¹Og det var en mann av fariseerne som hette Nikodemus, en av jødenes rådsherrer;

¹Беше пак човек међу фарисејима, по имену Никодим, кнез јеврејски.

²han kom til ham om natten og sa til ham: Rabbi! vi vet at du er en lærer kommet fra Gud; for ingen kan gjøre disse tegn som du gjør, uten at Gud er med ham.

²Овај дође к Исусу ноћу и рече Му: Рави! Знамо да си ти учитељ од Бога дошао; јер нико не може чудеса ових чинити која ти чиниш ако није Бог с њим.

³Jesus svarte og sa til ham: Sannelig, sannelig sier jeg dig: Uten at nogen blir født på ny, kan han ikke se Guds rike.

³Одговори Исус и рече му: Заиста, заиста ти кажем: ако се ко наново не роди, не може видети царство Божије.

⁴Nikodemus sier til ham: Hvorledes kan et menneske fødes når han er gammel? kan han vel annen gang komme inn i sin mors liv og fødes?

⁴Рече Никодим Њему: Како се може човек родити кад је стар? Еда ли може по други пут ући у утробу матере своје и родити се?

⁵Jesus svarte: Sannelig, sannelig sier jeg dig: Uten at nogen blir født av vann og Ånd, kan han ikke komme inn i Guds rike.

⁵Одговори Исус: Заиста, заиста ти кажем: ако се ко не роди водом и Духом, не може ући у царство Божије.

⁶Det som er født av kjødet, er kjød, og det som er født av Ånden, er ånd.

⁶Шта је рођено од тела, тело је; а шта је рођено од Духа, дух је.

⁷Undre dig ikke over at jeg sa til dig: I må fødes på ny!

⁷Не чуди се што ти рекох; ваља вам се наново родити.

⁸Vinden blåser dit den vil, og du hører den suser; men du vet ikke hvor den kommer fra, og hvor den farer hen; således er det med hver den som er født av Ånden.

⁸Дух дише где хоће, и глас његов чујеш, а не знаш откуда долази и куда иде; тако је сваки човек који је рођен од Духа.

⁹Nikodemus svarte og sa til ham: Hvorledes kan dette skje?

⁹Одговори Никодим и рече Му: Како може то бити?

¹⁰Jesus svarte og sa til ham: Du er Israels lærer, og vet ikke dette?

¹⁰Исус одговори и рече му: Ти си учитељ Израиљев, и то ли не знаш?

¹¹Sannelig, sannelig sier jeg dig: Vi taler det vi vet, og vi vidner det vi har sett, og I tar ikke imot vårt vidnesbyrd.

¹¹Заиста, заиста ти кажем да ми говоримо шта знамо, и сведочимо шта видесмо, и сведочанство наше не примате.

¹²Når jeg har sagt eder de jordiske ting, og I ikke tror, hvorledes skal I da tro om jeg sier eder de himmelske?

¹²Кад вам казах земаљско па не верујете, како ћете веровати ако вам кажем небеско?

¹³Og dog er ingen steget op til himmelen uten han som er steget ned fra himmelen, Menneskesønnen, som er i himmelen.

¹³И нико се не попе на небо осим који сиђе с неба, Син човечији који је на небу.

¹⁴Og likesom Moses ophøiet slangen i ørkenen, således skal Menneskesønnen ophøies,

¹⁴И као што Мојсије подиже змију у пустињи, тако треба Син човечији да се подигне.

¹⁵forat hver den som tror på ham, skal ha evig liv.

¹⁵Да ниједан који Га верује не погине, него да има живот вечни:

¹⁶For så har Gud elsket verden at han gav sin Sønn, den enbårne, forat hver den som tror på ham, ikke skal fortapes, men ha evig liv;

¹⁶Јер Богу тако омиле свет да је и Сина свог Јединородног дао, да ниједан који Га верује не погине, него да има живот вечни.

¹⁷for Gud sendte ikke sin Sønn til verden for å dømme verden, men forat verden skulde bli frelst ved ham.

¹⁷Јер Бог не посла Сина свог на свет да суди свету, него да се свет спасе кроза Њ.

