и Бог беше Реч.

²Han var i begynnelsen hos Gud.

²Она беше у почетку у Бога.

³Alt er blitt til ved ham, og uten ham er ikke noget blitt til av alt som er blitt til.

³Све је кроз Њу постало, и без Ње ништа није постало што је постало.

⁴I ham var liv, og livet var menneskenes lys.

⁴У Њој беше живот, и живот беше видело људима.

⁵Og lyset skinner i mørket, og mørket tok ikke imot det.

⁵И Видело се светли у тами, и тама Га не обузе.

⁶Det fremstod en mann, utsendt fra Gud; hans navn var Johannes;

⁶Посла Бог човека по имену Јована.

⁷han kom til vidnesbyrd, for å vidne om lyset, forat alle skulde komme til troen ved ham.

⁷Овај дође за сведочанство да сведочи за Видело да сви верују кроза њ.

⁸Han var ikke lyset, men han skulde vidne om lyset.

⁸Он не беше Видело, него да сведочи за Видело.

⁹Det sanne lys, som oplyser hvert menneske, var i ferd med å komme til verden.

⁹Беше Видело истинито које обасјава сваког човека који долази на свет.

¹⁰Han var i verden, og verden er blitt til ved ham, og verden kjente ham ikke.

¹⁰На свету беше, и свет кроза Њ поста, и свет Га не позна.

¹¹Han kom til sitt eget, og hans egne tok ikke imot ham.

¹¹К својима дође, и своји Га не примише.

¹²Men alle dem som tok imot ham, dem gav han rett til å bli Guds barn, dem som tror på hans navn;

¹²А који Га примише даде им власт да буду синови Божији, који верују у име Његово,

¹³og de er født ikke av blod, heller ikke av kjøds vilje, heller ikke av manns vilje, men av Gud.

¹³Који се не родише од крви, ни од воље телесне, ни од воље мужевље, него од Бога.

¹⁴Og Ordet blev kjød og tok bolig iblandt oss, og vi så hans herlighet - en herlighet som den en enbåren sønn har fra sin far - full av nåde og sannhet.

¹⁴И реч постаде тело и усели се у нас пуно благодати и истине; и видесмо славу Његову, славу, као Јединороднога од Оца.

¹⁵Johannes vidner om ham og roper: Det var denne om hvem jeg sa: Han som kommer efter mig, er kommet foran mig, fordi han var før mig.

¹⁵Јован сведочи за Њега и виче говорећи: Овај беше за кога рекох: Који за мном иде преда мном постаде, јер пре мене беше.

¹⁶For av hans fylde har vi alle fått, og det nåde over nåde;

¹⁶И од пунине Његове ми сви узесмо благодат за благодаћу.

¹⁷for loven blev gitt ved Moses, nåden og sannheten kom ved Jesus Kristus.

¹⁷Јер се закон даде преко Мојсија, а благодат и истина постаде од Исуса Христа.

¹⁸Ingen har nogensinne sett Gud; den enbårne Sønn, som er i Faderens skjød, han har forklaret ham.

¹⁸Бога нико није видео никад: Јединородни Син који је у наручју Очевом, Он Га јави.

¹⁹Og dette er Johannes' vidnesbyrd, da jødene sendte prester og levitter fra Jerusalem for å spørre ham: Hvem er du?

¹⁹И ово је сведочанство Јованово кад послаше Јевреји из Јерусалима свештенике и Левите да га запитају: Ко си ти?

²⁰Da bekjente han og nektet ikke; han bekjente: Jeg er ikke Messias.

²⁰И он призна, и не затаји, и призна: Ја нисам Христос.

²¹Og de spurte ham: Hvad da? Er du Elias? Han sa: Det er jeg ikke. Er du profeten? Og han svarte: Nei.

²¹И запиташе га: Ко си дакле? Јеси ли Илија? И рече: Нисам. Јеси ли пророк? И одговори: Нисам.

²²De sa da til ham: Hvem er du? så vi kan gi dem svar som har sendt oss; hvad sier du om dig selv?

²²А они му рекоше: Ко си? Да можемо казати онима што су нас послали: Шта кажеш за себе?

²³Han sa: Jeg er en røst av en som roper i ørkenen: Gjør Herrens vei jevn, som profeten Esaias har sagt.

²³Рече: Ја сам глас оног што виче у пустињи: Поравните пут Господњи; као што каза Исаија пророк.

²⁴Og de som var utsendt, var fariseere,

²⁴И беху посланици од фарисеја,

²⁵og de spurte ham: Hvorfor døper du da, når du ikke er Messias, og heller ikke Elias, og heller ikke profeten?

²⁵И запиташе га говорећи му: Зашто, дакле, крштаваш кад ти ниси Христос ни Илија ни пророк?

²⁶Johannes svarte dem: Jeg døper med vann; midt iblandt eder står den I ikke kjenner,

²⁶Одговори им Јован говорећи: Ја крштавам водом а међу вама стоји кога ви не знате.

²⁷han som kommer efter mig, han hvis skorem jeg ikke er verdig til å løse.

²⁷Он је Онај што ће доћи за мном, који беше преда мном; коме ја нисам достојан одрешити ремен на обући Његовој.

²⁸Dette skjedde i Betania på hin side Jordan, hvor Johannes døpte.

²⁸Ово би у Витанији преко Јордана где Јован крштаваше.

²⁹Dagen efter ser han Jesus komme til sig og sier: Se der Guds lam, som bærer verdens synd!

²⁹А сутрадан виде Јован Исуса где иде к њему, и рече: Гле, јагње Божије које узе на се грехе света.

