¹Og hele hopen stod op og førte ham for Pilatus;

¹И уставши њих све мноштво, одведоше Га к Пилату.

²og de begynte å føre klagemål imot ham og sa: Denne mann har vi funnet vill-leder vårt folk og forbyder å gi keiseren skatt, og sier om sig selv at han er Messias, en konge.

²И почеше Га тужити говорећи: Овог нађосмо да отпађује народ наш, и забрањује давати ћесару данак, и говори да је он Христос цар.

³Da spurte Pilatus ham: Er du jødenes konge? Han svarte ham: Du sier det.

³А Пилат Га запита: Ти ли си цар јудејски? А Он одговарајући рече му: Ти кажеш.

⁴Da sa Pilatus til yppersteprestene og folket: Jeg finner ingen skyld hos denne mann.

⁴А Пилат рече главарима свештеничким и народу: Ја не налазим никакве кривице на овом човеку.

⁵Men de tok sterkere i og sa: Han opvigler folket, han lærer over hele Jødeland, fra Galilea av, hvor han begynte, og like hit.

⁵А они наваљиваху говорећи: Он буни људе учећи по свој Јудеји почевши од Галилеје довде.

⁶Da Pilatus hørte det, spurte han om mannen var fra Galilea,

⁶А Пилат чувши за Галилеју запита: Зар је он Галилејац?

⁷og da han fikk vite at han hørte under Herodes, sendte han ham til Herodes, som også var i Jerusalem i de dager.

⁷И разумевши да је из подручја Иродовог посла Га Ироду, који такође беше у Јерусалиму оних дана.

⁸Og da Herodes så Jesus, blev han meget glad; for han hadde i lang tid ønsket å få se ham, fordi han hadde hørt om ham, og han håpet å få se et tegn av ham.

⁸А Ирод, видевши Исуса, би му врло мило; јер је одавно желео да Га види, јер је много слушао за Њега, и надаше се да ће видети од Њега какво чудо.

⁹Han spurte ham da med mange ord; men Jesus svarte ham intet.

⁹И пита Га много које за шта; али му Он ништа не одговори.

¹⁰Og yppersteprestene og de skriftlærde stod og klaget hårdt på ham.

¹⁰А главари свештенички и књижевници стајаху, и једнако тужаху Га.

¹¹Men Herodes med sine krigsfolk hånte og spottet ham; derefter kastet han et skinnende klædebon om ham og sendte ham således tilbake til Pilatus.

¹¹А Ирод осрамотивши Га са својим војницима, и наругавши Му се, обуче Му белу хаљину, и посла Га натраг Пилату.

¹²Den dag blev Pilatus og Herodes venner; før hadde de ligget i fiendskap med hverandre.

¹²И у тај се дан помирише Пилат и Ирод међу собом; јер пре беху у завади.

¹³Da kalte Pilatus yppersteprestene og rådsherrene og folket sammen

¹³А Пилат сазвавши главаре свештеничке и кнезове и народ

¹⁴og sa til dem: I har ført denne mann frem for mig som en som forfører folket til frafall; og se, jeg har tatt ham i forhør for eders øine, men jeg har ikke funnet denne mann skyldig i noget av det I klager på ham for;

¹⁴Рече им: Доведосте ми овог човека као који народ отпађује, и ето ја га пред вама испитах, и не налазим на овом човеку ниједну кривицу што ви на њега говорите;

¹⁵Herodes heller ikke; for jeg sendte eder til ham; og se, han har ikke gjort noget som fortjener døden.

¹⁵А ни Ирод, јер сам га слао к њему; и ето се не налази ништа да је учинио што би заслуживало смрт.

¹⁶Derfor vil jeg refse ham og så gi ham fri.

¹⁶Дакле, да га избијем па да пустим.

¹⁷Men på høitiden måtte han gi dem én fri.

¹⁷А требаше о сваком празнику пасхе да им пусти по једног сужња.

¹⁸De ropte da alle som én: Bort med denne, men gi oss Barabbas fri!

¹⁸Али народ сав повика говорећи: Узми овог, а пусти нам Вараву;

¹⁹Dette var en som var kastet i fengsel for et oprør som hadde vært i byen, og for et mord.

¹⁹Који беше бачен у тамницу за некакву буну учињену у граду и за крв.

