¹Og nogen dager derefter gikk han atter inn i Kapernaum, og det spurtes at han var hjemme.

¹И уђе опет у Капернаум после неколико дана; и чу се да је у кући.

²Og mange samlet sig, så de ikke lenger fikk rum, ikke engang ved døren, og han talte ordet til dem.

²И одмах скупише се многи тако да не могаху ни пред вратима да се збију; и казиваше им реч.

³Og de kom til ham med en verkbrudden, som blev båret av fire mann;

³И дођоше к Њему с одузетим кога су носили четворо.

⁴og da de ikke kunde komme frem til ham for folketrengselen, tok de taket av der hvor han var, og brøt hull og firte ned sengen som den verkbrudne lå på.

⁴И не могући приближити се к Њему од народа открише кућу где Он беше, и прокопавши спустише одар на коме одузети лежаше.

⁵Og da Jesus så deres tro, sa han til den verkbrudne: Sønn! dine synder er dig forlatt.

⁵А Исус видевши веру њихову рече узетоме: Синко! Опраштају ти се греси твоји.

⁶Men nogen skriftlærde satt der og tenkte i sine hjerter:

⁶А онде сеђаху неки од књижевника и помишљаху у срцима својим:

⁷Hvorfor taler denne mann så? Han spotter Gud; hvem kan forlate synder uten en, det er Gud?

⁷Шта овај тако хули на Бога? Ко може опраштати грехе осим једног Бога?

⁸Og Jesus kjente straks i sin ånd at de tenkte så ved sig selv, og han sa til dem: Hvorfor tenker I slikt i eders hjerter?

⁸И одмах разумевши Исус духом својим да они тако помишљају у себи, рече им: Што тако помишљате у срцима својим?

⁹Hvad er lettest, enten å si til den verkbrudne: Dine synder er dig forlatt, eller å si: Stå op og ta din seng og gå?

⁹Шта је лакше? Рећи узетоме: Опраштају ти се греси, или рећи: Устани и узми одар свој, и ходи?

¹⁰Men forat I skal vite at Menneskesønnen har makt på jorden til å forlate synder - så sier han til den verkbrudne:

¹⁰Но да знате да власт има Син човечји на земљи опраштати грехе, (рече узетоме:)

¹¹Jeg sier dig: Stå op og ta din seng og gå hjem til ditt hus!

¹¹Теби говорим: устани и узми одар свој, и иди дома.

¹²Og han stod op og tok straks sin seng og gikk ut for alles øine, så alle blev ute av sig selv av forundring og priste Gud og sa: Slikt har vi aldri sett.

¹²И уста одмах, и узевши одар изађе пред свима тако да се сви дивљаху и хваљаху Бога говорећи: Никада тога видели нисмо.

¹³Og han gikk atter ut til sjøen, og alt folket kom til ham, og han lærte dem.

¹³И изађе опет к мору; и сав народ иђаше к Њему, и учаше их.

¹⁴Og da han gikk videre, så han Levi, Alfeus' sønn, sitte på tollboden, og han sa til ham: Følg mig! Og han stod op og fulgte ham.

¹⁴И пролазећи виде Левију Алфејевог где седи на царини, и рече му: Хајде за мном. И уставши оде за Њим.

¹⁵Og det skjedde at han satt til bords i hans hus; og mange toldere og syndere satt til bords med Jesus og hans disipler; for det var mange av dem, og de fulgte ham.

¹⁵И кад сеђаше Исус за трпезом у кући његовој, цариници и грешници многи сеђаху с Њим и с ученицима Његовим: јер их беше много који иђаху за Њим.

¹⁶Og da de skriftlærde og fariseerne så at han åt sammen med toldere og syndere, sa de til hans disipler: Han eter og drikker med toldere og syndere!

¹⁶А књижевници и фарисеји видевши Га где једе с цариницима и с грешницима говораху ученицима Његовим: Зашто с цариницима и грешницима једе и пије?

¹⁷Og da Jesus hørte det, sa han til dem: De friske trenger ikke til læge, men de som har ondt; jeg er ikke kommet for å kalle rettferdige, men for å kalle syndere.

¹⁷И чувши Исус рече им: Не требају здрави лекара него болесни. Ја нисам дошао да дозовем праведнике но грешнике на покајање.

¹⁸Og Johannes' og fariseernes disipler holdt faste, og de kom og sa til ham: Hvorfor faster Johannes' disipler og fariseernes disipler, men dine disipler faster ikke?

¹⁸И беху ученици Јованови и фарисејски који пошћаху; и дођоше и рекоше Му: Зашто ученици Јованови и фарисејски посте, а твоји ученици не посте?

¹⁹Og Jesus sa til dem: Kan vel brudesvennene faste så lenge brudgommen er hos dem? Så lenge de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.

¹⁹И рече им Исус: Еда ли могу сватови постити док је женик с њима? Докле год имају са собом женика не могу постити.

²⁰Men de dager skal komme da brudgommen blir tatt fra dem, og da skal de faste, på den dag.

²⁰Него ће доћи дани кад ће се отети од њих женик, и тада ће постити, у оне дане.

²¹Ingen syr en lapp av ukrympet tøi på et gammelt klædebon, ellers river den nye lapp et stykke med sig av det gamle, og riften blir verre.

²¹И нико не пришива нову закрпу на стару хаљину; иначе ће одадрети нова закрпа од старог, и гора ће рупа бити.

²²Og ingen fyller ny vin i gamle skinnsekker; ellers vil vinen sprenge sekkene og vinen spilles og sekkene ødelegges; men ny vin i nye skinnsekker!

²²И нико не сипа ново вино у мехове старе; иначе ново вино продре мехове, и вино се пролије, и мехови пропадну; него ново вино у нове мехове сипати треба.

²³Og det skjedde at han gikk igjennem en aker på sabbaten, og hans disipler begynte å plukke aks mens de gikk der.

²³И догоди Му се да су ишли у суботу кроз усеве, и ученици Његови тргаху путем класје.

²⁴Og fariseerne sa til ham: Se, hvorfor gjør de på sabbaten det som ikke er tillatt?

²⁴И фарисеји говораху Му: Гледај, зашто чине у суботу шта не ваља?

²⁵Og han sa til dem: Har I aldri lest hvad David gjorde da han var i nød og sultet, han selv og de som var med ham,

²⁵А Он рече им: Нисте ли никад читали шта учини Давид кад му би до невоље и огладне с онима што беху с њим?

²⁶hvorledes han gikk inn i Guds hus, da Abjatar var yppersteprest, og åt skuebrødene, som ingen har lov til å ete uten prestene, og gav også dem som var med ham?

²⁶Како уђе у Божју кућу пред Авијатаром поглаваром свештеничким и хлебове постављене поједе којих не беше слободно никоме јести осим свештеницима, и даде их онима који беху с њим?

²⁷Og han sa til dem: Sabbaten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbatens skyld.

²⁷И говораше им: Субота је начињена човека ради, а није човек суботе ради.

²⁸Så er da Menneskesønnen herre også over sabbaten.

²⁸Дакле је Господар Син човечји и од суботе.