³⁰Det er ham om hvem jeg sa: Efter mig kommer en mann som er kommet foran mig, fordi han var før mig.

³⁰Ово је Онај за кога ја рекох: За мном иде човек који преда мном постаде, јер пре мене беше.

³¹Og jeg kjente ham ikke; men forat han skulde åpenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døper med vann.

³¹И ја Га не знадох: него да се јави Израиљу зато ја дођох да крстим водом.

³²Og Johannes vidnet og sa: Jeg har sett Ånden komme ned som en due fra himmelen, og han blev over ham.

³²И сведочи Јован говорећи: Видех Духа где силази с неба као голуб и стаде на Њему.

³³Og jeg kjente ham ikke; men han som sendte mig for å døpe med vann, han sa til mig: Den du ser Ånden komme ned og bli over, han er den som døper med den Hellige Ånd;

³³И ја Га не знадох; него Онај који ме посла да крстим водом Он ми рече: На кога видиш да силази Дух и стоји на Њему то је Онај који ће крстити Духом Светим.

³⁴og jeg har sett det, og jeg har vidnet at han er Guds Sønn.

³⁴И ја видех и засведочих да је овај Син Божји.

³⁵Dagen efter stod atter Johannes og to av hans disipler der,

³⁵А сутрадан, опет, стајаше Јован и двојица од ученика његових,

³⁶og han så Jesus som kom gående, og sa: Se der Guds lam!

³⁶И видевши Исуса где иде, рече: Гле, јагње Божије.

³⁷Og de to disipler hørte hans ord, og de fulgte efter Jesus.

³⁷И чуше га оба ученика кад говораше, и отидоше за Исусом.

³⁸Da vendte Jesus sig om, og da han så de fulgte efter ham, sa han til dem:

³⁸А Исус обазревши се и видевши их где иду за Њим, рече им: Шта ћете? А они Му рекоше: Рави! (које значи: учитељу) где стојиш?

³⁹Hvad søker I? De sa til ham: Rabbi! det er utlagt: mester! hvor har du ditt herberge?

³⁹И рече им: Дођите и видите. И отидоше, и видеше где стајаше; и осташе у Њега онај дан. А беше око деветог сахата.

⁴⁰Han sa til dem: Kom og se! Da kom de og så hvor han hadde sitt herberge, og de blev hos ham den dag; det var omkring den tiende time.

⁴⁰А један од двојице који чуше од Јована и иђаху за Њим беше Андрија, брат Симона Петра;

⁴¹En av de to som hørte hint ord av Johannes og fulgte efter ham, var Andreas, Simon Peters bror;

⁴¹Он нађе најпре брата свог Симона, и рече му: Ми нађосмо Месију, које значи Христос.

⁴²han finner først sin bror Simon, og sier til ham: Vi har funnet Messias, det er utlagt: Kristus.

⁴²И доведе га к Исусу. А Исус погледавши на њ рече: Ти си Симон, син Јонин; ти ћеш се звати Кифа, које значи Петар.

⁴³Og han førte ham til Jesus. Jesus så på ham og sa: Du er Simon, Johannes' sønn; du skal hete Kefas, det er utlagt: Peter.

⁴³А сутрадан намисли изићи у Галилеју, и нађе Филипа, и рече му: Хајде за мном.

⁴⁴Dagen efter vilde han dra derfra til Galilea, og han traff Filip. Og Jesus sa til ham: Følg mig!

⁴⁴А Филип беше из Витсаиде, из града Андријиног и Петровог.

⁴⁵Men Filip var fra Betsaida, Andreas' og Peters by.

⁴⁵Филип нађе Натанаила, и рече му: За кога Мојсије у закону писа и пророци, нађосмо Га, Исуса сина Јосифова из Назарета.

⁴⁶Filip traff Natanael, og sa til ham: Ham som Moses har skrevet om i loven, og likeså profetene, ham har vi funnet: Jesus, Josefs sønn, fra Nasaret!

⁴⁶И рече му Натанаило: Из Назарета може ли бити шта добро? Рече му Филип: Дођи и види.

⁴⁷Og Natanael sa til ham: Kan det komme noget godt fra Nasaret? Filip sa til ham: Kom og se!

⁴⁷А Исус видевши Натанаила где иде к Њему рече за њега: Ево правог Израиљца у коме нема лукавства.

⁴⁸Jesus så Natanael komme bortimot sig, og sa om ham: Se, det er en ekte israelitt, som det ikke er svik i.

⁴⁸Рече Му Натанаило: Како ме познајеш? Одговори Исус и рече му: Пре него те позва Филип видех те кад беше под смоквом.

⁴⁹Natanael sa til ham: Hvor kjenner du mig fra? Jesus svarte og sa til ham: Før Filip kalte på dig, mens du var under fikentreet, så jeg dig.

⁴⁹Одговори Натанаило и рече Му: Рави! Ти си Син Божији, Ти си Цар Израиљев.

⁵⁰Natanael svarte ham: Rabbi! du er Guds Sønn, du er Israels konge!

⁵⁰Одговори Исус и рече му: Што ти казах да те видех под смоквом зато верујеш; видећеш више од овог.

⁵¹Jesus svarte og sa til ham: Fordi jeg sa dig at jeg så dig under fikentreet, derfor tror du? Du skal få se det som er større enn dette.

⁵¹И рече му: Заиста, заиста вам кажем: Одселе ћете видети небо отворено и анђеле Божије где се пењу и силазе к Сину човечијем.

⁵²Og han sa til ham: Sannelig, sannelig sier jeg eder: I skal se himmelen åpnet og Guds engler stige op og stige ned over Menneskesønnen.