¹På den tid fikk fjerdingsfyrsten Herodes høre ryktet om Jesus,

¹У то време дође глас до Ирода четворовласника о Исусу;

²og han sa til sine tjenere: Dette er døperen Johannes; han er opstanden fra de døde, og derfor er det disse krefter er virksomme i ham.

²И рече слугама својим: То је Јован крститељ; он устаде из мртвих, и зато чини чудеса.

³Herodes hadde grepet Johannes og bundet ham og kastet ham i fengsel for Herodias' skyld, som var hans bror Filips hustru.

³Јер Ирод ухвати Јована, свеза га и баци у тамницу Иродијаде ради жене Филипа брата свог.

⁴For Johannes hadde sagt til ham: Det er dig ikke tillatt å ha henne.

⁴Јер му говораше Јован: Не можеш ти ње имати.

⁵Og han vilde gjerne slå ham ihjel, men fryktet for folket; for de holdt ham for en profet.

⁵И хтеде да га убије, али се побоја народа; јер га држаху за пророка.

⁶Men da det var Herodes' fødselsdag, danset Herodias' datter for dem, og Herodes syntes om henne;

⁶А кад беше дан рођења Иродовог, игра кћи Иродијадина пред њима и угоди Ироду.

⁷derfor lovte han med ed å gi henne hvad hun vilde be om.

⁷Зато и с клетвом обећа јој дати шта год заиште.

⁸Men hun sa efter sin mors råd: Gi mig hit døperen Johannes' hode på et fat!

⁸А она научена од матере своје: Дај ми, рече, овде на кругу главу Јована крститеља.

⁹Og kongen blev ille til mote, men for sine eders og for gjestenes skyld bød han at det skulde gis henne,

⁹И забрину се цар; али клетве ради и оних који се гошћаху с њим, заповеди јој дати.

¹⁰og han sendte sine folk avsted og lot Johannes halshugge i fengslet.

¹⁰И посла те посекоше Јована у тамници.

¹¹Og de kom med hans hode på et fat og gav det til piken, og hun bar det til sin mor.

¹¹И донесоше главу његову на кругу, и дадоше девојци, и однесе је матери својој.

¹²Og hans disipler kom til og tok hans legeme og begravde det; og de gikk og fortalte det til Jesus.

¹²И дошавши ученици његови, узеше тело његово и укопаше га; и дођоше Исусу те јавише.

¹³Da Jesus hørte det, drog han derfra i en båt avsides til et øde sted, og da folket fikk høre det, fulgte de efter ham til fots fra byene.

¹³И чувши Исус, отиде оданде у лађи у пусто место насамо. А кад то чуше људи, идоше за Њим пешице из градова.

¹⁴Og da han gikk i land, så han meget folk, og han ynkedes inderlig over dem og helbredet deres syke.

¹⁴И изашавши Исус виде многи народ, и сажали му се за њих, и исцели болеснике њихове.

¹⁵Men da det var blitt aften, gikk hans disipler til ham og sa: Stedet er øde, og det er alt sent på dagen; la derfor folket fare, så det kan gå bort i byene og kjøpe sig mat!

¹⁵А пред вече приступише к Њему ученици Његови говорећи: Овде је пусто место, а доцкан је већ; отпусти народ нека иде у села да купи себи хране.

¹⁶Men Jesus sa til dem: De har ikke nødig å gå bort; gi I dem å ete!

¹⁶А Исус рече им: Не треба да иду; подајте им ви нека једу.

¹⁷De sa til ham: Vi har ikke mere her enn fem brød og to fisker.

¹⁷А они рекоше Му: Немамо овде до само пет хлебова и две рибе.

¹⁸Men han sa: Hent dem hit til mig!

¹⁸А Он рече: Донесите ми их овамо.

¹⁹Og han bød at folket skulde sette sig ned i gresset, tok de fem brød og de to fisker, så op mot himmelen og velsignet dem; og han brøt brødene og gav dem til disiplene, og disiplene gav dem til folket.

¹⁹И заповеди народу да поседају по трави; па узе оних пет хлебова и две рибе, и погледавши на небо благослови, и преломивши даде ученицима својим, а ученици народу.

²⁰Og de åt alle og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, tolv kurver fulle.

²⁰И једоше сви, и наситише се, и накупише комада што претече дванаест котарица пуних.

²¹Men de som hadde ett, var omkring fem tusen menn foruten kvinner og barn.

²¹А оних што су јели беше људи око пет хиљада, осим жена и деце.

²²Og straks nødde han sine disipler til å gå i båten og sette over til hin side før ham, inntil han hadde latt folket fare.

²²И одмах натера Исус ученике своје да уђу у лађу и напред да иду на оне стране док Он отпусти народ.

²³Og da han hadde latt folket fare, gikk han avsides op i fjellet for å bede; og da det var blitt aften, var han der alene.

²³И отпустивши народ попе се на гору сам да се моли Богу. И увече беше онде сам.

²⁴Men båten var alt midt ute på sjøen og arbeidet hårdt mot bølgene, for vinden var imot.

²⁴А лађа беше насред мора у невољи од валова, јер беше противан ветар.

²⁵Men i den fjerde nattevakt kom han til dem, vandrende på sjøen.

²⁵А у четврту стражу ноћи отиде к њима Исус идући по мору.

²⁶Og da disiplene så ham vandre på sjøen, blev de forferdet og sa: Det er et spøkelse, og de skrek av redsel.

²⁶И видевши Га ученици по мору где иде, поплашише се говорећи: То је утвара; и од страха повикаше.

²⁷Men Jesus talte straks til dem og sa: Vær frimodige; det er mig, frykt ikke!

²⁷А Исус одмах рече им говорећи: Не бојте се; ја сам, не плашите се.

²⁸Da svarte Peter ham og sa: Herre! er det dig, da byd mig komme til dig på vannet!

²⁸А Петар одговарајући рече: Господе! Ако си Ти, реци ми да дођем к Теби по води.

²⁹Han sa: Kom! Og Peter steg ut av båten og gikk bortover vannet for å komme til Jesus.

²⁹А Он рече: Ходи. И изишавши из лађе Петар иђаше по води да дође к Исусу.

³⁰Men da han så det hårde vær, blev han redd og begynte å synke; da ropte han: Herre, frels mig!

³⁰Но видећи ветар велики уплаши се, и почевши се топити, повика говорећи: Господе, помагај!

³¹Og Jesus rakte straks hånden ut og tok fatt i ham og sa til ham: Du lite troende! hvorfor tvilte du?

³¹И одмах Исус пруживши руку ухвати Петра, и рече му: Маловерни! Зашто се посумња?

³²Og da de steg i båten, la vinden sig.

³²И кад уђоше у лађу, преста ветар.

³³Men de som var i båten, kom og falt ned for ham og sa: Sannelig, du er Guds Sønn!

³³А који беху у лађи приступише и поклонише Му се говорећи: Ваистину Ти си Син Божји.

³⁴Og da de var faret over, kom de til Gennesarets land.

³⁴И прешавши дођоше у земљу генисаретску.

³⁵Og da folket på dette sted kjente ham igjen, sendte de bud i hele landet deromkring, og de førte til ham alle dem som hadde ondt,

³⁵И познавши Га људи из оног места, послаше по свој оној околини, и донесоше к Њему све болеснике.

³⁶og bad ham at de bare måtte få røre ved det ytterste av hans klædebon; og alle de som rørte ved det, blev helbredet.

³⁶И мољаху Га да се само дотакну скута од Његове хаљине; и који се дотакоше оздравише.