¹⁸Den som tror på ham, blir ikke dømt; den som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har trodd på Guds enbårne Sønns navn.

¹⁸Који Њега верује не суди му се, а који не верује већ је осуђен, јер не верова у име Јединородног Сина Божијег.

¹⁹Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elsket mørket fremfor lyset; for deres gjerninger var onde.

¹⁹А суд је овај што видело дође на свет, и људима омиле већма тама неголи видело; јер њихова дела беху зла.

²⁰For hver den som gjør ondt, hater lyset og kommer ikke til lyset, forat hans gjerninger ikke skal bli refset;

²⁰Јер сваки који зло чини мрзи на на видело и не иде к виделу да не покарају дела његова, јер су зла.

²¹men den som gjør sannheten, han kommer til lyset, forat hans gjerninger må bli åpenbaret; for de er gjort i Gud.

²¹А ко истину чини иде к виделу, да се виде дела његова, јер су у Богу учињена.

²²Derefter kom Jesus og hans disipler til Judea, og han blev der sammen med dem og døpte.

²²А потом дође Исус и ученици Његови у јудејску земљу, и онде живљаше с њима и крштаваше.

²³Men også Johannes døpte, i Ænon, nær ved Salim, fordi det var meget vann der, og folk kom dit og lot sig døpe;

²³А Јован крштаваше у Енону близу Салима, јер онде беше много воде; и долажаху те их крштаваше.

²⁴for Johannes var enda ikke kastet i fengsel.

²⁴Јер још не беше Јован бачен у тамницу.

²⁵Det blev nu en trette mellem Johannes' disipler og en jøde om renselsen,

²⁵Тада постаде распра међу ученицима Јовановим и Јеврејима око чишћења.

²⁶og de kom til Johannes og sa til ham: Rabbi! han som var hos dig på hin side Jordan, han som du har gitt vidnesbyrd, se, han døper, og alle kommer til ham!

²⁶И дођоше к Јовану и рекоше му: Рави! Онај што беше с тобом преко Јордана, за кога си ти сведочио, ево он крштава, и сви иду к њему.

²⁷Johannes svarte og sa: Et menneske kan ikke få noget uten at det er gitt ham fra himmelen.

²⁷Јован одговори и рече: Не може човек ништа примити ако му не буде дано с неба.

²⁸I er selv mine vidner at jeg sa: Jeg er ikke Messias, men: Jeg er utsendt foran ham.

²⁸Ви сами мени сведочите да рекох: Ја нисам Христос, него сам послан пред Њим.

²⁹Den som har bruden, han er brudgom; men brudgommens venn, som står og hører på ham, gleder sig storlig over brudgommens røst. Denne min glede er nu blitt fullkommen.

²⁹Ко има невесту женик је, а пријатељ жеников стоји и слуша га, и радошћу радује се гласу жениковом. Ова дакле радост моја испуни се.

³⁰Han skal vokse, jeg skal avta.

³⁰Онај треба да расте, а ја да се умањујем.

³¹Han som kommer ovenfra, er over alle; den som er av jorden, er av jorden og taler av jorden. Han som kommer fra himmelen, er over alle;

³¹Који одозго долази над свима је; који је са земље од земље је, и говори од земље; који долази с неба над свима је.

³²det han har sett og hørt, det vidner han, og ingen tar imot hans vidnesbyrd;

³²И шта виде и чу оно сведочи; и сведочанство Његово нико не прима.

³³den som har tatt imot hans vidnesbyrd, han har stadfestet at Gud er sanndru.

³³Који прими Његово сведочанство, потврди да је Бог истинит.

³⁴For han som Gud har utsendt, taler Guds ord; for Gud gir ikke Ånden efter mål.

³⁴Јер кога Бог посла, онај речи Божије говори: јер Бог Духа не даје на меру.

³⁵Faderen elsker Sønnen, og alt har han gitt i hans hånd.

³⁵Јер Отац љуби Сина, и све даде у руке Његове.

³⁶Den som tror på Sønnen, har evig liv; men den som ikke vil tro på Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede blir over ham.

³⁶Ко верује Сина, има живот вечни; а ко не верује Сина, неће видети живот, него гнев Божји остаје на њему.