²⁰Pilatus talte da atter til dem, fordi han gjerne vilde gi Jesus fri.

²⁰А Пилат опет рече да би он хтео пустити Исуса.

²¹Men de ropte til ham og sa: Korsfest, korsfest ham!

²¹А они викаху говорећи: Распни га, распни.

²²Da sa han for tredje gang til dem: Hvad ondt har da denne mann gjort? Jeg har ikke funnet nogen dødsskyld hos ham; derfor vil jeg refse ham og så gi ham fri.

²²А он им трећи пут рече: Какво је дакле он зло учинио? Ја ништа на њему не нађох што би заслуживало смрт; дакле да га избијем па да пустим.

²³Men de trengte på med stort skrik og krevde at han skulde korsfestes; og deres skrik fikk overhånd.

²³А они једнако наваљиваху с великом виком, и искаху да се Га разапне; и надвлада вика њихова и главара свештеничких.

²⁴Så felte da Pilatus den dom at det skulde skje som de krevde;

²⁴И Пилат пресуди да буде као што они ишту.

²⁵og han gav den fri som var kastet i fengsel for oprør og mord, ham som de bad om; men Jesus overgav han til deres vilje.

²⁵И пусти оног што искаху, који беше бачен у тамницу за буну и за крв; а Исуса остави на њихову вољу.

²⁶Og da de førte ham bort, tok de fatt på en mann ved navn Simon, fra Kyrene, som kom fra landet, og de la korset på ham, forat han skulde bære det efter Jesus.

²⁶И кад Га поведоше, ухватише неког Симона Киринца који иђаше из поља, и метнуше на њега крст да носи за Исусом.

²⁷Og en stor mengde av folket fulgte ham og mange kvinner, som jamret sig og gråt over ham.

²⁷А за Њим иђаше мноштво народа и жена, које плакаху и нарицаху за Њим.

²⁸Men Jesus vendte sig om til dem og sa: I Jerusalems døtre! gråt ikke over mig, men gråt over eder selv og over eders barn!

²⁸А Исус обазревши се на њих рече: Кћери јерусалимске! Не плачите за мном, него плачите за собом и за децом својом.

²⁹For se, de dager skal komme da de skal si: Salige er de ufruktbare og det liv som ikke fødte, og det bryst som ikke gav die.

²⁹Јер гле, иду дани у које ће се рећи: Благо нероткињама, и утробама које не родише, и сисама које не дојише.

³⁰Da skal de begynne å si til fjellene: Fall over oss! og til haugene: Skjul oss!

³⁰Тада ће почети говорити горама: Падните на нас; и бреговима: Покријте нас.

³¹For gjør de så med det grønne tre, hvorledes skal det da gå det tørre?

³¹Јер кад се овако ради од сировог дрвета, шта ће бити од сувог?

³²Også to andre, to ugjerningsmenn, blev ført bort med ham for å avlives.

³²Вођаху пак и друга два злочинца да погубе с Њим.

³³Og da de var kommet til det sted som kalles Hodeskallen, korsfestet de der både ham og ugjerningsmennene, den ene på hans høire og den andre på hans venstre side.

³³И кад дођоше на место које се зваше костурница, онде разапеше Њега и злочинце, једног с десне стране а другог с леве.

³⁴Men Jesus sa: Fader, forlat dem! for de vet ikke hvad de gjør. Og de delte hans klær mellem sig og kastet lodd om dem.

³⁴А Исус говораше: Оче! Опрости им; јер не знаду шта чине. А делећи Његове хаљине бацаху коцке.

³⁵Og folket stod og så på; men rådsherrene spottet ham og sa: Andre har han frelst, la ham nu frelse sig selv dersom han er Guds Messias, den utvalgte!

³⁵И народ стајаше те гледаше, а и кнезови с њима ругаху Му се говорећи: Другима поможе, нека помогне и себи, ако је он Христос, избраник Божји.

³⁶Også stridsmennene hånte ham, de gikk bort til ham og rakte ham eddik og sa:

³⁶А и војници Му се ругаху, и приступаху к Њему и даваху Му оцат,

³⁷Er du jødenes konge, da frels dig selv!

³⁷И говораху: Ако си ти цар јудејски помози сам себи.

³⁸Men det var også satt en innskrift over ham: Dette er jødenes konge.

³⁸А беше над Њим и натпис написан словима грчким и латинским и јеврејским: Ово је цар јудејски.

³⁹En av ugjerningsmennene som hang der, spottet ham og sa: Er ikke du Messias? Frels dig selv og oss!

³⁹А један од обешених злочинаца хуљаше на Њега говорећи: Ако си ти Христос помози себи и нама.

⁴⁰Men den andre svarte og irettesatte ham og sa: Frykter du ikke engang for Gud, du som dog er under samme dom?

⁴⁰А други одговарајући ћуткаше га и говораше: Зар се ти не бојиш Бога, кад си и сам осуђен тако?

⁴¹Og vi med rette; for vi får igjen hvad våre gjerninger har forskyldt; men denne har ikke gjort noget galt.

⁴¹И ми смо још праведно осуђени; јер примамо по својим делима као што смо заслужили; али Он никакво зло није учинио.

⁴²Og han sa: Jesus! kom mig i hu når du kommer i ditt rike!

⁴²И рече Исусу: Опомени ме се, Господе, кад дођеш у царство своје.

⁴³Og han sa til ham: Sannelig sier jeg dig: Idag skal du være med mig i Paradis.

⁴³И рече му Исус: Заиста ти кажем данас, бићеш са мном у рају.

⁴⁴Og det var omkring den sjette time, da blev det mørke over hele landet like til den niende time,

⁴⁴А беше око шестог сахата, и тама би по свој земљи до сахата деветог.

⁴⁵og solen blev formørket, og forhenget i templet revnet midtefter.

⁴⁵И помрча сунце, и завес црквени раздре се напола.

⁴⁶Og Jesus ropte med høi røst og sa: Fader! i dine hender overgir jeg min ånd! Og da han hadde sagt dette, utåndet han.

⁴⁶И повикавши Исус гласно рече: Оче! У руке Твоје предајем дух свој. И рекавши ово издахну.

⁴⁷Men da høvedsmannen så det som skjedde, gav han Gud æren og sa: Sannelig, denne mann var rettferdig!

⁴⁷А кад виде капетан шта би, стаде хвалити Бога говорећи: Заиста овај човек беше праведник.

⁴⁸Og alt folket som var kommet sammen for å se dette syn, slo sig for sitt bryst og vendte tilbake da de så hvad som skjedde.

⁴⁸И сав народ који се беше скупио да гледа ово, кад виде шта бива, врати се бијући се у прси своје.

⁴⁹Men alle hans kjenninger og de kvinner som hadde fulgt ham fra Galilea, stod langt borte og så dette.

⁴⁹А сви Његови знанци стајаху издалека, и жене које беху ишле за Њим из Галилеје, и гледаху ово.

⁵⁰Og se, det var en mann ved navn Josef, som var rådsherre, og en god og rettferdig mann -

⁵⁰И гле, човек, по имену Јосиф, саветник, човек добар и праведан,

⁵¹han hadde ikke samtykket i deres råd og gjerning - fra den jødiske by Arimatea, og han ventet på Guds rike;

⁵¹(Он не беше пристао на њихов савет и на посао) из Ариматеје града јудејског, који и сам чекаше царство Божије,

⁵²han gikk til Pilatus og bad om Jesu legeme,

⁵²Он приступивши к Пилату заиска тело Исусово.

⁵³og han tok det ned og svøpte det i fint linklæde, og la det i en grav som var hugget i klippen, og som aldri nogen hadde ligget i.

⁵³И скиде Га, и обави платном, и метну Га у гроб исечен, у коме нико не беше никад метнут.

⁵⁴Det var beredelses-dagen, og sabbaten stundet til.

⁵⁴И дан беше петак, и субота освиташе.

⁵⁵Men nogen kvinner som var kommet med ham fra Galilea, fulgte med, og de så graven, og hvorledes hans legeme blev lagt.

⁵⁵А жене које беху дошле с Исусом из Галилеје, идоше за Јосифом, и видеше гроб и како се тело метну.

⁵⁶Så vendte de tilbake og tilberedte velluktende urter og salver, og sabbaten over holdt de sig stille efter lovens bud.

⁵⁶Вративши се пак приправише мирисе и миро; и у суботу дакле осташе на миру по закону.